Kom og vær med, når vi planter syv hektar skov og udvider Landsbyskoven i Ishøj Kommune

Lørdag den 13. maj kan du og familien være med til at indvie et nyt skovområde midt i Landsbyskoven. Festen afholdes vest for den store sø i Landsbyskoven i Ishøj.
Fra kl. 10 vil der være forskellige aktiviteter for børn og voksne med bl.a. snacks over bål, brændehugning, forspiring af skovens urter/træer, guidet rundtur i Landsbyskoven mm.
Der er mulighed for parkering ved Ishøj Bygade 146, 2635 Ishøj, og de første 100 fremmødte har endda mulighed for at få et træ med hjem til plantning i haven.
Landsbyskoven som klimamedspiller
Skoven rejses hvor der hidtil har været dyrket landbrug, midt i den eksisterende Landsbyskov. Landsbyskoven er planlagt med øje for rekreation, grundvandsbeskyttelse og biodiversitet, men skoven har også en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 i både stammer, grene, rødder og løv.
Netop derfor plantes ca. 4,5 ha klimaskov med støtte fra Klimaskovfonden. De resterende ca. 2,7 ha skovrejsning er finansieret af Hovedstadens Letbane og bliver plantet som erstatningsskov for fredskov, som er blevet ryddet langs tracéet af den kommende letbane i Ring 3.
Ikke første gang
I 2017 og 2019 blev der rejst 25 hektar skov, der fik navnet Landsbyskoven. Skoven blev rejst som erstatningsskov betalt af Banedanmark, da der i forbindelse med anlæggelsen af København – Ringstedbanen blev ryddet fredskov i andre kommuner langs tracéet. Ishøj Kommune havde egnede arealer til skovrejsning og indgik derfor aftale med Banedanmark.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum