Kom på astmaskole i Odense
Få hjælp til at kontrollere din astma, når Astma-Allergi Danmark afholder astmaskole for voksne den 29. oktober.

Gode råd og hjælp til en bedre hverdag med astma er i fokus til efterårets astmaskole for voksne. Astmaskolen afholdes den 29. oktober på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense fra kl. 18.00 - 21.00.
På astmaskolen kan du for eksempel få svar på, hvordan du får kontrol over astmaen. Med den rette udredning og behandling er det heldigvis muligt for de fleste at få en hverdag, hvor astmaen ikke dominerer.
Astmaskole for en aften
Astmaskolen foregår en hverdagsaften og er for voksne, der ønsker at vide mere om deres astma. På astmaskolen får deltagerne undervisning af en erfaren speciallæge i lungemedicin. Her vil blandt andet være fokus på, hvordan du får kontrol over din astma, så den ikke overtager din hverdag.
I løbet af aftenen vil det også være muligt at stille spørgsmål. Astmaskolen er for voksne, og du må meget gerne tage en pårørende med. Tilmelding er nødvendig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Astma-Allergi Danmark på tlf. 43 43 59 11.
Tid og sted
29. oktober 2019 kl. 18.00 - 21.00.
Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense
Astmaskolerne er for Astma-Allergi Danmarks medlemmer, der ønsker mere viden om deres astma. Et medlemskab koster 225 kr. om året.
Tilmelding kan ske på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside www.astma-allergi.dk/astmaskole
FAKTA: Astma
Omkring 300.000 voksne danskere har astma.
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som i langt de fleste tilfælde kræver medicinsk behandling. Symptomer kan være hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Betina Hjorth
Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark
tlf. 43 43 59 11
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en medlemsbaseret patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.
I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller en anden overfølsomhedssygdom, og tallet er stigende.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Fritvoksende græsrabatter er dårligt nyt for allergikere3.12.2019 13:18:16 CET | Pressemeddelelse
Når flere kommuner planlægger at lade græsset stå i vejkanter, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet, og dermed også for pollenallergikernes symptomer. Samtidig bidrager det kun i mindre grad til biodiversiteten, selvom det ofte er formålet med at lade det gro.
Juleblomster kan trigge din pollenallergi3.12.2019 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Op mod en million danskere har pollenallergi og kan opleve gener ved flere af de traditionelle juleblomster. Glæd derfor en du har kær i juletiden med en ny allergivenlig blomsterbuket skabt af FLOWR.DK i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.
Stor donation til Astma-Allergi Danmark på Black Friday27.11.2019 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske tøjproducent DILLING har i år valgt at droppe rabatterne på Black Friday og i stedet donere 20 procent af sin omsætning på dagen til patientforeningen Astma-Allergi Danmark.
Nældefeberskole for dig i København22.10.2019 13:28:41 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat ledige pladser torsdag den 24. oktober, når patientforeningen Astma-Allergi Danmark afholder nældefeberskole i København. Deltag og få hjælp til en bedre hverdag, hvis du eller dit barn har haft et eller flere udbrud af nældefeber, eller hvis du har kronisk nældefeber.
Kom på astmaskole i Aarhus22.10.2019 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Få hjælp til at kontrollere din astma, når Astma-Allergi Danmark afholder astmaskole for voksne den 4. november.
Ny nældefeberskole skal hjælpe hudramte danskere30.9.2019 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober er det World Urticaria Day – en international mærkedag for nældefeber. Hudsygdommen nældefeber rammer hver fjerde dansker, og det skal der gøres noget ved, mener Astma-Allergi Danmark. Patientforeningen kommer derfor med et nyt tiltag, der tilbyder danskere at komme på nældefeberskole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum