Kongelig teatermagi i Rødovre
30.3.2022 11:13:58 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Teater er et univers af musik, sang og dans, store følelser og små stemningsskift. Teater er drama, levende mennesker på en scene, der spiller sammen med et nysgerrigt publikum i salen. I en verden, hvor næsten alt er blevet digitalt, kan teatret noget helt andet. For selv om alting efterhånden foregår på skærme, så er livet jo live. Teater er live.
Det kan du opleve de næste to måneder i Rødovre Centrum, hvor Det Kongelige Teater rykker ind.
Udstillingen "The Power of Drama" åbner med en perlerække af små forestillinger på scenen ved Festpladsen fredag den 1. april og lørdag den 2. april. Den 2. april vil teaterchef Kasper Holten selv være med til at fejre samarbejdet med Rødovre Centrum.
Kom og oplev opera, ballet og klassisk musik live i børnehøjde, hvor alle kan være med.
Fredag den 1. april kl. 16:00
Lørdag den 2. april kl. 12:00
”Med udstillingen i Rødovre Centrum håber vi at møde dig med lidt kunst midt i hverdagen,” siger teaterchef Kasper Holten. ”Gå på opdagelse i de forskellige stande. Lyt, se, og mærk og kom også gerne forbi de dage, hvor et udpluk af vores kunstnere optræder på scenen på Festpladsen.”
Udstillingen "The Power of Drama" byder på klassisk kunst i utraditionelle rammer. Der vil være både kostumer, rekvisitter og installationsvideoer, der giver mulighed for at komme helt tæt på skuespil, musik, opera og ballet. For de danseglade sjæle vil der også være mulighed for at give sig i kast med piruetter og pliéer på ægte dansegulv fra teateret. Udstillingen indeholder smukke kostumer fra blandt andet balletten Svanesøen, skuespillet PRIDE og operaen Begærets Mysterier, der havde Henrik Vibskov som designer.
”Efter en tid, hvor vi har skulle holde afstand til hinanden, kan der være noget berusende ved at få oplevelser sammen med andre mennesker,” siger Kasper Holten. ”Teatret forbinder mennesker - når vi sammen mærker musikken gå i blodet på os, mærker tårerne presse sig på eller mærker at vi får lyst til at tænke mere over livet.”
Udstillingen varer fra 1. april til 6. juni.
Den 11. april åbner desuden en stor fotoudstiling med 64 magiske billeder fra Det Kongelige Teater.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



