Kontorlokaler i høj kurs
Under coronakrisen spekulerede man over, om flere ville skrotte arbejdspladsens fysiske kontorlokaler. De nyeste tomgangstal peger dog på, at det ikke er tilfældet. Antallet af tomme kontorlokaler er det laveste i 13 år. Det viser EjendomDanmarks nyeste tomgangsrapport.
Faktisk har tomgangen ikke været lavere siden 2009, og med et fald på 1,2 procentpoint siden sidste år ligger tomgangsprocenten nu på 7,7 procent.
”Tallene tyder på, at coronakrisen ikke har betydet en ringere efterspørgsel på kontorlokaler. Selv i en mere og mere digital hverdag med hybride arbejdspladser er der fortsat et behov for og ønske om fysiske kontorlokaler, som kan danne rammerne om en effektiv og social arbejdsplads. Ligeledes kræver hybride arbejdspladser, at kontorlokalerne kan imødekomme, at medarbejderne delvist arbejder hjemmefra og delvist er fysisk til stede på kontoret, hvilket betyder et større behov for kontorlokaler,” påpeger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark.
Laveste niveau siden Finanskrisen
Det er fjerde kvartal i træk, at tomgangen for kontorer falder, men første gang tomgangsprocenten rammer samme niveau som i år 2009. Finanskrisen fik antallet af ledige kontorer til at stige kraftigt, og kontorerne har været blandt de lejemål, hvor tomgangen har været længst tid om at falde til samme niveau som før krisen.
”Mens tomgangen for andre typer af lejemål er faldet mere støt, har en lavere tomgang for kontorer ladet vente på sig. Vi skal helt frem til 2017, før vi ser et mærkbart fald for kontorlejemål,” siger Morten Marott Larsen.
Han betragter den netop offentliggjorte tomgangsprocent for kontorer som et tegn på, at erhvervslivet fortsat spirer. Morten Marott Larsen fremhæver også, at den lave tomgang er et bedre udgangspunkt, hvis der kommer en stigning i tomgangen grundet den økonomiske situation.
”Med den højeste inflation i knap 40 år står vi over for en ustabil økonomisk situation, som lige nu kræver sine ofre i form af stigende priser på alt fra fødevarer til benzin. På længere sigt kan det få indflydelse på det generelle erhvervsliv, og derved også behovet for kontorer, hvorfor vi risikerer, at tomgangen for kontorer stiger igen.”
Kontakter
Christina T. KirkebyPressekonsulent
Tlf:22644732ctk@ejd.dkMorten Marott LarsenUnderdirektør, økonomi
Tlf:28455651mml@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Et Danmark i balance kræver lokale løsninger7.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart går danskerne til stemmeurnerne, når der skal sammensættes nye byråd i landets 98 kommuner. EjendomDanmark præsenterer her fem konkrete forslag, der kan sikre en stærkere, lokal udvikling.
Samarbejde sætter ny standard for juridisk informationssøgning1.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark og Pandektes har indgået et samarbejde om en ny Al-drevet platform. Platformen indeholder alt relevant juridisk indhold inden for leje- og foreningsretten kombineret med den nyeste teknologi, der sikrer, at du som praktiker altid har svarene lige ved hånden.
Flertallet af danske seniorer foretrækker at bo til leje25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver anden dansker over 65 år vil realistisk set vælge en lejebolig som deres næste hjem, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark skyldes det blandt andet lejeboligens fleksibilitet, lavere vedligeholdelsesbehov og økonomiske tryghed – en tendens, der også ses i befolkningen generelt.
7 ud af 10 lejere foretrækker, at deres næste hjem bliver en lejebolig24.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne foretrækker lige så ofte en lejebolig som en ejerbolig, når de realistisk vurderer deres næste bolig, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark understreger det, at lejeboligen er et aktivt tilvalg, og at der fortsat er behov for et blandet boligmarked.
Store dilemmaer i grøn omstilling af bygninger12.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum