Kræftens Bekæmpelse: Husk særligt sårbare kræftpatienter, når samfundet åbner

Det genåbnede samfund vækker overordnet glæde hos Kræftens Bekæmpelse, men hvor de allerfleste i befolkningen jubler, vil nogle af de særligt sårbare kræftpatienter være bekymrede for konsekvenserne af genåbningen.
Samtidig med, at mundbindene ryger, nattelivet åbner, og alle er tilbage på job, ser man nemlig ind i en tid med udbredt Omikron-smitte. Og det kan naturligt nok lægge et pres på nogle af de særligt sårbare kræftpatienter med lavt immunforsvar, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patientstøtte & Frivillig Indsats i Kræftens Bekæmpelse.
- Jeg forstår godt, hvis nogle af de særligt sårbare kræftpatienter kan blive bekymrede i den kommende tid, hvor man på den ene side ser en stejl smittekurve og samtidig ser ind i et helt genåbent samfund, siger Pernille Slebsager.
- Der er stadig en lille gruppe kræftpatienter i aktive sygehusforløb og med nedsat immunforsvar, som ikke kan tåle at blive smittet. Hverken med corona eller med lungebetændelse eller almindelig influenza. Dem skal vi passe godt på ved at være OBS på myndighedernes smitteforbyggende råd og ved at blive vaccineret, understreger hun.
Stadig brug for mundbind og afstand
- Nogle kræftpatienter og deres pårørende vil fortsat have brug for at være ekstra forsigtige i det offentlige rum og bruge mundbind og holde afstand. Nogle vil stadig holde sig tilbage med knus og kram, og de vil fortsat se færre mennesker end normalt. Kræftpatienter og pårørende ved i høj grad, hvad de har brug for, og de er gode til at passe godt på sig selv. Men er man alligevel bekymret, vil jeg opfordre til, at man taler med sin læge om, hvilke forholdsregler man bør tage - eller ringer ind til os på Kræftlinjen og taler sin situation igennem, siger Pernille Slebsager.
Det er ikke alle steder, restriktionerne falder bort. Epidemikommissionen anbefaler, at besøgende på sygehuse og plejehjem så vidt muligt bruger mundbind og fremviser coronapas. Det er er man glade for i Kræftens Bekæmpelse.
Godt med retningslinjer på sygehuse
- Når man er indlagt for at få behandling for sin kræftsygdom – eller er forbi for at få kemoterapi eller stråler – skal man føle sig tryg og ikke være bange for at blive smittet. Derfor er vi glade for indstillingen om fortsat at bruge mundbind og coronapas på sygehuset. Det er ligeledes positivt, at man fra myndighedernes side er i gang med udrulningen af 4. vaccinestik til de særligt sårbare patienter. De sårbare i målgruppen skal hurtigst muligt via behandlende læge på sygehuset ordineres til booster-stikket. Det vil skabe mere tryghed i et samfund med så udbredt smitte, siger Pernille Slebsager.
Kræftens Bekæmpelse håber, at udrulningerne af den fjerde vaccination til de særligt sårbare kræftpatienter kan gå meget hurtigt. Det vil bidrage til tryghed.
Af et pressemøde i Statsministeriet onsdag aften fremgik det, at myndighederne tirsdag 1. februar ophæver stort set alle de corona-restriktioner, vi kender: Mundbind og afstand i det offentlige rum og i transport, kulturlivet åbner mv. Fra 5. februar er COVID-19 ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.
Det er de lave indlæggelsestal, de mildere sygdomsforløb, den høje immunitet og store vaccinetilslutning, der udløser de nye indstillinger fra Epidemikommissionen.
Nøgleord
Kontakter
For interview og yderligere info, kontakt Kræftens Bekæmpelses pressevagt på tlf.: 35 25 74 00.
Billeder

Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftforsker Lisa Frankel modtager prestigefyldt EU-bevilling til forskning i cellers overlevelse9.12.2025 12:07:49 CET | Pressemeddelelse
Forsker og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Lisa Frankel, modtager den eftertragtede EU-bevilling ’ERC Consolidator Grant’ til forskning i cellers evne til at overleve under stress.
Knap 9 ud af 10 ønsker lavere priser på sunde fødevarer8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser stor opbakning til tiltag, der fremmer sundhed
Nu kommer pengene til Kræftplan V: Senfølgeklinikker og bedre palliation til kræftpatienter27.11.2025 09:28:33 CET | Pressemeddelelse
Investeringer skal sikre hjælp til kræftpatienter før, under og efter behandlingen.
Kræftrådgivningen i Roskilde flytter til Køge13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
1. december 2025 kl. 13 tager Kræftens Bekæmpelse første spadestik til en ny kræft-rådgivning ved Sjællands Universitetshospital i Køge.
Ny Kræftrådgivning i Køge på vej13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
1. december 2025 kl. 13 tager Kræftens Bekæmpelse første spadestik til en ny kræftrådgivning ved Sjællands Universitetshospital i Køge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
