Kom til Klimaaften på Vadehavscentret

DMI fejrede i 2022 150-års jubilæum, og i den anledning besøger DMI udvalgte kommuner. Den 25. januar er turen kommet til Esbjerg Kommune, hvor Vadehavscentret vil lægge rammer til arrangementet, som ifølge DMI vil handle om fremtidens vejr i din baghave.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig til at byde velkommen til arrangementet.
”Først og fremmest er det dejligt, at DMI har udset sig Esbjerg som en potentiel værtskommune for en klimaaften. Især fordi programmet rummer emner, der er højaktuelle set med lokale briller. Som kommune mærker vi klimaforandringerne i form af mere ekstremt vejr, og vi har en udfordring i forhold til at gøre kommunen robust, så vi kan modstå vand både fra oven, fra siden og fra neden”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Arrangementet er gratis, men kræver dog forudgående tilmelding. Deltager kan se frem til et indblik i den verden, vores børn og børnebørn arver, og hvor DMI’s fremtidsscenarier er et fundament i klimatilpasningen – en verden, hvor morgendagens vejrudsigter vil være mindst lige så relevante for store og små, ligesom i dag. Kystdirektoratet vil fortælle om, hvordan digerne kan bruges til at beskytte mod oversvømmelser, mens byudviklingschef i Esbjerg Kommune, Peer Munksgaard Rexen, bidrager med et indlæg om kommunens egen klimatilpasning.
Tidligere tv-meteorolog, Jesper Theilgaard, glæder sig til at besøge Vadehavscenteret og guide deltagerne gennem en spændende aften.
”Klimaforandringerne er tydelige, og vi kender årsagen. Dermed kender vi også løsningen. Spørgsmålet er blot, om vi som art har viljen til at implementere løsningen. Politikernes dilemma er hvor store risici, de vil tage på befolkningens vegne. Store risici er umiddelbart billigst, men kan være dyre i den sidste ende, mens små risici er dyre, men måske med unødvendige omkostninger”, uddyber Jesper Theilgaard, som glæder sig til at besøge Vadehavscentret.
Tilmeldingen skal ske til https://www.esbjerg.dk/energi-og-miljoe/klima/klimaaften senest mandag den 23. januar kl. 12.
Klimaaften: Fremtidens vejr i din baghave den 25. januar:
17.00 Velkomst ved borgmester Jesper Frost Rasmussen
17.05 Kort fortælling om baggrunden for aftenen – Jesper Theilgaard
17.10 Status på det globale klima – Adrian Lema, afdelingschef på DMI, Nationalt Center for Klimaforskning
17.25 Samtale mellem professor Eigil Kaas, DMI og Jesper Theilgaard om fysikken bag klimaforandringerne
17.45 Oplæg om Danmarks kommende klima - Rasmus Anker Pedersen, leder af Rigsfællesskabets Klima ved Nationalt Center for Klimaforskning
18.00 Stormflodernes fysik - forsker DMI
18.15 Digerne - hvordan beskytter vi os i fremtiden, Kystdirektoratet
18.30 Klimatilpasning i Esbjerg Kommune – Byudviklingschef Peer Munksgaard Rexen
18.45 Pause med sandwich
19.00 – 20.00 Spørgsmål og debat med publikum
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, jesra@esbjerg.dk, tlf. 27 24 18 00
Peer Munksgaard Rexen, bydudviklingschef, pemre@esbjerg.dk, tlf. 2445 9215
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum