Koncert og udgivelse tilegnet unge hjemløse
23.8.2023 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Tønder Festival byder på koncerten Home med fokus på unge hjemløse, og holdet bag koncerten udgiver i den anledning en ny-indspilning af Dylan-sangen “The Times They Are A-Changin’”.

“Home” er titlen på en særlig koncert på årets Tønder Festival. Poul Krebs har taget initiativet, og koncerten vil bestå af sange tilegnet unge hjemløse. På scenen vil være Kira Skov, Steen Jørgensen, Kajsa Vala, Henning Kvitnes, Poul Krebs, Karl Kristian samt band.
Udgiver sang
I forbindelse med koncerten udgiver solister og band i samarbejde med Tønder Festival en ny fortolkning af Bob Dylans klassiker “The Times They Are A-Changin’”. Sangen er tilgængelig på alle streamingplatforme. Al overskud fra udgivelsen går ubeskåret til hjemløsebladet Hus Forbi.
Fakta om udgivelsen: “The Times They Are A-Changin’”, Home - sange til unge hjemløse. Medvirkende: Kira Skov, Steen Jørgensen, Kajsa Vala, Henning Kvitnes, Poul Krebs samt band: Lars Skjærbæk, guitar, Troels Skjærbæk, bas, Palle Hjorth, keyboards. Produceret af Lars Skjærbæk.
Naturlig placering i Tønder
”Ønsket er at sætte fokus på unge hjemløse ved at sprede viden, læring og forståelse. Fra foreningen SAND kommer forpersonen Christina Strauss og fortæller sin historie, som er langt mere fortvivlende og rørende end nogen sang, jeg nogensinde kunne skrive”, siger Poul Krebs.
Tønder Festival er stolte over at lægge scene og publikum til: ”Skal der være et arrangement
til fordel for hjemløse i Danmark, skal det da være på en scene i Tønder. Folkroots-musikken på vores festival har ofte rødder i livet blandt vagabonder, hjemløse og evigt rejsende musikere. Begrebet “hobo” er en del af Tønder Festival, og vi håber, at vi med Home-koncerten kan sætte spot på et uværdigt problem i det danske velfærdssamfund”, siger Maria Theessink, kunstnerisk leder på Tønder Festival.
home støtter Home
Ejendomsmæglerkæden home er ligeledes partner på koncerten. Formålet er at sætte fokus på, skabe viden om og indsamle midler til hjemløse i Danmark hvert år på Tønder Festival, og også hen over året. Det bliver en fremadrettet indsats, både som mæglerkæde og via de 170 lokale kontorer.
”homes værdier handler om den tryghed, nærvær og fællesskab et hjem skaber for de mennesker, der har et. Som hjemløs har du ikke adgang til de værdier. Derfor støtter vi både sagen og koncerten. Det er helt afgørende for os som mennesker at have en tryg base.”, siger Uffe Drejer, adm. dir. Home A/S.
Koncerten HOME: Sange til unge hjemløse finder sted torsdag 24. august kl. 13.45 i Telt 1.
Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
49 Winchester giver eksklusiv dansk koncert på Tønder Festival 202718.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival. Koncerten finder sted onsdag den 25. august, samme dag som festivalen åbner dørene til årets udgave.
Tak for i år og endnu en festival, der skriver sig ind i historien31.8.2026 07:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Vejret viste sig fra mange sider på Tønder Festival 2026, men over det hele strålede musikoplevelser fra allerøverste hylde og et publikum, der fyldte pladsen med musikglæde.
Uncle Lucius erstatter Shakey Graves25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ingen nem måde at sige det på, så vi siger det, som det er: Shakey Graves har af personlige årsager aflyst hele sin Europaturné og kommer derfor heller ikke som planlagt til at spille på Tønders Open Air-scene torsdag aften.
Daniel Lanois giver intimkoncert forud for sin optræden på Tønder Festival19.8.2026 11:10:43 CEST | Pressemeddelelse
100 heldige Lanois-fans kan sikre sig billetter til en sjælden musikoplevelse med den legendariske canadiske musiker og producer – helt gratis.
Partoutbilletter er udsolgt til Tønder Festival10.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partoutbilletter til Tønder Festival 2026 er væk efter et historisk godt billetsalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum