Kongen, Kejseren og andre fortællinger fra genforeningstiden
26.4.2021 07:22:48 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Der er forpremiere torsdag 29. april kl. 17- 20, når Haderslev Butikker afholder Open by Night. Her er interesserede velkomne til at kigge ind, efter udstillingen er indviet af Kjeld Thrane, Formand for Udvalget for Kultur og Fritid kl. 17.00.
Det er næsten et år siden, at 100-års jubilæet for Genforeningen kunne fejres landet over. Sidste år markerede Historie Haderslev Genforeningen af to omgange ved at rykke midlertidigt ind i tomme lokaler med POPUP-udstillinger.
Idéen med konceptet POPUP-museet er at udnytte tomme butikslokaler og teste en ny lokation eller koncept. “Vi kunne godt tænke os at gentage succesen med en midlertidig udstilling om Genforeningen”, udtaler arkivassistent Janne Katrine Frederiksen. “Måske husker I at Historie Haderslev etablerede to POPUP-museer på Det gamle Rådhus og Apotekergade i 2020.”
Første POPUP-museum var i Det Gamle Rådhus, der var valgt på grund af autenticiteten. Derefter rykkede vi næste del af POPUP-museet i det tomme butikslokale i Apotekergade lige over for Domkirken. Særligt sidste lokation var en stor succes, da vi fangede lokale og turister fra gågaden. Vi fornemmede også, at det gav liv i gadebilledet. For de gangbesværede er der gode adgangsforhold i lokalet i byens tidligere fiskehandel.
Historie Haderslev råder ikke over et permanent udstillingslokale, og de tre museer under organisationen arbejder selv på nye udstillinger, derfor kunne vi ikke låne udstillingsareal i nogle af vores afdelinger.
“Vi blev aldrig færdige med at formidle Genforeningen, derfor vi vil gerne teste konceptet endnu en gang, hvor helt nye vinkler på tiden formidles.”
Holdet bag POPUP-museet udgøres af fem medarbejdere, der hver især har forskellige faglige baggrunde, men også interesser og syn på sagen. Vi tager udgangspunkt i Arkivets egne samlinger af arkivalier (dvs. billeder, historiske dokumenter, film og aviser) for at formidle forskellige temaer.
Tanken er ligesom sidste år, at vi gerne vil formidle i et sprog og udtryk, der er for hele familien. “Derfor vil der være blikfang og overraskelser for den yngste del af gæsterne.”
I begyndelsen af juni vil POPUP-museet få besøg af den mobile oplevelsesudstilling Stemmeboksen, der gennem lyd, lys og billeder fortæller, om seks historiske personers liv i tiden omkring genforeningen fra lokalområdet. Stemmeboksen kan opleves i perioden 8. juni – 1. juli.
For de besøgende gælder kravet om fremvisning af gyldigt Coronapas.
POPUP-museet er for børn og voksne • Gratis entré • Åbent tirsdage og torsdage kl. 12-16 og lørdage kl. 10-14 • Perioden 4. maj – 3. juli 2021
Kontakter
Historie Haderslev
Telefon: +45 74 34 78 00
E-mail: arkiv@haderslev.dk
Billeder

Links
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


