Kommunalt tilbud hjælper Vibeke med at håndtere diabetes
28.11.2019 10:40:09 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
”Det er bare super fint. Man lærer rigtig mange ting om kost og motion og om, hvordan man holder sit blodsukker stabilt. Man får rigtig god viden heroppe.”
På diabeteskurserne lærer deltagerne at håndtere diabetes, så de kan leve et så normalt liv som muligt – på trods af en kronisk sygdom. Det har hjulpet Vibeke Münster:
”Jeg er blevet meget bedre til at finde ud af, hvad jeg kan putte i munden og få endnu mere motion ind i min hverdag, end jeg har haft før. Det har så lige givet mig et sidste spark til at tabe nogle flere kilo og få mit blodsukker stabilt. Mit langtidsblodsukker er nu på 37, så det er jo superflot.“
Vibeke var blandt de første til at tage imod kommunens nye diabetestilbud. Et tilbud, som før nytår kun var at finde på sygehuset. 1. januar overtog de danske kommuner således opgaven med den såkaldt specialiserede patientuddannelse på diabetesområdet. Tidligere er også opgaven på KOL-området overgået til kommunerne, og efter årsskiftet følger den tilsvarende opgave for borgere med hjertesygdomme.
Målet med overdragelsen af de mere specialiserede opgaver er at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme. Det er en udvikling, som stiller store krav til kommunerne – både hvad angår faglige kompetencer og samarbejde med de andre aktører i sundhedsvæsenet, f.eks. de praktiserende læger og sygehusene.
Haderslev Kommune er stærkt rustet til at imødekomme disse krav. Det mener formanden for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune, Børge Koch:
”Vi er fuldt ud klar til at påtage os disse opgaver. Vores medarbejdere har de kompetencer, der kræves, og vi har organiseret os på en måde, så de rette medarbejdere har mulighed for at løse opgaverne i fællesskab på tværs af fagområder. Desuden har vi etableret stærke samarbejdsrelationer med de praktiserende læger, med vores kollegaer i Region Syddanmark og med de lokale patientforeninger.”
Meget tyder da også på, at de kommunale tilbud er populære blandt borgerne. Således tog blot 18 borgere med diabetes imod tilbuddet om et specialiseret patientkursus på Sygehus Sønderjylland i 2018. Efter kommunen har overtaget tilbuddet fra 2019, er det tal blevet mere end femdoblet. Det er en udvikling, som Børge Koch hilser velkommen:
”Selvom vores medarbejdere har travlt, så er det altovervejende positivt, at så mange borgere søger de kommunale tilbud. Det tyder på, at vi er lykkes med at skabe et tilbud af høj kvalitet. Samtidig glæder jeg mig over, at vi med disse tilbud tæt på borgerne tager hensyn til de mange borgere, for hvem kan være en stor belastning at transportere sig til det nærmeste sygehus. Vi gør derfor, hvad vi kan for at etablere tilbud i alle kommunens centerbyer.”
Vibeke Münster glæder sig også over, at Haderslev Kommune nu har fået et lokalt tilbud, som tager højde for netop hendes individuelle behov. På den måde har forløbet i Haderslev Kommune givet Vibeke mulighed for at kombinere undervisning med fysisk træning:
”Det er noget nemmere at komme frem og tilbage, når kurset ligger i kommunen. For nogle år siden gik jeg på samme slags kursus på Aabenraa Sygehus, og det var noget mere bøvlet. Det er dejligt, at kurset nu kan kobles med andre tilbud. Jeg går også til diabetestræning, og det er rigtig godt at blive holdt til ilden.”
I forlængelse af sin diabetestræning er Vibeke også startet på et cykelhold. Det er en kontakt, der er formidlet gennem de kommunale medarbejdere. Som en del af forløbene i kommunalt regi sørger de nemlig for, at borgerne hjælpes videre til netop de foreningstilbud, som giver mening for dem.
Direkte adspurgt er Vibeke Münster da heller ikke i tvivl om, hvorvidt hun vil anbefale diabeteskurset til andre:
”110%! Det er så fantastisk! Det skulle alle virkelig prøve. Man finder ud af, hvor lidt der egentlig skal til for at ændre livsstil og få styr på sin type 2 diabetes. Det er ganske få ændringer, og det er noget, der holder.”
Kontakter
Børge KochFormand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse
Tlf:61 15 42 03boko@haderslev.dkMarit Nielsen-ManChef for Sundhed og Forebyggelse
Tlf:23 99 63 04marit@haderslev.dkRolf Dalsgaard JohansenDirektør, Voksen- og Sundhedsservice
Tlf:40 15 95 72rolf@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
Tørning Mølle modtager støtte til at afdække områdets potentialer18.12.2025 11:41:46 CET | Pressemeddelelse
Det naturskønne Tørning Mølle, midt i Haderslev Kommune, rummer masser af kultur og historie. Det har et stort potentiale, der kan give endnu flere oplevelser – med respekt for naturen. Det potentiale skal nu kortlægges i et såkaldt forprojekt, der støttes med 1.500.000 kroner fra Nordea-fonden og 500.000 kr. fra Haderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
