Kommunen er klar til udeservering for Furesøs cafe- og restaurationsliv
13.4.2021 11:38:20 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Folketingets genåbningsplan betyder, at serveringssteder som caféer, restauranter og andre spisesteder kan åbne for udendørsservering fra onsdag den 21. april og for indendørsservering fra torsdag den 6. maj. Derfor gør Furesø Kommune nu klar til lynbehandle ansøgninger om udeservering og skabe ekstra plads til udeservering, så det bliver let at holde afstand og dermed forebygge spredning af smitte.
"Det er glædeligt, at vi nu igen – med omtanke og ansvarlighed - kan få gang i hjulene. Under nedlukningerne har vi lært at mødes i det fri, og det skal vores spisesteder have glæde af. Hvis det kan være en hjælp for virksomhederne, og det kan ske forsvarligt, opfordrer vi derfor alle, der kan se en fordel i det, til at gribe muligheden for udeservering,” siger Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
Furesøs politikere traf sidste forår en beslutning om at hastebehandle ansøgninger om udeservering for at hjælpe virksomhederne til at skabe omsætning i en svær tid. Tilbuddet gælder både spisesteder, der i dag har udeservering, men som for eksempel ønsker at skabe mere omsætning med et større areal, og det gælder nye ansøgere, der ser nogle muligheder i udeservering på for eksempel fortov, en p-plads eller et offentligt område.
”Vi vil gerne have et levende bymiljø her i Furesø, og her spiller vores spisesteder en afgørende rolle for, at livet igen kan finde tilbage til gader, bycentre og pladser. Jeg er sikker på, at kunderne er klar, og det er virksomhederne ganske givet også. Derfor vil vi gerne hjælpe dem til at kende deres muligheder," siger Ole Bondo Christensen.
Genåbningen kommer blandt andet med krav om, at der skal være god afstand mellem gæsterne, hvilket giver plads til færre gæster på spisestederne end før corona-pandemien. Furesø Kommune har derfor etableret et FAST TRACK til lynbehandling af ansøgninger om tilladelser til udeservering. Hvis man i 2020 modtog sådan en tilladelse til udeservering gældende for 2020 og søger om en tilsvarende tilladelse i 2021 med den samme placering, vil det gå endnu hurtigere. Endvidere vil tilladelsen blive givet gratis.
Birgit Ritter, formand for Furesø Erhvervsforening er glad for de fremstrakte hænder fra kommunens side.
”Jeg håber, Furesøs spisesteder og kunderne vil gribe opfordringen. Der er brug for virksomheder, der tør gå nye veje, og at vi som kunder bakker op om de initiativer, der bliver taget. Udeservering og en fast track-mulighed er noget af det, vi har skubbet på for i erhvervsforeningen, hvor vi også opfordrer til, at flere handler lokalt. Det vil være endnu mere attraktivt, når de forskellige spisesteder tilbyder udeservering,” siger Birgit Ritter.
”Vi har set flere nye spisesteder åbne her i Furesø under corona-nedlukningen, og vi tror på, at det er vigtigt at vise, at livet er tilbage i vores gader og bymidter,” tilføjer hun.
Serveringsstederne kan søge om tilladelse via kommunens hjemmeside:
-
Ryk udenfor
Her kan cafeer og virksomheder, der vil høre mere om deres muligheder for udeservering, få yderligere information: www.furesoe.dk/udeservering
- Bygvagten: Tlf: 7235 4000 – E-mail: bme@furesoe.dk
- Erhvervskonsulent Flemming Ipsen: Tlf: 7235 5454 – E-mail: flei@furesoe.dk
- Erhvervskonsulent Christina Elmetofte: Tlf: 7216 5663 – E-mail: che2@furesoe.dk
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Birgit RitterFormand, Furesø Erhvervsforening
Tlf:2310 0380Birgit@ritterhuset.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkInformation om Furesø Kommune
På grund af en ustabilitet i udsendelsen genudsender vi denne og beklager, hvis I allerede har modtaget den.
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
