Kommunerne skal kridte skoene, hvis de skal i mål med beskyttelse af drikkevandsboringer

Kommunernes arbejde med at beskytte vores drikkevand mod forurening af sprøjtemidler går for langsomt. Det viser nye tal.

Det er en bunden opgave for landets kommuner at risikovurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, som er det område, der ligger omkring drikkevandsboringer. I de områder kan der være en større risiko for, at pesticider kan sive ned til det grundvand, som drikkevandsboringerne indvinder fra. I 19 kommuner er risikovurdering ikke afsluttet for én eneste BNBO. På landsplan er der 4.855 boringsnære beskyttelsesområder, og af dem er 1.028 ikke risikovurderet endnu. Der er kun tilbudt frivillige aftaler for 63 BNBO, mens der kun for 19 BNBO allerede er gennemført en indsats for at beskytte drikkevandet. Selvom et stort politisk flertal for to år siden slog fast, at arbejdet skal være færdigt ved udgangen af næste år.

Det er ikke imponerende, mener miljøminister Lea Wermelin.

“Vi har en fælles interesse i at de boringsnære beskyttelsesområder bliver friholdt for sprøjtning. Vores drikkevand skal være rent – nu og i fremtiden. Men det går alt for langsomt fremad med risikovurderingen, og selve indsatsen for at beskytte områderne i kommunerne er kun lige kommet i gang. Mit fokus er at sørge for, at vi kommer fremad på banen, og risikovurderingerne er udgangspunkt for, at der kan sættes gang i beskyttelsen,” siger Lea Wermelin 

Risikovurderingerne er første skridt i kommunernes arbejde med at sikre rent drikkevand, og det er på baggrund af dem, at de skal vurdere, om der fx er brug for aftaler med landmændene om ikke at sprøjte i BNBO. Hvis ikke det er muligt at indgå en frivillig aftale med landmændene, har kommunerne mulighed for at påbyde, at der ikke må sprøjtes mod fuld erstatning til landmændene.

Vigtigt at forstå alvoren
I kølvandet på de nye tal indkalder Lea Wermelin nu Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og de to vandværksorganisationer DANVA og Danske Vandværker.

”Vi har givet en frist, der hedder udgangen af 2022. Det er aftalt med et bredt flertal i Folketinget, og det står ved magt. Hvis kommunerne ikke når i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, er det en klar præmis, at vi politisk står klar med et generelt forbud. Det er mit klare udgangspunkt, at man først er i mål med opgaven, når indsatsen med beskyttelsen er på plads. Jeg har flere gange talt med både kommunerne, landbruget og vandselskaberne. Nu indkalder jeg alle parter i lyset af den seneste status for kommunernes arbejde.Der er et år tilbage at løbe på, men der er langt igen, så der skal fart på,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Fakta:

• Ud af de 98 danske kommunerne, har 95 af dem BNBO.
• 42 kommuner har indrapporteret, at de har risikovurderet alle kommunens BNBO
• 76 kommunerne har indrapporteret, at de har risikovurderet minimum 1 BNBO
• 19 kommunerne har ikke indrapporteret.

Der findes:

• 4.855 BNBO på landsplan.
• 3.827 BNBO er risikovurderet
• 1.028 BNBO er ikke risikovurderet
• 63 BNBO i 13 forskellige kommuner, hvor der er tilbudt frivillige aftaler til lodsejere. Det svarer til 3 % af de BNBO, hvor kommunerne har vurderet, at der er behov for beskyttelsesindsatser.
• 19 BNBO i ni forskellige kommuner, hvor der er indgået aftaler om restriktioner.