København viser vejen for fremtidens bæredygtige byer: Jernbanebyen udvalgt til globalt pilotprogram
3.7.2023 06:00:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Fra 2.-6. juli 2023 løber verdensarkitekturkongressen af stablen. København er Arkitekturhovedstad 2023 og lægger by til kongressen, hvor arkitekter fra over 135 lande gæster hovedstaden.

Når arkitekter fra hele verden i denne uge lander i København, er Københavns arkitektur og bæredygtige byudvikling rammen om den internationale verdensarkitekturkongres, UIA World Congress of Architects.
Jernbanebyen lanceres i den forbindelse som globalt pilotprojekt af det førende internationale bynetværk C40 og skal vise vejen for fremtidens bæredygtige byer. Bydelen er et af de sidste store byudviklingsområder i det centrale København og skal udvikles med lavt klimaaftryk for øje og blive en ny, grøn og levende bydel med plads til fællesskaber, forskellige typer boliger, værksteder og virksomheder.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over, at København høster anerkendelse på verdensplan for sin bæredygtige byudvikling:
”København skal gå forrest i den grønne omstilling. Vi skal være ambitiøse og prioritere grønne områder, biodiversitet og et lavt klimaaftryk, når vi udvikler byen og skaber plads til de mange, der drømmer om at bo her. Det gør vi i Jernbanebyen, og jeg er stolt over, at bydelen får anerkendelse for ambitionerne. Jeg ser frem til de kommende dage, hvor arkitekter fra hele verden er samlet til kongres for at diskutere, hvordan vi skaber sunde, bæredygtige og levende byer. Vi kan kun blive klogere – og forhåbentlig inspirere.”
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod siger:
”Det er fantastisk, at vores nye bydel nu også vækker international opmærksomhed og bliver et fokus for C40-samarbejdet. Vi skal gøre det her område af København til byens grønneste og mest bæredygtige bydel, og vigtigst af alt skal vi gøre det sammen. Vi skal vise os selv og verden, at man kommer længst ved at udvikle byen i dialog og samarbejde med dens indbyggere.”
Executive Director for C40, Mark Watts, siger:
”Vi befinder os i et afgørende øjeblik for byplanlægning. Den tilgang, som har været definerende for det 20. århundredes byudvikling, egner sig ikke til den situation, vi står i med klimakrise og et behov for et skifte til et større fokus på mennesker og natur. København er globalt en inspirationskilde for byer, som arbejder på at blive grønnere, understøtte en sundere livsstil og skabe et rart sted at bo. Derfor er det fantastisk at se København blandt de byer, som vi i dag kan annoncere som en del af vores "Green and Thriving Neighbourhoods" pilotprogram.”
Det er grundejerne DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, Industriens Pension, Novo Holdings og NREP, der i samarbejde med Københavns Kommune og andre offentlige aktører står bag udviklingen af den nye bydel.
Claus Mathisen, CEO, Urban Partners, som NREP er en del af, siger:
”Der er brug for nye typer af partnerskaber for at lykkes med en bæredygtig omstilling af vores byer. Det er Jernbanebyen et godt eksempel på, hvor private og offentlige parter samarbejder tæt om en fælles vision, og hvor vi kan påvirke byens udvikling i en skala, der rent faktisk flytter noget. C40’s udvælgelse af Jernbanebyen placerer endnu en gang København forrest blandt verdens mest fremsynede byer.”
22 hovedstæder i verden deltager i C40’s pilotprogram under titlen Green & Thriving Neighbourhood pilot projects. Visionen for udviklingen af Jernbanebyen er i stærk overensstemmelse med kriterierne for C40’s program og ses som et innovativt og visionært eksempel for den fremtidige udvikling af vores byer globalt.
Kontakt
Yderligere information og kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw på tlf. 26 13 65 49.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod via pressetelefonen på tlf. 23 27 80 90.
C40 Executive Director Mark Watts via Birgitte Krohn på tlf. 30 49 59 99.
NREP/Urban Partners via Anders Rosendahl på tlf. 40 48 37 66.
Tid og sted
- Lancering af Jernbanebyen som C40 globalt pilotprojekt tirsdag 4. juli 2023 kl. 18-19.30 på Spor10, Vasbygade 10, København V. Eventen åbnes af Københavns overborgmester. Mere information og pressetilmelding til Anders Rosendahl, tlf. 40 48 37 66 eller anro@urban.partners
FAKTA
- København er i 2023 udnævnt til UNESCO-UIA World Capital of Architecture. Et af årets højdepunkter er den internationale arkitekturkongres, UIA World Congress of Architects, som afholdes hvert tredje år og turnerer rundt i verden.
- C40 er et bynetværk af ca. 100 borgmestre i verdens førende hovedstæder inden for grøn og bæredygtig byudvikling. Londons borgmester, Sadiq Khan, er p.t. formand for C40. C40’s arbejde er støttet af Bloomberg Philanthropies, Children’s Investment Fund Foundation (CIFF) og Realdania.
- Første spadestik på udviklingen af Jernbanebyen forventes i 2025. Bydelen skal give plads til omkring 9.000 beboere og 4.000 arbejdspladser.
- Jernbanebyen har været et knudepunkt for jernbanedrift og har derfor en særlig historie. De historiske bygninger i bydelen vil få ny anvendelse og bidrage til bydelens stemning og karakter.
- Jernbanebyen bliver en blandet bydel med familieboliger, bofællesskaber, boliger for udsatte borgere, almene boliger mv. Forskellige boligtyper skal skabe rammen om en blandet by med inklusion og betalbare boliger. Nye parker og fodboldbaner skal bidrage til at fremme sundhed og trivsel i København.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
Nu får København og Aarhus mulighed for at sætte ind over for ulovlig korttidsudlejning22.1.2026 13:46:17 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale giver kommuner lov til at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning på tjenester som Airbnb. Virkelig godt nyt, lyder det samstemmende fra tre borgmestre.
Navneskift, flytning og lettere adgang til kommunen: Her sker der ændringer i Københavns Kommune i 202629.12.2025 12:30:11 CET | Pressemeddelelse
Med konstitueringsaftalen og ressortaftalen sker der en række ændringer for Københavns Kommune, der rulles ud fra 1. januar. Se dem her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum