
Kortvarig spærring af Peder Falsters Vej og del af Nørregade

Der har længe været gang i vejarbejdet omkring Nørregade og Peder Falsters Vej i Frederiksværk. Et af formålene med projektet bag vejarbejdet er at nedsætte hastigheden på strækningen. Derfor er svinget blevet lavet skarpere, vejen er blevet indsnævret, og der er kommet flere brostensbånd i belægningen på vejen.
Nu lakker vejarbejdet mod enden, og den sidste del afsluttes i næste uge. Mandag og tirsdag den 12. og 13. juli skal der lægges slidlag, og her vil Nørregade være spærret fra Syrevej og frem til Nørregade bliver til Peder Falsters Vej. Peder Falsters Vej er ligeledes spærret i denne periode. Der er sat omkørselsskilte op i området, som informerer om alternative ruter.
Onsdag den 14. juli bliver der lavet striber på vejbanen. Dette gøres, mens trafikken kører. Der vil derfor ikke være spærret, men der kan forekomme lidt gener for trafikanterne denne dag.
Når vejarbejdet er afsluttet, vil lysreguleringen, der har været på strækningen den seneste tid, blive fjernet.
Både arbejdet med det sidste slidlag og afstribning er afhængigt af vejret, og derfor er datoerne for den sidste del af arbejdet med forbehold herfor. Hvis der bliver behov for at udskyde arbejdet grundet dårligt vejr, vil det blive meldt ud på Halsnæs Kommunes hjemmeside.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.