Kom til Klimaaften på Vadehavscentret
Den 25. januar står Danmarks Meteorologiske Institut – DMI og Esbjerg Kommune sammen om at arrangere en aften i klimaets tegn på Vadehavscentret fra kl. 17-20. Alle er velkomne, når DMI’s eksperter fortæller om de seneste års voldsomme vejr og klimaforandringer, mens deltagerne også hører om lokale perspektiver på klimatilpasning.

DMI fejrede i 2022 150-års jubilæum, og i den anledning besøger DMI udvalgte kommuner. Den 25. januar er turen kommet til Esbjerg Kommune, hvor Vadehavscentret vil lægge rammer til arrangementet, som ifølge DMI vil handle om fremtidens vejr i din baghave.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig til at byde velkommen til arrangementet.
”Først og fremmest er det dejligt, at DMI har udset sig Esbjerg som en potentiel værtskommune for en klimaaften. Især fordi programmet rummer emner, der er højaktuelle set med lokale briller. Som kommune mærker vi klimaforandringerne i form af mere ekstremt vejr, og vi har en udfordring i forhold til at gøre kommunen robust, så vi kan modstå vand både fra oven, fra siden og fra neden”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Arrangementet er gratis, men kræver dog forudgående tilmelding. Deltager kan se frem til et indblik i den verden, vores børn og børnebørn arver, og hvor DMI’s fremtidsscenarier er et fundament i klimatilpasningen – en verden, hvor morgendagens vejrudsigter vil være mindst lige så relevante for store og små, ligesom i dag. Kystdirektoratet vil fortælle om, hvordan digerne kan bruges til at beskytte mod oversvømmelser, mens byudviklingschef i Esbjerg Kommune, Peer Munksgaard Rexen, bidrager med et indlæg om kommunens egen klimatilpasning.
Tidligere tv-meteorolog, Jesper Theilgaard, glæder sig til at besøge Vadehavscenteret og guide deltagerne gennem en spændende aften.
”Klimaforandringerne er tydelige, og vi kender årsagen. Dermed kender vi også løsningen. Spørgsmålet er blot, om vi som art har viljen til at implementere løsningen. Politikernes dilemma er hvor store risici, de vil tage på befolkningens vegne. Store risici er umiddelbart billigst, men kan være dyre i den sidste ende, mens små risici er dyre, men måske med unødvendige omkostninger”, uddyber Jesper Theilgaard, som glæder sig til at besøge Vadehavscentret.
Tilmeldingen skal ske til https://www.esbjerg.dk/energi-og-miljoe/klima/klimaaften senest mandag den 23. januar kl. 12.
Klimaaften: Fremtidens vejr i din baghave den 25. januar:
17.00 Velkomst ved borgmester Jesper Frost Rasmussen
17.05 Kort fortælling om baggrunden for aftenen – Jesper Theilgaard
17.10 Status på det globale klima – Adrian Lema, afdelingschef på DMI, Nationalt Center for Klimaforskning
17.25 Samtale mellem professor Eigil Kaas, DMI og Jesper Theilgaard om fysikken bag klimaforandringerne
17.45 Oplæg om Danmarks kommende klima - Rasmus Anker Pedersen, leder af Rigsfællesskabets Klima ved Nationalt Center for Klimaforskning
18.00 Stormflodernes fysik - forsker DMI
18.15 Digerne - hvordan beskytter vi os i fremtiden, Kystdirektoratet
18.30 Klimatilpasning i Esbjerg Kommune – Byudviklingschef Peer Munksgaard Rexen
18.45 Pause med sandwich
19.00 – 20.00 Spørgsmål og debat med publikum
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, jesra@esbjerg.dk, tlf. 27 24 18 00
Peer Munksgaard Rexen, bydudviklingschef, pemre@esbjerg.dk, tlf. 2445 9215
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Legepladsen i Vognsbølparken får nyt liv takket være Claus Sørensens Fond26.1.2023 08:43:42 CET | Pressemeddelelse
Med en donation på 2 mio. kr. fra Claus Sørensens Fond udvides legepladsen i Vognsbølparken, og nye legeredskaber kommer til. Allerede senere i år vil den nyrenoverede legeplads stå klar til parkens mange besøgende.
Eleverne trives bedre i folkeskolens frihed 18.1.2023 13:01:22 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolerne i Esbjerg Kommune er halvvejs i frihedsforsøget, og en omfattende evaluering af det første år viser, at eleverne trives bedre i skolernes frie rammer.
Esbjerg er klar til at gå forrest i kampen mod ensomhed blandt unge10.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har sagt ja til at være en af tre kommuner, der sammen med Mary Fonden den 10. januar starter et ganske stort og meget ambitiøst ensomhedsprojekt, der skal gøre det nemmere at opspore svært ensomme unge og sikre, at de får tilbudt den rette hjælp.
Vandsportens ikoniske vartegn i Esbjerg slår dørene op5.1.2023 10:31:18 CET | Pressemeddelelse
Maritimt Center indvies den 21. januar 2023, og på den dag er alle interesserede velkomne i det markante byggeri, der nu præger Esbjerg Strand. Fremover vil flere af kommunens maritime sportsgrene holde til i de imponerende omgivelser lige ved vandet.
Ny cykelsti lukker Nordskrænten5.1.2023 09:01:08 CET | Pressemeddelelse
Den nye cykelsti langs Andrupvej er klar til brug fra den 13. januar, og dermed lukkes Nordskrænten mellem Andrup og Kvaglund. I Andrup vil lukningen mindske den gennemkørende trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum