Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole
Vil du lære at spille et instrument, synge, danse eller være kreativ med billedkunst og drama, så skal du tage forbi åbent hus på Ishøj Kulturskole og få en forsmag på skolens mange muligheder.
Rundt om i undervisningslokalerne vil du kunne møde kulturskolens lærere og få en snak om undervisningen og prøve de forskellige instrumenter, som du kan gå til på kulturskolen – fx violin, guitar, fløjte, saxofon, trommer, cello, klarinet, baglama og mange flere.
Har du lyst til at prøve at danse eller være kreativ i billedkunstlokalet, er der også mulighed for det.
Kl. 17 kan du i fællessalen høre nogle af kulturskolens elever spille koncert sammen med 2. klasser fra Ishøjs skoler.
Til åbent hus vil der være mulighed for at tilmelde sig den nye sæson på stedet. Kontoret står klar til at hjælpe med tilmelding og rådgive om valg af instrument eller hold.
Tilmelding til sæson 2023-24 er åben
Når du tilmelder dig kulturskolen, bliver du en del af et kreativt fællesskab med mange forskellige oplevelser og sociale aktiviteter udover din undervisning – fx optræden i Tivoli, udstilling på ARKEN, fællesdage for alle elever, koncertoplevelser, museumsbesøg, pizzaspisning og meget mere.
Du kan lige nu tilmelde dig næste sæson på kulturskolens hjemmeside ishojkulturskole.dk. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 4357 6060.
Undervisningsperioden på kulturskolen er fra den 1. september til den 15. juni.
FAKTABOKS: Ishøj Kulturskole er for alle
Kulturskolen tilbyder undervisning inden for dans, musik, billedkunst og drama for alle aldre. Her kan du dyrke dine kreative interesser – uanset niveau eller ambitioner. Alle undervisere er veluddannede inden for deres fag. De har mange års erfaring og bruger de nyeste undervisningsmetoder.
Ishøj Kulturskole er beliggende ved siden af Idrætscentret på Vejledalen 9, men har også undervisning på folkeskolerne i Ishøj.
Kontakter
Anne Christine Berggreen, kommunikationsmedarbejder på Ishøj Kulturskole: 4357 6035 / acb@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Udendørs fotoudstilling om klimaforandringerne under indlandsisen26.5.2023 09:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Ved Havhytten på Ishøj Tange kan du lige nu se den aktuelle danske fotoudstilling ’Into the Ice’, som har fokus på klimaforskning og forandringerne under Grønlands indlandsis
Ishøj Jobcenter er mestre i Psykisk arbejdsmiljø26.5.2023 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter løb med prisen i kategorien Psykisk arbejdsmiljø, da Arbejdsmiljørådet onsdag den 24. maj uddelte Arbejdsmiljøprisen 2023
Kom og få gode råd til hvordan du gør din have vildere25.5.2023 15:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Vild have ekspert Signe Schrøder kommer til Ishøj onsdag den 7. juni og giver gode råd til, hvordan du med simple tiltag kan være med til at forskønne og øge biodiversiteten i din have, grønne fællesarealer eller på altanen
Det Blå Flag blafrer snart over Køge Bugt25.5.2023 10:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Hundige Strand, Ishøj Strand, Vallensbæk Strand og Brøndby Strand har fået tildelt det Blå Flag i 2023, meddeler Friluftrådet
Anmelderrost børneteater kommer til Ishøj23.5.2023 09:20:20 CEST | Pressemeddelelse
I Kulturium Musikteater i Ishøj kan du opleve børneforestillingen Ballonrejsen den 27. maj kl. 13. En poetisk, sanselig og musikbåren forestilling animeret med dukker. Målgruppen er børn mellem 3 og 8 år samt deres forældre eller bedsteforældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum