Københavns Kommune opfordrer til at tage en røgfri rygepause
28.12.2018 10:51:24 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Tag en røgfri rygepause. Sådan lyder opfordringen fra Københavns Kommune i en ny rygestopindsats, der forsøger at møde rygerne i en situation, hvor de ryger.
”Vi ved, at tre ud fire rygere i dag ønsker at stoppe, men mange synes, at det er for svært at stoppe helt fra den ene dag til den anden. Derfor opfordrer vi til en røgfri rygepause, så rygerne får én succesoplevelse ad gangen. Forhåbentligt bliver de på den måde klar til et rygestop”, siger Sisse Marie Welling (SF).
En del af indsatsen er Skodspillet, som er baseret på Tetris og tilgængeligt online. Brikkerne ligner skodder, fordi mange rygere forbinder skodder med alt det negative ved rygningen – lugten, affaldet og den dårlige ånde. Det tager en cigarets tid at spille, og når du har spillet nogle gange begynder der at komme beskeder ift. at overveje om der er flere smøger du kan undvære, eller om der er andre måder du kan holde en røgfri rygepause på.
”Med den her indsats taler vi med rygerne på en ny måde. Vi ved, at det kan virke helt uoverskueligt at stoppe, selvom man godt ved, hvor farligt det er. Derfor prøver vi en ny tilgang, hvor vi tilbyder et spil som erstatning for smøgen”, siger Sisse Marie Welling.
I stedet for kun at tage smøgerne fra rygerne, giver indsatsen dem altså et alternativ. Forskning viser nemlig, at den bedste måde at bryde en vane på er ved at erstatte den af noget andet, og at netop Tetris kan bruges til at reducere rygetrangen.
Københavns Kommune har i en årrække haft stor succes med rygestopkurser, hvor 80 procent af deltagerne ender med at blive røgfrie. Men tilmeldingen er ikke prangende. Det er også noget indsatsen forhåbentligt kan lave om på.
”Vores rygestopkurser er en bragende succes. Derfor opfordrer vi også alle rygere, som gerne vil stoppe til at melde sig selv til et kursus. Det kunne jo være et nytårsforsæt”, siger Sisse Marie Welling.
Kontakter
For yderligere information eller udtalelser fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, kontakt pressekonsulent Morten Vikær Hermansen på 51 46 54 44
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
København handler, mens demensplan fra regeringen lader vente på sig8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidlig opsporing, stærkere faglighed og endnu mere støtte til familier og pårørende er nogle af de bærende søjler i den Demenspakke, som Københavns sundheds- og omsorgsborgmester for nylig forhandlede hjem i kommunens budget for næste år. I alt er der afsat knap 22 mio. kr. over fire år til en bred vifte af indsatser.
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
