Københavns Kommune godkender Aflandshage Vindmøllepark og styrker klimaindsatsen markant
5.5.2023 06:05:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Klimakrisen stiller verdens lande og byer over for en klar udfordring; der skal fart på den grønne omstilling, og der skal handles nu. Derfor forsøger Københavns Kommune løbende at igangsætte nye grønne løsninger, som kan mindske CO2-udledningen. Med godkendelse af den nye Aflandshage Vindmøllepark i Øresund tager kommunen et stort skridt i en grønnere retning.
”Mens stater taler, handler byer. Godkendelsen af Aflandshage Vindmøllepark er en historisk milepæl i Københavns grønne indsats. Med vindmølleparken kan der leveres grøn og bæredygtig strøm, der svarer til omkring 300.000 husstandes forbrug. Det er jeg stolt over; vi skal handle på klimakrisen, så vi både fremtidssikrer vores byer og inspirerer andre til en grønnere retning,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Opstillingen af havvindmøllerne sker som et led i Københavns Kommunes Klimaplan 2025, hvor netop opstillingen af vindmøller udgør et centralt element ift. at indfri målsætningen om CO2-neutralitet i Københavns Kommune. Aflandshage Vindmøllepark vil bestå af 26 havvindmøller, som tilsammen kan levere grøn strøm til det, som svarer til 300.000 husstandes forbrug.
”Vi har brug for enormt meget strøm til den grønne omstilling. Vi skal ikke bare erstatte den sorte strøm med vedvarende energi, vi skal også bruge meget mere strøm. Til varmeproduktion, til landtransport, til landstrøm til skibe og til fremtidens brændstof til både fly og skibe. Det er jeg glad for, at vi nu kan bidrage til i København”, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Anlægget af havvindmølleparken kan sket relativt hurtigt. Havbundsundersøgelser i Øresund er allerede i gang, så anlægsarbejdet af vindmølleparken kan begynde i 2025. Aflandshage Vindmøllepark kan være i fuld drift i 2026 – og levere grøn strøm til de mange forbrugere og virksomheder i Øresundsregionen.
”Jeg er virkelig glad for, at vi har opbakning til HOFORs vigtige havvindmølleprojekt fra vores ejere. Aflandshage er det største af alle vores sol- og vindprojekter – og derfor en hjørnesten i vores arbejde med at omstille energiproduktionen til vedvarende og grønne løsninger. Med Aflandshage bidrager vi til at skabe en klimaneutral hovedstad, og vi trækker forrest i forhold til den grønne omstilling i hele Øresundsregionen. Det er jeg utroligt stolt over,” siger Susanne Juhl, der er bestyrelsesformand for HOFOR.
Med Borgerrepræsentationens godkendelse af Aflandshage Vindmøllepark mangler nu kun den endelige godkendelse af projektet fra HOFORs bestyrelse. Den forventes i løbet af september måned, når de sidste kontrakter er forhandlet på plads.
Fakta
- De 26 havvindmøller er 11 MW vindmøller, som tilsammen kan producere grøn strøm, der svarer til 300.000 husstandes forbrug.
- Strømmen fra Aflandshage Vindmøllepark vil også kunne indgå i Ørsted og HOFORs tentative aftale om ’Power to X’, hvor der skal udvikles syntetiske brændstoffer til fx fly og lastbiler.
- Vindmøllefundamenterne etableres på havbunden. Denne løsning vurderes at give optimale betingelse i forhold til at skabe et kunstigt stenrev omkring møllerne – til gavn for havbiologien i Øresund og Køge Bugt.
- For nyligt har HOFOR skrevet kontrakt med Siemens Gamesa om at levere de i alt 26 havvindmøller til Aflandshage Vindmøllepark
Kontaktoplysninger
- Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent, Simon Kærup, 2492 6298, mail el1u@kk.dk
- Teknik- og miljøborgmester Line Barfod via pressechef Simon Nyborg, 2152 5160, mail uv6k@kk.dk
- Bestyrelsesformand for HOFOR Susanne Juhl via pressechef Christina Otzen 2795 2147, chot@hofor.dk
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum