Kør-selv-ferie i elbilen: Dét skal du være forberedt på
1.7.2022 08:03:53 CEST | OK | Pressemeddelelse

Denne sommer skal flere tusinde danske elbilejere for første gang teste tilværelsen som feriebilist i udlandet. Og planlægger man turen godt, er der grund til optimisme. Bilisterne kommer nemlig til at nyde godt af massive investeringer i ladenetværk langs motorvejene i lande som Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien.
Derfor bliver der overordnet set ikke problemer med at oplade elbilen på vej sydpå. I løbet af det seneste år er der opstillet flere hundrede opladere ved de største tyske motorveje som A1 i vest, A9 i øst, A7 i midten, A8 i syd og A5 i sydvest. Derfor vil danske feriebilister i elbil opleve, at opladning undervejs ikke bliver en udfordring som tidligere.
"Ved brug af bilens navigationssystem og populære apps som ”A Better Routeplanner” vil elbilejerne opleve, at det europæiske motorvejsnet efterhånden er godt dækket ind af forskellige ladeoperatører. Med god planlægning kommer man ikke i problemer," vurderer Rasmus Boserup, kommunikationschef hos energiselskabet OK.
Udfordringer på selve destinationen
De store udfordringer med opladning sker, når elbilen skal lades op på feriedestinationen. For mens antallet af ladestationer har rykket sig i positiv retning langs hovedfærdselsårerne, så mangler der generelt ladere i de små og mellemstore byer i især Frankrig og Italien.
"Det er en god idé at undersøge ladeforholdene, inden du kommer frem til fx hotellet eller campingpladsen. Ofte er det angivet på hjemmesiden, at det er muligt at lade, men der kan være tale om, at der simpelthen kun er et almindeligt stik til rådighed, og det anbefaler vi ikke, at man benytter til opladning," siger Rasmus Boserup.
Han opfordrer til, at man undersøger muligheden for offentligt tilgængelige ladere i byer i nærheden, men elbilejerne skal være klar over, at det ofte vil være i de større byer, at der er gode offentlige lademuligheder. Derfor vil det være en god idé at lade bilen så meget så muligt ved den sidste lynlader inden feriedestinationen.
Store udsving i priserne
I de senere år har der været store udsving i prisen for lynladning blandt de europæiske ladeoperatører. Den gode nyhed er, at den øgede konkurrence har sænket priserne. Den dårlige nyhed er, at lynlader man uden abonnement eller tilknytning til ladeoperatøreren, så er det stadig væsentlig dyrere, end de ladepriser vi oplever herhjemme.
Derfor kan man downloade apps som Plugshare eller apps fra større ladeoperatører og derved sikre lavere priser ved lynladningen.
Gode råd til opladning af elbilen på kør-selv-ferien
- Planlæg ruten hjemmefra og hav en plan for, hvor bilen skal oplades ud og hjem
- Kør aldrig ned under 20 procent af batteriets kapacitet, når du kører på motorvejene
- Undersøg lademulighederne i lokalområdet, især hvis der er mulighed for offentlig ladning
- Spørg ind til lademuligheden på hotellet eller campingpladsen
- Download apps hos de største ladeoperatører for at få de laveste ladepriser
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkBilleder

Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
