Kom godt tilbage efter nedlukningen: Rejsehold vil nedbringe sygefravær
2.7.2020 10:18:23 CEST | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
Corona-krisen har sat sit præg på landets arbejdspladser, og for mange medarbejdere har den betydet store forandringer i deres arbejdsliv. Men krisen giver også mulighed for at skabe positive forandringer i arbejdslivet. Derfor tilbyder Beskæftigelsesministeriets rejsehold nu at hjælpe de offentlige arbejdspladser med at komme godt tilbage til en ny hverdag efter nedlukningen. Konkret tilbyder rejseholdet at gennemføre et temamøde på arbejdspladsen, hvor medarbejdere og ledere sætter fokus på, hvad man skal være opmærksom på i lyset af corona-krisen, hvad arbejdspladsen har lært undervejs, og hvad den vil tage med videre for at fastholde og styrke det gode arbejdsfællesskab.
Offentlige arbejdspladser har siden januar 2020 kunnet få ekstra hjælp fra rejseholdet til at knække sygefraværskurven. Det er gratis at få et forløb med rejseholdet på sin arbejdsplads, ligesom man kan ringe til rejseholdets hotline og få sparring om udfordringer med sygefravær og de forandringer, som kommer i kølvandet på den nye corona-situation. Lige nu er rejseholdet i gang med over 30 arbejdspladsforløb på offentlige arbejdspladser over hele landet, og der er plads til flere.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg vil opfordre de offentlige arbejdspladser til at søge et forløb med rejseholdet. For selvom mange arbejdspladser allerede har et stort fokus på at forebygge sygefravær, er det desværre stadig en udfordring flere steder. Nu udvider rejseholdet sine ydelser til også at omfatte et forløb, der hjælper arbejdspladserne med at tilpasse sig den nye situation som følge af corona-krisen. Mange ting er forandret i løbet af de seneste tre måneder, og det kan betyde nye udfordringer med arbejdsmiljøet og dermed også sygefraværet. Det vil vi gerne hjælpe arbejdspladserne med at håndtere.
Ud over rejseholdet har alle arbejdspladser adgang til en række handlingspakker på hjemmesiden sygefravær.dk. I pakkerne indgår nogle af de bedste redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær samt til at hjælpe sygemeldte godt tilbage til jobbet.
Der er afsat en pulje på 100 mio. kr. til offentlige arbejdspladser, der ønsker at arbejde målrettet og systematisk med sygefravær og trivsel. De første 50 mio. kr. er blevet tildelt, og de resterende 50 mio. kr. ventes udmeldt inden længe.
Tiltagene udspringer af den tidligere VLAK-regerings aftale fra januar 2019 med KL og Danske Regioner, som med initiativer for i alt 145 mio. kr. skulle nedbringe sygefraværet i det offentlige. Det gennemsnitlige sygefravær på grund af egen sygdom og arbejdsulykker var i 2018 i kommuner og regioner hhv. 13,1 og 12,0 dage pr. fuldtidsansat og ca. 7, 6 dage i staten.
Information om Arbejdstilsynet
Lars Flindt Pedersen
Pressechef
Pressetelefon 72 20 93 94
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p
Ny kampagne: Kontakt Arbejdstilsynet, hvis du er bekymret for, at ansatte udfører farligt arbejde3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Efter Black Friday: Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed i den travle højsæson2.12.2025 12:04:11 CET | Pressemeddelelse
Efter Black Friday sætter Arbejdstilsynet og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad fokus på arbejdsmiljø for de chauffører og bude, der knokler for at levere danskernes pakker.
Medvirker børn og unge i dine opslag på sociale medier? Det skal du være opmærksom på29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der gælder en række regler, når børn og unge medvirker i opslag på sociale medier – også når det er dine egne børn. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til arbejdsmiljøloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
