Beskæftigelsesministeriet

Kommissionen klar med første høring om mindsteløn i EU

Del

Europa-Kommissionen sender første overvejelser om EU-forslag om mindsteløn i høring. Djævlen ligger i detaljen, så regeringen kommer til at følge det her til dørs, siger beskæftigelsesministeren.

Europa-Kommissionen har tirsdag offentliggjort de indledende overvejelser om mindsteløn i EU. Regeringen er stærk modstander af fælles regler om mindsteløn i EU for lande med kollektive overenskomster som Danmark, fordi det kan underminere den danske model. Og regeringen arbejder hårdt for at bevare den danske model, så reglerne for aflønning af medarbejdere her i landet fortsat fastlægges i Danmark.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard var derfor senest i december i Bruxelles. Her mødtes han bl.a. med flere ministerkollegaer, Europa-Parlamentarikere og europæiske arbejdsmarkedsparter. Beskæftigelsesministeren har også de danske bekymringer med kommissæren for job og sociale rettigheder, Nicolas Schmit. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Jeg har noteret mig, at der i høringsdokumentet fra Kommissionen står, at Kommissionen ikke ønsker at indføre en mindsteløn i lande, der har en høj grad af kollektive forhandlinger, og hvor løn er fastsat herigennem. Derudover er jeg tilfreds med, at kommissær Nicolas Schmit har garanteret over for mig, at der vil være undtagelser for lande som Danmark, der har stærke kollektive forhandlingssystemer. Det skal selvfølgelig også afspejles i det konkrete forslag, der lægges på bordet senere.

- Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og jeg er stadig bekymret for, at vores velfungerende model kan blive undermineret. Bl.a. mangler vi at få afklaret en meget vigtig detalje. Nemlig om Kommissionen lægger op til en henstilling eller et direktiv. Derfor kommer vi til at følge det her til dørs.

- Jeg vil nu i tæt dialog med parterne, som jo er den måde, vi gør det på i Danmark med den danske model, se på Kommissionens høring og tage stilling til, hvordan vi konkret vil svare Kommissionen.

Den nye formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, har tidligere varslet, at hun ville fremsætte et forslag, der skal give alle lønmodtagere i EU en ret til en fair mindsteløn.

Kommissionen har med offentliggørelsen af sine overvejelser taget de første skridt på vejen mod at gennemføre Ursula von der Leyens ønske. Kommissionen har nu indledt en seks ugers høring af arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder. Kommissionen forventes i begyndelsen af marts at indlede anden høringsrunde om de mere konkrete overvejelser, inden et egentligt forslag bliver fremsat.

Læs EU-Kommissionens høring her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for maj 202030.6.2020 14:37:47 CESTPressemeddelelse

De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 6.200 fuldtidspersoner i maj 2020. Dermed er ledigheden på 159.400 fuldtidspersoner svarende til 5,6 procent af arbejdsstyrken. I april lå ledigheden på 5,4 procent. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - De officielle ledighedstal viser en stigning i ledigheden på 6.200 personer fra april til maj. Mens ledigheden steg voldsomt i april, er udviklingen i maj mere afdæmpet. Det stemmer overens med de daglige opgørelser over antallet af tilmeldte ledige. - Der er dog ikke nogen tvivl om, at vi fortsat står i en meget alvorlig situation. Coronaen vil også fremover sætte alvorlige spor i økonomien, særligt inden for turismeindustrien. Her skal vi hjælpe de mange nye ledige til at komme i job igen. - Derfor har vi sat gang i økonomien ved at bl.a at give folk mulighed for at få udbetalt tre ugers feriepenge og en check på 1000 kr. til folk på overførselsindkomst. Derudover har vi med en bred aftale

Næsten 26.000 ufaglærte ledige får ret til at uddanne sig til forhøjede dagpenge25.6.2020 10:08:12 CESTPressemeddelelse

Fra august kan ufaglærte ledige blive faglærte og få ti procent mere, end man kan på dagpenge, mens de uddanner sig. Det har et bredt flertal vedtaget i Folketinget torsdag. Knap 26.000 ufaglærte ledige på dagpenge får dermed den ret, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er gode jobmuligheder. Ser man på de ufaglærte, så udgør de næsten 40 procent af dem, der har mistet jobbet siden, Danmark blev lukket delvist ned på grund af coronaen. Ordningen gælder ufaglærte på dagpenge, der er fyldt 30 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Økonomien spænder ben for mange, der overvejer at tage springet fra ufaglært til faglært. Det har vi nu for alvor gjort noget ved, så ufaglærte ledige allerede fra august kan begynde på en erhvervsuddannelse og få 110 procent i dagpenge, hvis det er et område med mangel på hænder. - Det er slet og ret fundamentalt opgør med de nedskæringer og besparelser, der var recepten, da vi skulle ud af finanskrisen. Denne aftale betyder, at kna

Beskæftigelsesministerens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202022.6.2020 10:19:16 CESTPressemeddelelse

I april 2020 var der 2.710.400 personer i job, hvilket er et fald på 73.400 i forhold til marts. Der var 67.500 færre private ansatte og 5.900 færre offentligt ansatte. Det viser beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Beskæftigelsen faldt i april med hele 73.400 personer. Vi ser nu virkelig krisen slå igennem på beskæftigelsen. Fra februar til april er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med godt 93.000 personer. Dermed har beskæftigelsen taget et meget stort dyk. Tallene understreger situationens alvor, og selvom vi ser tegn på, at udviklingen i ledigheden den seneste tid er stabiliseret, ved vi, at vi ikke kan læne os tilfredse tilbage i stolen. - Derfor har regeringen også lavet en række tiltag for at få os sikkert gennem krisen. Vi har med hjælpepakkerne holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser – ikke mindst med ordningen om lønkompensation. Samlet har vi med brede politiske aftaler afsat omkring 400 milliarder kroner til hjæl

225-timers-krav på pause indtil september på grund af coronaudbruddet18.6.2020 10:18:37 CESTPressemeddelelse

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om at forlænge suspenderingen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere til og med 8. september 2020. Reglen om, at man skal arbejde 225 timer om året som kontanthjælpsmodtager for at få ret til den fulde ydelse blev sat på standby i april i lyset af corona-krisen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Mange har mistet jobbet pga. coronaen, og det har i en længere periode været sværere at få job. Derfor satte vi kravet om at arbejde ved siden af kontanthjælpen på pause i foråret. Den periode forlænger vi nu på linje med dagpenge, hvor man frem til efteråret ikke bruger af retten til dagpenge. Det ændrer ikke på, at vi har coronaen så meget under kontrol, at store dele af samfundet er åbnet. Det betyder også, at vi skal have gang i økonomien og i beskæftigelsesindsatsen igen. Vi er godt i gang med at udfase hjælpepakkerne og sætte gang i øko

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum