Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole
9.5.2023 09:27:35 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Vil du lære at spille et instrument, synge, danse eller være kreativ med billedkunst og drama, så skal du tage forbi åbent hus på Ishøj Kulturskole og få en forsmag på skolens mange muligheder.
Rundt om i undervisningslokalerne vil du kunne møde kulturskolens lærere og få en snak om undervisningen og prøve de forskellige instrumenter, som du kan gå til på kulturskolen – fx violin, guitar, fløjte, saxofon, trommer, cello, klarinet, baglama og mange flere.
Har du lyst til at prøve at danse eller være kreativ i billedkunstlokalet, er der også mulighed for det.
Kl. 17 kan du i fællessalen høre nogle af kulturskolens elever spille koncert sammen med 2. klasser fra Ishøjs skoler.
Til åbent hus vil der være mulighed for at tilmelde sig den nye sæson på stedet. Kontoret står klar til at hjælpe med tilmelding og rådgive om valg af instrument eller hold.
Tilmelding til sæson 2023-24 er åben
Når du tilmelder dig kulturskolen, bliver du en del af et kreativt fællesskab med mange forskellige oplevelser og sociale aktiviteter udover din undervisning – fx optræden i Tivoli, udstilling på ARKEN, fællesdage for alle elever, koncertoplevelser, museumsbesøg, pizzaspisning og meget mere.
Du kan lige nu tilmelde dig næste sæson på kulturskolens hjemmeside ishojkulturskole.dk. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 4357 6060.
Undervisningsperioden på kulturskolen er fra den 1. september til den 15. juni.
FAKTABOKS: Ishøj Kulturskole er for alle
Kulturskolen tilbyder undervisning inden for dans, musik, billedkunst og drama for alle aldre. Her kan du dyrke dine kreative interesser – uanset niveau eller ambitioner. Alle undervisere er veluddannede inden for deres fag. De har mange års erfaring og bruger de nyeste undervisningsmetoder.
Ishøj Kulturskole er beliggende ved siden af Idrætscentret på Vejledalen 9, men har også undervisning på folkeskolerne i Ishøj.
Kontakter
Anne Christine Berggreen, kommunikationsmedarbejder på Ishøj Kulturskole: 4357 6035 / acb@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
