Kompetenceløft til pædagoger og lærere baner vejen for bedre inklusion af flygtningebørn
Ny forskningsbaseret viden rettet mod praksis skal klæde pædagoger og lærere på til at inkludere flygtningebørn i dagtilbud og skole. Forskere fra fem europæiske universiteter står bag – heriblandt tre DPU-forskere. Udgangspunktet er blandt andet et nyt blik på inklusion, men også fokus på barnets muligheder frem for dets begrænsninger
Et nyt europæisk forskningsprojekt ruster lærere og pædagoger til at skabe bedre inklusion af flygtningebørn i dagtilbud og skoler.
”Der er brug for et omfattende kompetenceløft, som med den stigende flygtningestrøm fra Ukraine – heriblandt mange børn – er blevet meget presserende.”
Sådan lyder det fra professor Fabio Dovigo fra DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Iram Khawaja og professor Venka Simovska fra DPU, Aarhus Universitet samt Susanne Bregnbæk fra Københavns Professionsskole, står han bag det danske bidrag til ITIRE-projektet (Improving Teaching to Improve Refugee Education).
Det er et trans-europæisk Erasmus-projekt mellem fem europæiske partnerlande: Danmark, Norge, Østrig, Island og Storbritannien. Projektet har fokus på at indsamle og dele viden om flygtningebørns inklusion i skole og dagtilbud samt at udvikle undervisningstilbud til blandt andet lærere og pædagoger, der arbejder med inklusion af flygtningebørn.
Opmærksomhedspunkter frem for opskrift
Nu er projektet ved sin afslutning, og forskerne er klar med praksisrettet viden, som de præsenterer på et webinar d. 10. juni 2022. Der er ikke tale om en præcis opskrift for kompetenceløft af lærere og pædagoger, understreger forskerne. Men derimod en opfordring til at rette opmærksomheden i en særlig retning samt give plads til refleksion over egen praksis.
”Vi kommer ikke bare med en opskrift, men derimod nogle opmærksomhedspunkter, som pædagoger og lærere kan tage med ind i deres praksis og bruge, så det giver mening i deres hverdag, og som pædagog- og lærerstuderende kan arbejde med på studiet og i deres praktik – og selvfølgelig i deres fremtidige praksis,” siger Fabio Dovigo.
Opmærksomhedspunkterne går fx på at etablere en pædagogisk balance mellem på den ene side at have fokus på flygtningebørns potentielt voldsomme og traumatiske oplevelser, og på den anden side have øje for deres resiliens og ressourcer i form af sproglige, kulturelle og religiøse værdier og traditioner, forklarer Iram Khawaja og tilføjer:
”Det handler også om at være opmærksom på de samfundsmæssige og strukturelle betingelser, som flygtningefamilierne lever under, og som peger på en tilværelse, som ofte er præget af usikkerhed, lavere socio-økonomiske vilkår og oplevet diskrimination. ”
Selvevaluering gør opmærksom på ’huller’
Forskerne har også udviklet et selvevalueringsværktøj, som kun er til internt brug i de enkelte institutioner, og som består af nogle spørgsmål til praktikerne, der går på, hvordan de arbejder med inklusion af flygtningebørnene. På den måde kan de selv følge med i, hvordan det går med fx forældresamarbejdet eller måden, de arbejder med flygtningebørnenes læring eller sprogudvikling på.
”Det skal hjælpe lederne af de enkelte institutioner til at blive opmærksomme på, hvor der er ’huller’ i inklusionsarbejdet. Man kan se det som et termometer, der tager temperaturen på inklusionsarbejdet, og som kun skal bruges internt til selvevaluering og refleksion,” forklarer Fabio Dovigo.
Børn er resiliente
Iram Khawaja gør opmærksom på, at det på sigt er en anderledes inklusionsopgave end den, de fleste lærere og pædagoger kender og udfordres af i forhold til inklusion af børn med forskellige typer af diagnoser. For flygtningebørnene er en af de største udfordringer sproget. Men når det er nogenlunde på plads, så handler det om at skabe pædagogiske rammer, hvor det er muligt for dem at blive del af de etablerede fællesskaber i skolen, fortæller hun:
”Børn er resiliente. Flygtningebørn forbliver ikke inklusionsbørn. De har ikke en diagnose for livet, men falder oftest naturligt til i fællesskabet efter noget tid. Sprog kan være en barriere, men mest i skolen. I vuggestue og i børnehave arbejder pædagogerne med at udvikle alle børns sprog, så dér er der et naturligt fokus på sprog.”
Nyt blik på inklusion
Når forskerne taler om inklusion, så gør de det inden for en ny forståelsesramme: Det er ikke det enkelte barn, der skal inkluderes i fællesskabet, men alle børn, der skal tilpasse sig fællesskabet. Fabio Dovigo uddyber:
”De her børn er særlige, og vi har brug for en særlig intervention – det fornægter vi ikke. Men arbejdet med dem er ikke meget anderledes end måden, vi arbejder med andre børn, der har brug for ekstra omsorg. Faktisk har de allerfleste børn brug for at være i et trygt og forudsigeligt miljø,” siger han og understreger, at de som forskere har et holistisk, men også optimistisk blik på alle børn – og dermed også på flygtningebørn:
”Vi tager højde for, hvad barnet har med i bagagen, samt den kontekst det indgår i – men også hvad dets muligheder er i den specifikke kontekst. Det er den tilgang, vi håber at give videre til de praktikere, vi arbejder med, og som står med udfordringerne til dagligt.”
Forskerne er derfor også meget opmærksomme på ikke at gøre børnene til ofre for deres traumer. Også her arbejder de med børnenes mulighedsrum frem for deres begrænsninger:
”De skal ikke fastholdes i udsatte positioner,” understreger Iram Khawaja og uddyber:
”Vi skal ikke alene fokusere på flygtningebørnenes traumer – men også på, hvad deres muligheder er. Og på hvordan vi kan skabe inkluderende fællesskaber, der støtter dem bedst muligt. ”
Webinar
Deltag i ITIRE international webinar d. 10. juni 2022 - et online seminar henvendt til forskere og praktikere, der arbejder med inklusion af flygtningebørn i skoler og dagtilbud.
Læs mere om ITIRE-projektet
Opmærksomhedspunkter for praktikere, der arbejder med inklusion af flygtningebørn:
- Ret fokus på flygtningebørnenes muligheder, ikke kun deres traumer.
- Tag højde for, hvad barnet har med i bagagen samt den kontekst, det indgår i, men vær mindst lige så opmærksom på, hvad dets muligheder er i den specifikke kontekst.
- Vær opmærksom på de samfundsmæssige og strukturelle betingelser, som flygtningefamilierne lever under.
Kontakt
Iram Khawaja
Mail: irkh@edu.au.dk
Tlf: 93 52 25 63
Nøgleord
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
DPU arbejder på at udbrede kendskabet til forskningen på instituttet og på at styrke samfundets vidensgrundlag gennem omfattende forskningsformidling. Læs mere på dpu.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Forskningsprojekt om kulturmøder, spiludvikling og unge kulturborgere modtager prestigefuld Horizon-bevilling30.1.2023 12:37:53 CET | Pressemeddelelse
Lektor Rikke Toft Nørgård, DPU, Aarhus Universitet står i spidsen for et nystiftet konsortium på tværs af Europa. Forskningsinstitutioner, kulturorganisationer og kreative industrier skal udvikle nye modeller for ’kultur-industri-forsknings-samarbejder’ og nye formater for ’kunstnerisk og kulturel spiludvikling’ med unge europæiske kulturborgere. Projektet er støttet med en Horizon Europe Research & Innovation bevilling fra EU-kommissionen på i alt 22,87 mio. kroner.
Autister skal være rollemodeller for autister30.1.2023 11:09:54 CET | Pressemeddelelse
Hvad er det gode liv for en autist? Det giver en række autistiske mennesker deres bud på i et nyt projekt, hvor forskere i samarbejde med en specialskole undersøger, hvordan autistiske rollemodeller kan hjælpe mennesker med autisme med at øge deres livskvalitet ved at skabe håb og tro på fremtiden.
Europæisk kunstprojekt afsøger nye måder at skabe kunst sammen på13.1.2023 14:47:28 CET | Pressemeddelelse
Under projektet ART4T (Art Rethinks Transformation for Training) har en række europæiske kunstnere det seneste år udforsket, hvordan kunstnerisk samskabelse kan ske på ny og anderledes vis. Den 25. januar præsenterer de deres erfaringer på Aarhus Universitet.
AU-forskere kortlægger legetøjets betydning i datidens jæger-samlersamfund12.1.2023 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan børn af jæger-samlerfamilier har fremstillet og brugt legetøj til at lære om verdenen og de sociale spilleregler, der knyttede sig til samfundet.
Analyse: Egnsteatre spiller en aktiv og vigtig rolle i lokalområdet og for den nationale scenekunstpolitik19.12.2022 10:34:36 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet viser, at landets egnsteatre er aktive medspillere i deres hjemkommuner. Samtidig spiller de en vigtig rolle i den nationale scenekunstpolitik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum