Kommunernes klimaindsats går længere end den nationale målsætning
Kommunerne er godt i gang med deres klimaindsats, og ambitionerne er store. Næsten samtlige kommuner arbejder struktureret med klimahandlingsplaner, der indenfor bl.a. transport, bygninger, indkøb og energi skal nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Rapporten fra EA Energianalyse kortlægger reduktionsindsatser for de 39 kommuner, som har fået godkendt klimahandlingsplaner i efteråret 2022.
Godkendelsen er sket i regi af DK2020-projektet, som KL, Realdania og de fem regioner står bag med CONCITO og det internationale bynetværk C40 som videnspartnere. Dette projekt har netop ført til dannelsen af Klimaalliancen, der skal sikre, at de mange planer bliver ført ud i livet.
”Kommunerne er virkelig ambitiøse og de skal have stor ros for at tage ansvaret på sig og endda levere mere, end man kan forvente af dem. De er trukket i arbejdstøjet og står helt ude i frontlinjen af den danske klimaindsats,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.
De 39 kommuner repræsenterer omkring 40% af Danmarks befolkning, 43% af det samlede areal og næsten halvdelen af den samlede danske udledning af drivhusgasser. Planerne vil derfor have stor indflydelse på Danmarks mulighed for at opfylde den nationale målsætning om 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 sammenlignet med 1990.
”Kommunernes ambitiøse bidrag er et afgørende element til at indfri den nødvendige nationale målsætning om 70 % reduktion. Og derfor er det jo også glædeligt at se, at de 39 kommuners planer samlet set har ambitioner om at nå endnu længere. Den grønne dagsorden skal løftes i fællesskab, og omstillingen kræver, at vi hele tiden bliver klogere og deler vores viden med hinanden, så vi kan justere retning og virkemidler undervejs,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.
Staten skal hjælpe kommunerne til at levere varen
I alt arbejder kommunerne på 59 forskellige typer indsatser for at nedbringe deres klimaaftryk. Generelt forventer kommunerne at komme længst i omstillingen af energisektoren, hvor det især drejer sig om udbygning af fjernvarmenettet, afskaffelse af olie- og gasfyr i private hjem og dernæst opsætning af vindmøller og solcelleanlæg, CO2-fangst og power-to-X anlæg. Til gengæld kniber det med omstillingen af transport og landbrug. Netop her er kommunerne særligt afhængige af national lovgivning, der kan bane vejen for deres klimaindsats. Det gælder fx udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og udbygning af motorveje.
”Kommunerne har ikke selv alle værktøjerne, og de støder på en række barrierer, de ikke selv kan forcere. Derfor er det vigtigt med et øget og tæt samarbejde mellem stat og kommuner om klimaomstillingen,” siger Christian Ibsen.
Analysen viser, at kommunerne er klar til at bidrage til at udmønte statens målsætninger og at de herudover kan medvirke til udvikling af nye løsninger. Desuden spiller kommunerne en væsentlig rolle i forhold til at skabe lokal handling. Det kan fx ske ved opsætning af ladestandere og borgernære råd og vejledning om fx energibesparelser og klimavenlig adfærd.
Rapporten viser, at de 39 kommuner tilsammen har et mål om at reducere deres udledning fra 23,4 mio. ton CO2-ækvivalenter i basisåret (2018/19) til 8,2 mio. ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 65% ift. basisåret og 77% ift. 1990.
Læs rapporten her
Kontakter
Christian IbsenDirektør CONCITO
Tlf:25441247ci@concito.dkGhita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkBilleder
Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Ny aftale er et skridt på vejen til et grønnere og mere klimavenligt Danmark18.11.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
En klimaafgift på landbruget er med den politiske aftale nu en realitet, og det vil sammen med den betydelige udtagning af arealer og skærpede krav til kvælstof reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Men der er brug for at holde nøje øje med implementeringen af aftalen, så omdannelsen af store landbrugsarealer til skov, natur og mindre intensiv dyrkning, og reduktion af udledningen fra dansk landbrug faktisk sker, og hurtigst muligt.
Alle landets skoler får nu hjælp til at styrke den grønne, praksisnære undervisning7.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lærere i alle landets kommuner vil i løbet af 2025 få adgang til et overblik over deres lokale, grønne undervisningstilbud via projektsamarbejdet Den Grønne Rygrad. Initiativet kobler klasselokalet og lokalsamfundet og betyder, at eleverne uanset hvor de går i skole, kan opleve konkret og motiverende klimaundervisning i STEM-fagene.
Ny rapport: Vi bliver et rigere samfund ved at bruge de danske arealer på en ny og bæredygtig måde9.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske arealer er blandt verdens mest opdyrkede, og det skal ændres, for mange nye behov presser sig på som krav om styrket natur og biodiversitet, flere solceller og vindmøller og klimasikring af vores kyster og boliger. En ny rapport fra CONCITO viser, at selv om gentænkningen af landskabet kommer med en pris, kan det give en stor gevinst for samfundet.
Korrektion Fremtidens energiproduktion kræver markant mere plads i landskabet10.9.2024 10:53:45 CEST | Pressemeddelelse
Korrektion: Enhed rettet for energiproduktion til MWh årligt Det danske elforbrug står til mindst at blive fordoblet frem mod 2050. Sol og vind vil afløse fossil energiproduktion, men vedvarende energianlæg fylder mere. Det skal der reserveres plads til, når politikerne skal lægge brikkerne til, hvordan vi fremover bedst udnytter det danske areal, påpeger CONCITO i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse'.
Fremtidens energiproduktion kræver markant mere plads i landskabet10.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske elforbrug står til mindst at blive fordoblet frem mod 2050. Sol og vind vil afløse fossil energiproduktion, men vedvarende energianlæg fylder mere. Det skal der reserveres plads til, når politikerne skal lægge brikkerne til, hvordan vi fremover bedst udnytter det danske areal, påpeger CONCITO i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum