Kom til Store Spilledag i Ishøj
17.1.2023 10:57:37 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Kan du lide at spille spil? Har du lyst til at prøve nogle spil, du ikke kender? Så er der en oplagt mulighed på Store Spilledag i Ishøj. Her vil Kulturiums personale og andre spilguider hjælpe dig og lære fra sig. Det bliver også muligt at deltage i små turneringer.
Just Dance
Vil du gerne bevæge dig lidt, så besøg aktivitetsrummet på biblioteket kl. 11-12. Her kan du via Nintendo Wii eller Youtube deltage i aktiviteten ’Just Dance’. Det bliver sjovt!
Bingo med præmier
Bingospil er altid spændende. Hvem mon først får en række? Og derefter to rækker og pladen fuld. Kom og spil med kl. 12.30 eller 13.45.
Brætspil og simultanskak
På biblioteket er stillet fem-seks forskellige spil op, og der bliver givet instruktion, hvis du ikke kender dem i forvejen. Deltag eventuelt i en lille turnering, hvor flere dyster mod hinanden.
I musikteatret kan du spille skak. Dygtige skakspillere fra Ishøj Skakklub vil være til stede hele dagen og lære dig spillet, eller du kan som erfaren skakspiller komme og give dem modstand eller bare spille for sjov.
Fra kl. 13 er der mulighed for at spille mod stormester Carsten Høi. Han spiller simultanskak i et par timer, dvs. at han spiller mod flere på én gang.
Spildesign
Er du over ni år, kan du deltage i en fire timers aktivitet, hvor du designer dit helt eget spil med hjælp fra en dygtig instruktør. Denne aktivitet kræver tilmelding, da der er plads til højst syv deltagere. Tilmeld dig på kulturium.dk/biblioteket.
Løs et mysterium
I stil med escape room kan du her hjælpe med at finde aftenens premierefilm, som er forsvundet. Det er ikke så godt, for der er helt udsolgt. Du kan sammen med andre via ledetråde løse mysteriet og forhåbentlig finde filmen. Aktiviteten foregår i musikteatret kl. 11, 12, 13 og 14. Den varer ca. 20 minutter.
Alt er gratis denne dag, du møder bare op. Det vil være muligt at købe sandwich og drikkevarer.
Kontakter
Kulturium Musikteater og Bibliotek: Tlf. 6193 6430
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

