Dacapo Records

Komponist Mette Nielsen udgiver debutalbum indspillet af fremadstormende unge musikere

Del
Den 26. maj udkommer albummet Frozen Moments, indspillet af NOVO Quartet og klarinettist Jonas Frølund – et øjebliksbillede af et årti i den unge komponists liv
NOVO Quartet © HEIN Photography
NOVO Quartet © HEIN Photography

Frozen Moments er den unge komponist Mette Nielsens betagende debutalbum, med værker for strygekvartet og klarinet skrevet mellem 2012 og 2021, indspillet af den prisvindende danske NOVO Quartet og den talentfulde klarinettist Jonas Frølund.

Fastfrosne øjeblikke

Værkerne på albummet handler på hver sin måde om at bevæge sig ind i lyden, standse tiden eller ændre tiden og præsenterer en introspektiv samling af kompositioner, som udfordrer lytteren til at reflektere over tiden og lydens natur.

“Hvordan ville det være, hvis man kunne holde inde midt i et stykke – hvis man kunne standse tiden, gå rundt om de enkelte elementer og iagttage dem?” spørger Mette Nielsen f.eks. i forordet til Forestilling om et fastfrosset øjeblik. Strygekvartetten er en musikalsk realisering af denne tanke – undervejs stivner musikken og nærmest fører os ind i en akkord for at se nærmere på dens indre.

Triologi af beslægtede værker

I Mette Nielsen værker kan man ofte spore en inspiration fra Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik, som gjorde hende opmærksom på modulteknikker, hvor et værk måske består af et enkelt element fra et andet partitur eller fragmenter af et eksisterende partitur. 

Dette kan f.eks. høres i trilogien af de beslægtede værker Alone, Together og Apart, som ved hjælp af modulteknikken lader hvert enkelt værk afsløre nye sandheder om de to andre. I Alone hører vi soloklarinetten udforske et rum i al dets tomhed. Apart fortæller os historien set fra den modsatte side – fra rummet selv i skikkelse af en strygekvartet. Together forener, som titlen antyder, de to øvrige partiturer og lader helheden falde på plads.

Single ude nu

Strygekvartetten Kvartet til minde om en sang er udgivet som single fra albummet og kan høres via linket her. Strygekvartetten gør brug af en melodi, som Mette Nielsen skrev som barn, som undervejs i værket gøres stadig mere skrøbeligt, vaklende og forvrænget, så den næsten forsvinder i overtoner og smældende pizzicatoer.

Om Mette Nielsen

Mette Nielsen (f. 1985) er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos bl.a. Simon Steen-Andersen, Hans Abrahamsen og Bent Sørensen. Siden har hun fået opført sine værker af bl.a. DR Vokalensemblet, Ensemble Intercontemporain, SCENATET og senest Odense Symfoniorkester, som i april måned uropførte hendes orkesterværk Bevægelser.

Udkommer den 26. maj 2023

NOVO Quartet
Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard, violin
Daniel Śledziński, bratsch
Signe Ebstrup Bitsch, cello

Jonas Frølund, klarinet

66 minutter

CD: 8.224745

Kontakter

Billeder

NOVO Quartet © HEIN Photography
NOVO Quartet © HEIN Photography
Download
Frozen Moments album cover
Frozen Moments album cover
Download
Jonas Frølund © Birgit Tengberg
Jonas Frølund © Birgit Tengberg
Download
Mette Nielsen © Soffi Chanchira Larsen
Mette Nielsen © Soffi Chanchira Larsen
Download

Links

Information om Dacapo Records

Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye