Konvergensprogram 2023: Nu er det lønmodtagernes tur
I Konvergensprogrammet for 2023 indgår en markant opjustering af det finanspolitiske råderum på 16 mia. kr. frem mod 2030. Det er ubetinget godt nyt ifølge FH-formanden.
”Regeringens konvergensprogram er den bedste nyhed længe. Og i øvrigt endnu et søm i kisten på den krisefortælling, der har været bagtæppet for reformer, der skærer i lønmodtagernes rettigheder, og som vi i fagbevægelsen længe har sat spørgsmålstegn ved” siger Morten Skov Christiansen og fortsætter:
”Dansk økonomi er bomstærk, og beskæftigelsen er historisk høj. For mig er det et billede på, at den danske arbejdsmarkedsmodel stadig leverer varen, og at danskerne grundlæggende ønsker at være i arbejde og bidrage til fællesskabet,” siger Morten Skov Christiansen.
Investeringer i velfærd, uddannelse og tryghed
Med et nyt og pænere bagtæppe for de offentlige finanser bør der sættes en mere ambitiøs reformkurs med mere fokus på investeringer og mindre fokus på pisk.
”Vi skal bruge råderummet klogt og investere mere i Danmarks fremtid, så vi kan gå en tryg og grøn fremtid i møde. Og så skal vi være meget mere ambitiøse, når det handler om at investere i uddannelse, velfærd og tryghed for lønmodtagerne,” siger Morten Skov Christiansen.
Han peger afslutningsvist på, at regeringens kommende 2030-plan skal skrives med en mere ambitiøs pen.
”Regeringen har i sit regeringsgrundlag peget på mange akutte udfordringer, som vi deler bekymringen for i fagbevægelsen. Men økonomien er ikke én af dem. Tværtimod skal vi bruge det økonomiske råderum til at skrue op for investeringerne frem mod 2030. Og det forventer jeg, at regeringen har for øje i den kommende 2030-plan,” afslutter Morten Skov Christiansen.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.
FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Vi er en del af den rigtige fagbevægelse, der kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.
Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.
Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Europæisk fagbevægelse tager skarp afstand fra Qatar-formandskab26.5.2023 20:37:45 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage afholdes ETUC-kongres i Berlin, hvor hele den europæiske fagbevægelse er samlet for at tale om rettigheder og arbejdsliv for lønmodtagere i Europa. I forlængelse heraf har kongressen netop udtalt sig kritisk overfor Qatar som formandskabsland for den kommende ILO-arbejdskonference i juni måned.
Fagbevægelsen: Rigtig retning, men ikke alle de rigtige løsninger23.5.2023 11:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Reformkommissionen har netop offentliggjort sin rapport ’Nye reformveje 3’, der handler om udsatte unge og voksne. Rapporten spænder vidt og angiver den rigtige retning, men fejler til tider i den konkrete løsning.
Fagbevægelsen: Spændende forslag fra Reformkommissionen3.5.2023 11:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Reformkommissionen har netop offentliggjort sin rapport ’Nye reformveje 2’ om børn og unges vej gennem uddannelsessystemet. Og der er gode og perspektivrige forslag imellem.
FH: Ekstern advokatundersøgelse forventes færdig før sommerferien2.5.2023 11:37:52 CEST | Pressemeddelelse
FH's forretningsudvalg (FU) har i dag haft møde med Kromann Reumert om den iværksatte advokatundersøgelse af påstået krænkende adfærd udvist af FH's tidligere formand, og om/hvordan de eventuelle forhold er håndteret af FH. På mødet var der en god og detaljeret drøftelse om grundlaget for advokatundersøgelsen, den nærmere proces og forventede tidsplan. FU godkendte det kommissorium for undersøgelsen, som Kromann Reumert i samarbejde med FH's whistleblowerudvalg har udarbejdet. Kommissoriet offentliggøres på FH's hjemmeside senere i dag. Der vil også komme nærmere praktiske informationer om, hvordan deltagelse i undersøgelsen kan finde sted. FH opfordrer alle, der ønsker at bidrage til undersøgelsen, til at holde sig orienteret på FH's hjemmeside. Advokatundersøgelsen forventes færdiggjort inden sommerferien. Derefter skal FH's kompetente organer behandle resultatet af undersøgelsen, og der vil blive indkaldt til ekstraordinær kongres.
FH: Lizette Risgaard trækker sig som FH-formand30.4.2023 09:04:26 CEST | Pressemeddelelse
FH’s forretningsudvalg er netop blevet orienteret om, at Lizette Risgaard trækker sig tilbage som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum