Der er et stort potentiale for at omdanne ældre bygninger til boliger i Danmark – nyt vidensprojekt viser vejen dertil

4.6.2026 08:00:00 CEST | Freja Ejendomme | Pressemeddelelse

Del

Danmark har brug for cirka 150.000 nye boliger frem mod 2040. Undersøgelser viser, at op mod 70.000 af dem kan skabes gennem renovering og ombygning. Men potentialet i eksisterende erhvervs-, kontor- og velfærdsbygninger bliver ikke udnyttet fuldt ud i dag.

I Aarhus omdanner Forskningsfondens Ejendomsselskab FEAS i samarbejde med Aarhus Universitet det tidligere Aarhus Kommunehospital til det nye bæredygtige campus Universitetsbyen. Rambøll er bygherrerådgiver og tovholder for den samlede process, hvor de oprindelige bygninger fra 1930’erne og 1950’erne ombygges og renoveres til blandt andet forskningsfaciliteter og studieboliger.
I Aarhus omdanner Forskningsfondens Ejendomsselskab FEAS i samarbejde med Aarhus Universitet det tidligere Aarhus Kommunehospital til det nye bæredygtige campus Universitetsbyen. Rambøll er bygherrerådgiver og tovholder for den samlede process, hvor de oprindelige bygninger fra 1930’erne og 1950’erne ombygges og renoveres til blandt andet forskningsfaciliteter og studieboliger. TS-ART / Tina Sørensen

Et nyt vidensprojekt undersøger hvorfor omdannelse til boliger ofte taber til nedrivning og nybyggeri, og hvad der kan gøres ved det.

Projektet hedder Investeringscasen for transformation af erhvervs-, kontor- og velfærdsbyggeri til bolig og er udviklet af Rambøll, Nykredit, Ejendomsselskabet Olav de Linde og statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme og støttet af Bevar Mere.

Tid, geografi og forudsigelige processer er helt afgørende
Når transformation af byggeri fravælges, er det ofte, fordi det er sværere at forudsige og beregne prisen end ved nybyggeri. Det er en udfordring for investorer, der ofte kan leve med en risiko, der kan estimeres. Men de forhold, der er sværere at måle – og som påvirker både tid og økonomi – bliver tit afgørende barrierer, viser undersøgelsen.

Tid er en af de faktorer, der kan gøre størst indhug i, om et projekt kan betale sig økonomisk. Ét ekstra år i byggesagsbehandlingen kan koste et projekt flere millioner i driftsomkostninger, tabt leje og byggelånsrenter og vende et ellers positivt regnestykke til et negativt. Derfor er der behov for mere effektive kommunale plan- og godkendelsesprocesser.

Hvor projektet ligger kan være helt afgørende for, om et projekt kan betale sig. Der er størst økonomisk potentiale i og omkring Storkøbenhavn samt i udvalgte dele af Aarhus, Odense og Aalborg, hvor lejeniveauer og boligpriserne er højere.

En central udfordring er de nuværende stramme bygningskrav, der i praksis betyder, at ældre bygninger skal leve op til næsten samme krav som nybyggeri. Og det gør det både mere komplekst og dyrt at omdanne frem for at rive ned og bygge nyt.

Derfor er der behov for en målrettet indsats på tre områder: tidlig afklaring af usikkerhed, mere effektive og forudsigelige processer samt styrkede økonomiske rammer.

Det kan være gennem kommunale og økonomiske initiativer som tidlig sagsbehandling, fast-track for transformationssager, skattelempelser, lavere byggesagsgebyrer og justeringer af moms i udviklingsperioden.

BEVAR-modellen, som er udviklet på baggrund af undersøgelsen, samler de vigtigste forhold i fem temaer til tidlig og hurtig vurdering af, om et projekt kan realiseres:

  • Byggetekniske forhold og bæreevne
  • Eksisterende forurening og saneringsbehov
  • Værdi og efterspørgsel
  • Arealudnyttelse og boligegnethed
  • Rammer og sagsbehandling

Læs mere om vidensprojektet Investeringscasen for transformation af erhvervs-, kontor- og velfærdsbyggeri til bolig her.

Citat fra Rambøll:
”Transformation af eksisterende bygninger kan kun for alvor skaleres, hvis vi som branche bliver klogere på de barrierer og usikkerheder, der står i vejen i dag. I Rambøll har vi i årevis arbejdet målrettet for at skabe grundlaget for transformation med afsæt i klimadagsordenen og en totaløkonomisk betragtning. Men skal vi flytte investeringer fra nybyggeri til transformation og genbrug i større skala, kræver det, at investeringscasen bliver både mere gennemsigtig og mere attraktiv. Netop derfor har projektet her været en vigtig mulighed for at gå i dybden med, hvordan vi får det til at ske i praksis,” siger Ronni Holm Dam, direktør for Byggeri, Rambøll.

Citat fra Freja Ejendomme:
”Vi er meget glade for at have været en del af dette vidensprojekt. Transformation står højt på Frejas agenda og det er et meget stort fokusområde i blandt andet to af vores største udviklingsprojekter – Jernbanebyen i København og nuværende OUH i Odense. Bevar Mere spiller en vigtig rolle i forhold til at skubbe til udviklingen og der er ingen tvivl om, at der er store gevinster ved at fokusere på transformation af vores eksisterende bygningsmasse – både i forhold til boligmangel og reduceret klimaaftryk,” siger Christina Jørgensen, administrerende direktør, Freja Ejendomme. 

Citat fra Nykredit:
“I Nykredit er vi Danmarks største udlåner til ejendomme, og fordi vi er foreningsejet, er det vigtigt for os at bidrage til en mere klimavenlig udvikling i vores samfund. Det kan vi bl.a. gøre ved at understøtte, at vi i højere grad renoverer og ombygger den bygningsmasse, vi allerede har som samfund. Det giver ikke kun et lavere klimaaftryk, men det giver os også mest muligt værdi ud af den eksisterende bygningsmasse. Derfor er vi glade for at have bidraget til en analyse, der hjælper til at gøre os alle klogere på, hvordan vi kan gøre ombygning af ejendomme til et mere attraktivt og skalerbart alternativ til nedrivning og nybyggeri,” siger Jakob Wind-Hansen, vicedirektør hos Nykredit.

Citat fra Ejendomsselskabet Olav de Linde:
”Transformation af bygninger er helt centralt i vores DNA og noget vi har arbejdet med hver dag i mere end 50 år. Det hjælper ikke kun med de miljømæssige belastninger, men giver også ofte de mest inspirerende rum at leve og arbejde i. Derfor var det naturligt for os at deltage i vidensprojektet, for at bidrage til viden på området men også selv at blive klogere på området. Vi håber, at vi med dette projekt kan få skabt mere gennemsigtighed for de udfordringer der er med transformation, og hvordan man kan sætte skub i udviklingen,” siger Jakob de Linde, forretningsudviklingschef, Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Kontakter

Billeder

I Aarhus omdanner Forskningsfondens Ejendomsselskab FEAS i samarbejde med Aarhus Universitet det tidligere Aarhus Kommunehospital til det nye bæredygtige campus Universitetsbyen. Rambøll er bygherrerådgiver og tovholder for den samlede process, hvor de oprindelige bygninger fra 1930’erne og 1950’erne ombygges og renoveres til blandt andet forskningsfaciliteter og studieboliger.
I Aarhus omdanner Forskningsfondens Ejendomsselskab FEAS i samarbejde med Aarhus Universitet det tidligere Aarhus Kommunehospital til det nye bæredygtige campus Universitetsbyen. Rambøll er bygherrerådgiver og tovholder for den samlede process, hvor de oprindelige bygninger fra 1930’erne og 1950’erne ombygges og renoveres til blandt andet forskningsfaciliteter og studieboliger.
TS-ART / Tina Sørensen
Download

Freja Ejendomme solgte i 2022 en historisk ejendom i Fiolstræde 10 i Kbh K. til ejendomsselskabet Olav de Linde. Ejendommen havde senest fungeret som kontor og administration for Københavns Universitet og er nu omdannet til kontor og boliger.

Esoft

Olav de Linde
Download

Om Rambøll:

Rambøll har hovedsæde i København og er blandt Europas største uafhængige rådgivere på ingeniør-, arkitekt- og konsulentområdet. Rambøll er med over 18.000 medarbejdere og specialister en af Danmarks største unoterede virksomheder. 

Rambølls hovedforretning er at levere afgørende løsninger til at transformere samfund og infrastruktur verden over, så morgendagens behov og udfordringer, særligt inden for bæredygtighed og resiliens kan håndteres. Rambølls ekspertise spænder bredt fra arkitektur og konstruktion, energi, byrum og natur, transport og vandhåndtering. 

Rambøll har siden 1945 medvirket til en lang række toneangivende og prisbelønnede bygge-, energi- og infrastrukturprojekter verden over. 

Om Freja Ejendomme:

Freja Ejendomme udvikler og sælger statens og regionernes ejendomme. Freja Ejendommes portefølje er fordelt på land og by over hele Danmark og består af meget forskellige ejendomme fra skovriderboliger og unikke, fredede og bevaringsværdige bygninger, til sygehuse, kaserner, fængsler og større udviklingsarealer.

Fælles for alle er, at Freja Ejendomme med fokus på ambitiøse bæredygtighedsprincipper, arkitektonisk arv og kvalitet og inkluderende by- og kulturliv, finder ny anvendelse af ejendommene til glæde for både fremtidige brugere og det omkringliggende lokalmiljø. Freja Ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat. Derfor betaler Freja Ejendomme hvert år et udbytte tilbage til staten.

Om Nykredit:

Nykredit er en finansiel koncern, som sammen med Spar Nord bl.a. består af en Danmarks største banker og Danmarks største realkreditinstitut. Nykredit er derfor også Danmarks største udlåner til ejendomme. Nykredit adskiller sig fra de børsnoterede banker, da koncernen først og fremmest er ejet af Forenet Kredit, som er en forening for kunder i Nykredit og Totalkredit. Fordi Nykredit er foreningsejet, er det muligt for Nykredit at dele sin fremgang med kunderne i form af en række fordele, når det går godt i Nykredit-koncernen.

Nykredits foreningsejerskab gør, at det er naturligt for koncernen at tage et samfundsansvar ved bl.a. at understøtte en klimavenlig udvikling i det danske samfund. Det gør man bl.a. ved at understøtte udviklingen mod en mere bæredygtig ejendomssektor bestående af en mere klimavenlig bolig- og bygningsmasse.

Om Ejendomsselskabet Olav de Linde:

Ejendomsselskabet Olav de Linde blev grundlagt af Olav de Linde i 1974 og er i dag et af landets førende private ejendomsselskaber.

I dag råder selskabet over en ejendomsportefølje på over 525.000 m2 i drift og 150.000 m2 under udvikling fordelt på erhverv og bolig. Selskabet beskæftiger mere end 100 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på vores kontorer og ejendomme i Aarhus, Odense og København.

Om Bevar Mere:

Investeringscasen for transformation af erhvervs-, kontor- og velfærdsbyggeri til bolig er støttet af indsatsen Bevar Mere.

Bevar Mere er en fireårig, filantropisk indsats med et klart mål: At understøtte en holdnings- og adfærdsændring i Danmark, så transformation og ombygning af den eksisterende bygningsmasse bliver et reelt, attraktivt og kvalificeret alternativ til nybyggede boliger.

Med fokus på fællesskab, livskvalitet, klimaaftryk og ressource- og arealforbrug vil Bevar Mere arbejde for at fremme nye koncepter og bruge den eksisterende bygningsmasse til at skabe et blandet og mere varieret boligudbud i Danmark.

Fire parter står sammen bag Bevar Mere: Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond, Dreyers Fond og Realdania

Bevar Mere er målrettet både professionelle aktører og private borgere og løber fra 2024-2028.

Læs mere om indsatsen på www.bevar-mere.dk

Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye