Kom tæt på Kenneths biotech-startup og hør mere om spændende nordjysk innovation
Hvad har EU’s strukturfonde været med til at skabe i Nordjylland? Ja, blandt andet har de hjulpet fire eksperter i big data, så de nu kan leve af at levere til biomedico-industrien.
Mød de fire eksperter og en række andre virksomheder, der har fået en hjælpende hånd gennem et EU-projekt, torsdag den 16. september. Her holder nordjyske strukturfondsprojekter inden for innovation og iværksætteri åbent hus som led i den fælleseuropæiske event Europe in my region.
313 er gået iværksættervejen
Big data-eksperterne fra virksomheden Biogenity kan opleves ved en workshop for socialfondsprojektet Innovativ Vækst hos Erhvervshus Nordjylland torsdag 16. september (tilmelding her).
Innovativ vækst arbejder for at få højtuddannede med en perspektivrig idé til at gå iværksættervejen.
Siden 2016 har 313 personer fået hjælp i projektet, og i Aalborg-virksomheden Biogenity husker CEO Kenneth Kastaniegaard tiden i socialfondsprojektet særdeles godt:
"Det er tre år siden, og vi var helt nye. I EU-projektet lærte vi at fremlægge, analysere og at lave en forretningsplan. Vi blev også koblet sammen med mentorer, som vi den dag i dag har kontakt med.”
Projektet drives af Erhvervshus Nordjylland sammen med Aalborg Universitet og Professionshøjskolen University College Nordjylland og er støttet af EU’s Socialfond med 13,3 mio. kr.
Europe in my region i Nordjylland starter faktisk allerede tirsdag den 14. september, hvor elever fra 9. klasse i Hirtshals møder maritime iværksættere. Det sker i Frederikshavn i EU-projektet Pilotprogram for maritimt iværksætteri - Maritime Stars. Her kan eleverne blive klogere på, hvordan projektet har styrket de maritime iværksættere og høre mere om selve rejsen som iværksætter
Nye løsninger inden for sundhed og velfærd
I Nordjylland støtter EU’s strukturfonde lige nu 10 lokale erhvervsfremmeprojekter inden for iværksætteri og innovation med godt 130 mio. kr. Der er nordjyske innovationsprojekter i gang for næsten 100 mio. kr., og et af dem - regionalfondsprojektet Sundhedsteknologisk Service Program (SSP) - holder åbent hus torsdag 16. september (tilmelding her).
Programmet drives af Life Science Innovation North Denmark i Aalborg, og formålet er at skabe innovative samarbejder på tværs af virksomheder, videninstitutioner - fx herunder Aalborg Universitet, UCN og SOSU Nord - samt offentlige parter, fx kommuner og region.
Foreløbig har 26 innovationssamarbejder enten leveret eller er på vej med nye koncepter, prototyper eller løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi i Nordjylland. Ved EU-arrangementet afslutter syv af projekterne deres forløb med en kort præsentation, og her bliver kunstig intelligens et fremherskende tema. EU’s Regionalfond har støttet projektet med 18 mio. kr.
Her kan du møde nordjyske EU-projekter
Europe in my region sætter fokus på, hvad EU gør for Europas regioner. Her får borgerne mulighed for at møde forskere og virksomheder og opleve, hvad der kan lade sig gøre i deres lokalområde, når EU’s strukturfonde medfinansierer:
- 14. september: Pilotprogram for maritimt iværksætteri - Maritime Stars, Frederikshavn
- 16. september kl. 15-18: Sundhedsteknologisk serviceprogram, Aalborg
- 16. september kl. 14-17: Innovativ vækst, Aalborg
Nøgleord
Kontakter
Maria Nordvig Vendelbo, kommunikationskonsulent, Erhvervsstyrelsen, +45 35 29 12 19, MarVen@erst.dk
Billeder
Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
”Vi skal stå knivskarpt for ellers bliver kunderne væk”9.1.2024 12:36:48 CET | Pressemeddelelse
På Langelands vestkyst, midt i naturen og et stykke fra alfarvej ligger Emmerbølle Strand Camping – Feriepark Langeland. Et ganske velbesøgt ferieparadis, som hvert år kan prale af ca. 85.000 overnatninger.
KøKN Renovering fik en grønnere profil: “Jeg sminker ikke lig, men tænker bæredygtigt”20.12.2023 14:29:57 CET | Pressemeddelelse
For godt et år siden gik Michael Momme Secher fuld tid i sin virksomhed KøKN Renovering, der udskifter dele i køkkener, så kunder får deres drømmekøkken i en billigere og mere bæredygtig version. Han fik hjælp fra SMV:Grøn til at tænke bæredygtighed ind i hele grundstammen i virksomheden.
Nordjylland skal være grønt knudepunkt i Europa18.12.2023 09:22:55 CET | Pressemeddelelse
Hirtshals Havn skal årligt lagre 800.000 tons CO2, som efterfølgende skal skibes ud til Nordsøen og pumpes ned i undergrunden. I dag drøfter partnerskabet bag det nordjyske erhvervsfyrtårn de videre ambitioner og visioner for udvikling af en af fremtidens grønne styrkepositioner.
70 mio. kr. skal udvikle teknologi inden for grøn energi15.12.2023 14:35:08 CET | Pressemeddelelse
Pyrolyseteknologi kan hjælpe med at reducere mindske CO2-udledningen fra bl.a. landbruget. Derfor giver en ny grøn fond nu 70 mio. kr. til to nordjyske pyrolyseprojekter, der skal være med til at levere grøn energi gennem udnyttelse af bl.a. biomasse. Indsatsen indebærer opførelsen af to testanlæg samt vigtig kompetenceudvikling af nordjyske medarbejdere.
50 millioner kr. skal styrke det nordjyske erhvervsfyrtårn inden for CO2-fangst, -anvendelse og -lagring13.12.2023 13:31:52 CET | Pressemeddelelse
Det store millionbeløb er tildelt det nordjyske projekt CO2Vision NeXt til fire forsknings- og udviklingsprojekter inden for CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS). Midlerne kommer fra en ny grøn EU-fond – Fonden for Retfærdig Omstilling – som støtter grøn omstilling i de områder, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum