Kongernes Jelling

Kongerækken vender hjem

Del

Københavnerne kan den 10. september fejre Dronningens regentjubilæum, men jyderne skal ikke snydes. Museet Kongernes Jelling inviterer til Den Jyske Fejring af Regentjubilæet og åbner samtidig udstillingen Den Hæklede Kongerække.

Kongernes Jelling udstiller danskernes mange forskellige, hæklede versioner af Dronning Margrethe samt hele kongerækken som hæklet.
Kongernes Jelling udstiller danskernes mange forskellige, hæklede versioner af Dronning Margrethe samt hele kongerækken som hæklet.

Mens Hendes Majestæt Dronningen den 10. september modtager folkets hyldest på Amalienborg, i karet gennem hovedstaden og fra balkonen på Københavns Rådhus, så skal jyderne drage til Jelling for at fejre Dronningens 50 års regentjubilæum.

Her er storskærm med levende billeder direkte fra hovedstaden, musikkorps, flag, balloner, cykelkaretture i vikingekongernes cykelspor og så selvfølgelig de over 150 hæklede dronning Margrether, som danskerne har hæklet til den nye udstilling.

Opfordring fra Dronningen

Udstillingen er bygget op i to dele. Først er det DEN HÆKLEDE KONGERÆKKE. 53 hæklede monarker giver dig kongerækken, som du aldrig har fået den før. Det er et samarbejde mellem Christine Sørensen fra Valby og Kongernes Jelling. Christine Sørensen har hæklet hele kongerækken, og det er Dronningens skyld.

- I sin nytårstale i 2017 opfordrede Dronningen danskerne til at prøve at gøre noget unyttigt, noget i farver. Det blev startskuddet til den­_ haeklede­_ kongeraekke på Instagram, hvor man kan se og læse om 1000 års Danmarkshistorie i garn, siger hun.

Udstillingen Den Hæklede Kongerække bliver derfor Kongernes Jellings lidt skæve hyldest til Hendes Majestæt.

- Kong Gorm den Gamle og Kong Harald Blåtand fik sat skub i kongerækken her i Jelling, og vi vil gerne fortælle vores historie med et glimt i øjet. Det er de små hæklede dronninger og konger perfekte til, siger museumschef Morten Teilmann-Jørgensen.

Hæklede dronninger fra hele landet

Anden del af udstillingen er resultatet af projektet Danmark Hækler Margrethe, hvor danskere fra hele landet har sendt deres hæklede majestæt, som de ser hende. Med gravhund under armen, i grønlandsk folkedragt, som ung, som barn og i alverdens balkjoler. Mange danskere i alle aldre har hæklet, og flere har sendt en rørende beskrivelser med, hvor de fortæller hvorfor de har hæklet Dronningen netop på den måde.

- Vi er blevet væltet bagover af de mange indsendte dronninger, og de bliver ved med at komme, siger museumschefen.

De mange hæklere er sammen med alle andre inviteret til åbningen og fejringen af regentjubilæet den 10. september kl. 10.30. Desuden opfordres alle børn til at møde op i prinse- og prinsesseudstyr.

Fakta:

www.kongernesjelling.dk kan man finde mere information om den nye udstillingen og projekt Danmark Hækler Margrethe.

Kontakt:

Morten Teilmann-Jørgensen, Museumschef – 4120 6335 – mtj@natmus.dk

Christine Sørensen på www.instagram.com/den_haeklede_kongeraekke

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kongernes Jelling udstiller danskernes mange forskellige, hæklede versioner af Dronning Margrethe samt hele kongerækken som hæklet.
Kongernes Jelling udstiller danskernes mange forskellige, hæklede versioner af Dronning Margrethe samt hele kongerækken som hæklet.
Download
Christine Sørensen har hæklet hele kongerækken.
Christine Sørensen har hæklet hele kongerækken.
Download

Information om Kongernes Jelling

Kongernes Jelling
Kongernes Jelling
Gormsgade 23
7300 Jelling

4120 6331http://www.kongernesjelling.dk

Kongernes Jelling er et museum og besøgscenter tæt ved Jellingmonumenterne, der fortæller historien om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie, hvor Gorm den Gamle og Harald Blåtand levede. Museet viser, hvordan Jellingstenene formentlig så ud op­rin­de­ligt og præsenterer ny viden om vikingetiden

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Jelling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Jelling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum