Freja Ejendomme

Københavns nye bydel hedder Jernbanebyen

Del
Hovedstaden får i fremtiden en helt ny bydel, hvis forslaget om Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 vedtages. I så fald kan udviklingen af den nye bydel i det store industriområde mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade begynde allerede fra januar næste år. Navnet på den nye bydel bliver Jernbanebyen.
Fotokreditering: Eagle Luftfoto
Fotokreditering: Eagle Luftfoto

Overfor H.C. Ørstedsværket ligger en af Københavns bedst bevarede hemmeligheder. Mellem store veje, gamle banelegemer og lagerbygninger ligger et enormt industriområde på ca. 400.000 kvm. og venter på at blive udviklet og integreret i det omkringliggende byliv. Nu har grundejerne, DSB Ejendomme og Freja ejendomme, sammen med Københavns Kommune sat skub i processen. Hvis forslaget om Kommuneplan 2019 vedtages til efteråret, er vejen banet for den videre proces.

Københavns fremtidige bydel med den yderst centrale og attraktive placering kommer til at hedde Jernbanebyen. ”Navnet har en stærk historisk reference og hele området emmer jo af DSB og jernbanens lange historie. Så for os som grundejere har det handlet om at være tro mod områdets historik. Bydelen vil fra starten være et område med fysiske beviser fra fortiden og en helt særegen sjæl, og det er meget usædvanligt, at man på denne måde får lov til at udvikle en bydel med udgangspunkt i så levende og nærværende en historie. Modsat mange andre projekter, hvor man starter fra bunden på et tomt jordlod, er der her lagt op til, at vi kan skabe et helt særligt bymiljø, hvor vi vil tage udgangspunkt i fællesskab, rum til at udfolde sig fysisk og det hele skal foregå i en bæredygtig ånd,” siger underdirektør i DSB Ejendomme Jes Transbøl.

Jernbanebyen bliver en attraktiv bydel midt i København omkranset af hhv. Vasbygade, Ingerslevsgade og Enghavevej, og de ca. 400.000 kvm. kan potentielt komme til at indeholde i omegnen af 5.000 boliger og 200.000 kvm. erhverv, detailhandel, institutioner, skole etc.

Carsten Rasmussen, direktør i Freja ejendomme, siger: “Det er et kæmpe privilegium at skulle skabe fremtidens bydel på et så stort areal midt i København. Det betyder også, at vi godt kan tillade os at være ambitiøse på vegne af Jernbanebyen og søge at skabe en særlig identitet for området. Vi forestiller os, at Jernbanebyen får sammenhængende grønne og offentlige byrum integreret i en plan med forskellige typer boliger, der skal bidrage til diversiteten blandt beboerne, samt erhverv, detailhandel, institutioner og skole. Jernbanebyen bliver helt sin egen, præget af det unikke miljø og stemning der hviler over området, og så ønsker vi, at Jernbanebyen får fokus på bæredygtige løsninger og det aktive fællesskab mellem beboerne”.

Københavns overborgmester Frank Jensen har siden 2017 arbejdet for at rykke Godsbaneterrænet frem i kommunens plan for byens udvikling, så det ville være muligt at udvikle en ny bydel på arealerne før 2027, som der ellers var lagt op til. Vedtages forslaget til Kommuneplan 19, bliver det muligt at udvikle den nye bydel allerede fra januar næste år.

”Navnet Jernbanebyen trækker tråde til områdets historiske rødder og viser lige præcis det, som bydelen skal være: Et mikrokosmos af alt det bedste fra København – med historiske industribygninger side om side med høje træer, grønne oaser, blandede boliger og plads til sport og bevægelse til glæde for alle københavnere,” siger overborgmester Frank Jensen (S).

DSB Ejendomme og Freja ejendomme planlægger at være i tæt dialog med Københavns Kommune og alle, der har en naturlig interesse i området. Pt. er forventningen, at man tidligst kan tage første spadestik i 2021-2022.

Fakta om Jernbanebyen

Jernbanebyen bliver en selvstændig bydel midt i København omkranset af hhv. Vasbygade, Ingerslevsgade og Enghavevej og dækker over ca. 400.000 kvm. Jernbanebyen kan få op i omegnen af 5.000 boliger og 200.000 kvm. erhverv, detailhandel, institutioner, skole etc.

Fakta om DSB Ejendomme

DSB har en af Danmarks mest varierede ejendomsporteføljer. Vores formål er at sikre, at vores ejendomme og stationer fremstår rene, vedligeholdte og velfungerende – samt at vores unikke portefølje forvaltes og udvikles økonomisk ansvarligt med respekt for kundernes, virksomhedens og jernbanens behov igennem en kommerciel strategi inden for udlejning, salg og projektudvikling af ejendomme, der ikke længere skal bruges i togforretningen.

Læs mere på www.dsbejendomme.dk

Fotokreditering: Eagle Luftfoto

Kontakter

Thomas Endelt, konsulent, Frontpage


M: thomas.endelt@frontpage.dk


T: 50 70 53 34

Billeder

Fotokreditering: Eagle Luftfoto
Fotokreditering: Eagle Luftfoto
Download

Vedhæftede filer

Information om Freja Ejendomme

Freja Ejendomme
Freja Ejendomme
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

http://www.frejaejendomme.dk

Fakta om Freja Ejendomme:

Freja Ejendomme udvikler og sælger statens og regionernes ejendomme. Vores portefølje består af meget forskellige ejendomme fordelt på land og by over hele Danmark - bl.a. fængsler, fredede byhuse, sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Vi belyser og udvikler ejendomme med fokus på at finde ny anvendelse til glæde for både fremtidige brugere og det omkringliggende lokalmiljø. Freja Ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat. Derfor betaler vi hvert år et udbytte tilbage til staten.

Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye