Kommunaldirektører: Udsigt til besparelser og nul kvalitetsforbedringer

Antallet af børn og ældre stiger voldsomt de kommende år. I 2025 vil der fx være cirka 200.000 flere ældre og små børn end i dag, der alle forventer en tidssvarende service, medicin, velfærd og omsorg. Den udvikling presser kommunerne økonomi og betyder serviceforringelser allerede for 2019, viser ny rundspørge i kommunerne.

Det bliver således svært at få enderne til at mødes i budgettet og samtidig opfylde borgernes forventning om kvalitet i velfærden næste år, vurderer kommunaldirektørerne i landets kommuner i en ny undersøgelse fra Hovedorganisationen FTF.

77 procent kommunaldirektører vurderer, at udgiften til flere ældre og børn stiger i 2019.

Det vil føre til besparelser på serviceudgifterne, vurderer 63 procent af kommunaldirektørerne, der forventer stigende udgiftspres som følge af stor stigning i flere ældre og børn. 70 procent af kommunaldirektørerne forventer at skabe råderummet gennem effektiviseringer.

Der er kun knap 20 procent af kommunerne, som har et egentligt råderum til at øge kvaliteten i servicen, mens godt syv ud af ti slet ikke har råd til kvalitetsforbedringer. 67 procent af kommunaldirektørerne svarer således, at kommunen ikke har råd til kvalitetsforbedringer næste år.

FTF: Regeringen må sikre flere penge til velfærd
Hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med det øvrige samfund, så borgerne ikke oplever udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab, så er det nødvendigt med en årlig vækst på mindst 1,1 procent. Det fastslår topøkonomer, vismænd og FTF.

”Undersøgelsen bekræfter, at flertallet af kommunerne til næste år må foretage besparelser for at få enderne til at nå sammen og næsten ingen kommuner har råd til serviceforbedringer. Det er meget bekymrende”, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Der er brug for, at regeringen sikrer flere penge til kommunerne i den økonomiaftale, som forhandles netop nu, mener FTF.

”Borgerne fortjener, at der er råd til en opdateret velfærd, hvor vi har råd til den nye medicin og teknologi og nok varme hænder til at passe på borgerne”, siger hun.

Beregninger ud fra nye tal fra Finansministeriet viser, at borgerne de seneste syv år har oplevet et velfærdstab på mindst 15 mia. kr., da udgifter til flere ældre og børn samtidig er steget. Den offentlige sektor har altså siden 2000 oplevet et økonomiske efterslæb på 15 mia. kr., der skyldes manglende regulering af serviceudgifterne svarende til demografien.

Professor: Markant flere borgere kræver 1,1 % offentlig vækst
Trods markant stigning i antallet af borgere planlægger regeringen med en vækst i det offentlige forbrug på kun omkring de 0,3 procent årligt frem til 2025. Men der er brug for en årlig vækst på mindst 1,1 procent, hvis velfærd og service skal følge med den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling, fastslår professor på Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen.

Han understreger, at der som minimum er brug for en vækst i den offentlige økonomi på 1,1 procent blot for at følge med det nuværende serviceniveau.

”Om syv år er vi seks millioner danskere. Det er i runde tal 200.000 flere end i dag, især ældre over 75 år. Derfor regner man normalt med, at det kræver en årlig stigning på 1,1 procent at fastholde uændret service. Ellers kræver det reelle nedskæringer eller effektivitetsforbedringer, men der er grænser for, hvor meget man yderligere kan forbedre effektiviteten på de her områder. Samtidig er der forlods reserveret en del penge til sundhedsvæsenet og forsvaret, og det betyder igen, at kommunerne bliver trængt,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ballerup: "Borgerne vil på nogle områder opleve en lavere service”
Det demografiske pres slår hårdt igennem de kommende år, bl.a. i Ballerup Kommune, forklarer kommunaldirektør Eik Møller:

”Det er glædeligt, at vi lever længere, men det betyder også et stort pres vores økonomi, der ikke vokser tilsvarende. Nogle steder må vi bruge færre penge, og borgerne vil på nogle områder opleve en lavere service”, fastslår kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Eik Møller.

”Vi vil de næste 5-7 år opleve en fordobling af de +80-årige. Samtidig lever de voksne handicappede længere tid, hvilket er en god ting. Men det koster altså penge, som vi selv skal skaffe. Vi er derfor nødt til at omprioritere, og se på besparelser og effektiviseringer.”

”Forventningen til kvalitet og service er med god grund stigende hos befolkningen, fordi der hele tiden udvikles nye muligheder, men det har vi svært ved at leve op til de kommende år", fastslår Eik Møller.

Bornholm: "Vi er nødt til se på effektiviseringer og mulige besparelser"
PÅ solskinsøen Bornholm er man under et hårdt pres, forklarer kommunaldirektør Peter Loft, Bornholms Regionskommune.

”Det er klart, at demografien udgør en udfordring for Bornholm. Der er en skæv befolkningsudvikling med flere ældre de kommende år. Vi har svært ved at bruge flere penge på ældreområdet, selvom der kommer flere ældre, da vores budgetter er stramme”, siger han.

”Vores primære fokus er at holde os på det nuværende udgiftsniveau – altså et uændret serviceniveau. Men vi er også nødt til se på effektiviseringer og mulige besparelser. Desuden arbejder vi med rehabilitering ved at opøve de ældre i at klare sig selv i hjemmet samt andre effektiviseringer. Men det er klart, at vi er udfordret og gerne så servicerammen løftet”, siger kommunaldirektør Peter Loft, Bornholms Regionskommune.