Kom med til workshop: Sådan forløser vi mikroturismens potentialer
17.2.2021 14:00:05 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Markedsføring, produktudvikling og salgsoptimering af småskalaturisme på landet. Sådan lyder titlerne på de tre digitale workshops, der bliver afviklet i regi af Partnerskab for Mikroturisme onsdag den 17. marts 2021 til en digital konference.
Det er anden gang, at partnerskabet inviterer til en digital konference om mikroturismens potentialer på landet. Denne gang er fokus på at give deltagerne konkrete værktøjer og koncepter til at skabe en ny turismeudvikling lokalt.
Og det giver god mening at fastholde fokus på, hvordan mikroturismen kommer til at blomstre på landet, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Når vi nu inviterer til endnu en digital konference om emnet, er det fordi, mikroturismens potentialer er så enorme på landet. Mikroturismen rummer det stof, lokale væksteventyr er skabt af. Denne gang ønsker vi at give konkrete redskaber til alle dem, der går rundt med idéer til nye virksomheder, som i større eller mindre grad laver produkter, oplevelser eller ydelser på landet målrettet gæster og turister. Og så er det også en konference for de virksomheder, der allerede er i gang.
Tilbage i 2018 viste en analyse lavet af Momentum, at mens storbyerne modtager 35 pct. af turistovernatningerne i Danmark, får landdistrikterne hele 54 pct. De resterende 12 procent ligger i byer og forstæder. For turisterne efterspørger i stigende grad individuelle og autentiske oplevelser og søger derfor mod mindre lokalområder, peger analysen på.
Og det er denne trend, der skal omsættes til jobskabelse i landdistrikterne, understreger Steffen Damsgaard.
- Vi har brug for ny erhvervsudvikling på landet. Som situationen er i dag, fordrer det, at lokalområdet selv tager teten og sætter udviklingen i gang. Her er mikroturisme særlig relevant, fordi det ikke nødvendigvis kræver store produktionsfaciliteter. Ud over en rigtig god idé og den særligt stærke lokale opbakning, som vi kender i landdistrikterne, så er de lokale strategier for turisme og en satsning på lokale styrkepositioner også vigtige, siger han.
Udover workshopdelen vil der også være oplæg fra forskere på området samt fra et par af de folkevalgte på Christiansborg. Det endelige program vil snarest muligt kunne ses her.
Fordi arrangementet indeholder en workshop, er det begrænset til 100 deltagere. Tilmelding er påkrævet, og det er først til mølle. Tilmeld dig her.
Nøgleord
Kontakter
Emra Tresnjic, konsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 29, mail: eju@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
