Kom til nytårskoncert og 30-årsjubilæum i Ishøj
17.12.2021 08:55:58 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Petri/Hannibal er en fast del af det internationale og danske musikliv. Siden 1992 har de spillet over 2.000 koncerter i hele verden - fra New Yorks Lincoln Center, Shanghai Concert Hall, Suntory Hall i Tokyo og Londons South Bank til små koncerter i intime rammer.
Et af deres særkender er en kombination af højt musikalsk niveau og en ligefrem og uhøjtidelig koncertform. Ud fra den tanke at klassisk musik er forståelig for alle, kommer de med små introduktioner til det særlige ved de enkelte værker, og programmerne byder altid på både genkendelighed og udfordringer.
Spiller med atmosfæren
Når man som Petri og Hannibal har nået den musikalske modenhed og tekniske overlegenhed, flytter fokus sig uvægerligt. Ud i rummet, ud i salen. Og det i en sådan grad at kontakten til publikum nærmest er håndgribelig. De fanger atmosfæren og spiller med den, og derfor er en koncert med denne duo en oplevelse udover det almindelige. Én af den slags oplevelser, hvor publikum føler, at der er blevet slået nogle strenge an inde i dem selv.
Med den største respekt for musikken og koncertformen evner Michala Petri og Lars Hannibal at frembringe den naturlige afslappethed, som er en forudsætning for en helt åben modtagelse og oplevelse af musikken.
På jubilæumsturnéen kan du høre et varieret program med kendt og ukendt, som bevæger sig rundt i alle stemninger: Let, sørgmodigt, virtuost, alvorligt, meditativt, gammelt og nyt. Fælles for det hele er kommunikationen mellem alle i rummet og oplevelsen af øjeblikket. Der vil være musik af bl.a. Bach, Händel, Vivaldi, Carl Nielsen, Grieg og Piazzolla.
Billet til denne koncert koster 195 kr. Har du meldt dig ind i den helt nye Kulturium Koncertklub, koster en billet kun 100 kr.
Kontakter
KULTURIUM MUSIKTEATER
Tlf:61 93 64 30KULTURIUM MUSIKTEATER
Tlf:43 54 55 11Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

