Dansk Kiropraktor Forening

Kolding-kiropraktor bliver Årets kiropraktor

Del
Mikael Busse, kiropraktor i Kolding og praksiskonsulent i Region Syddanmark, blev hyldet af sine kolleger på Dansk Kiropraktor Forenings Årsmøde.

Mikael Busse, kiropraktor på Vestertorv i Kolding, modtog torsdag den 10. november kollegernes hyldest for sin store indsats for faget.

- Hvis man skal gøre en dansker forlegen - så skal man rose dem! Det skal lige synke ind, at nogen har fundet mig værdig til en sådan hæder, men efter at have rystet overraskelsen, og den forlegenhed den megen ros affødte, af mig, så er jeg meget, meget stolt, beæret og nærmest rørt over det skulderklap jeg har fået med denne pris, siger Mikael Busse i forbindelse med overrækkelsen af prisen som Årets kiropraktor.

Dansk Kiropraktor Forenings formand Michael Christensen udtalte i forbindelse med prisoverrækkelsen:

- Du har været en del af den toneangivende fokus på faglighed i Dansk Kiropraktor Forening i mange år. Og så har du defineret praksiskonsulentstillingen, som det alle regioner higer efter. Det er din fortjeneste. Tak for din enorme indsats.

Udover arbejdet som kiropraktor i Kolding er Mikael Busse også tilknyttet Syddansk Universitet som underviser på studiet i Klinisk Biomekanik (kiropraktoruddannelsen) og han er desuden ansat som praksiskonsulent i Region Syddanmark.

Og netop arbejdet som praksiskonsulent er en af grundene til at Mikael Busse blev indstillet til prisen. I indstillingen står der bl.a. at:

”Mikael Busse indstilles til årets kiropraktor for gennem mange år at have ydet en stor og vigtig indsats som praksiskonsulent i Region Syd, hvor han altid har ydet en flot indsats for at få samarbejdet på tværs af faggrupper til at fungere til fordel for patienter med smerter i muskler og led. ”

Mikael Busse (46 år), er uddannet kiropraktor cand.manu. fra Syddansk Universitet i 2004. Han er opvokset i Middelfart og bor nu i Snoghøj.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening
Dansk Kiropraktor Forening
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg

+45 3393 0400https://www.danskkiropraktorforening.dk/

Kiropraktorer har i alt 6 års uddannelse i klinisk biomekanik på SDU, og Dansk Kiropraktor Forening er organisationen for alle danske kiropraktorer og kiropraktorstuderende.

Foreningen blev grundlagt i 1925 og tæller idag over 1100 medlemmer. 

Dansk Kiropraktor Forening er en fagforening, der taler kiropraktorernes sag og forhandler vilkår, og er en brancheorganisation, der værner om og udvikler kiropraktorernes faglighed.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kiropraktor Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kiropraktor Forening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye