København strammer grebet i kampen mod social dumping
Som den første kommune i landet tester København et nyt system med et ID-kort, der skal afsløre dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Medarbejderne på byggepladsen skal tjekke ind og ud med et personligt ID-kort i en scanner, når de kommer på pladsen og forlader den igen. Det skal give både kommunen og kommunens hovedleverandører bedre overblik over, hvilke virksomheder og medarbejdere, der arbejder på kommunens byggepladser. Erfaringerne viser, at det særligt er hos de mange underleverandører, som befinder sig længere nede i leverandørkæden, der oftest sker social dumping.
Vores indsats er allerede ekstremt effektiv. Men vi opdager hele tiden brodne kar, og det er særligt nede i kæden af underleverandører, at vi ser snyd med løn og dårlige arbejdsforhold. Med de nye ID-kort gør vi indsatsen endnu mere målrettet og skaber større gennemsigtighed, så vi kan give de virksomheder, der fusker og løndumper, kamp til stregen, siger overborgmester Frank Jensen (S).
ID-kortene er blot ét af en række tiltag i Københavns indsats mod social dumping. Sidste år oprustede kommunen med et internt indsatsteam, der sætter målrettet ind præcis der, hvor der vurderes at være risiko for snyd. Indsatsteamet har afdækket rekordmange tilfælde af social dumping og sikret, at underbetalte medarbejdere sidste år blev efterbetalt ca. 3,2 millioner kroner, som de var blevet snydt for.
Den effektive indsats i København har vakt interesse. Mandag var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ude med overborgmester Frank Jensen og kommunens indsatsteam på et kontrolbesøg på en byggeplads i Ørestad, hvor der netop er indført krav om ID-kort.
Regeringen prioriterer en styrket indsats mod social dumping. Men den centrale indsats kan ikke stå alene. Derfor er Københavns Kommunes social dumping-indsats og initiativer på området vigtige, fx projektet med ID-kort på flere af kommunes byggepladser. Jeg ser mange perspektiver i projektet. Også i forhold til, om modellen kan inspirere andre offentlige myndigheder, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Foreløbigt er ID-kortene blevet implementeret på én byggeplads og yderligere to er på vej.
Kontakt
Overborgmester Frank Jensen via pressekonsulent Merle Simonsen, 2151 9112
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard via særlig rådgiver Michael Johnson, 2618 2650
Fakta – ID-kortene
- Den 7. november blev ID-kortene indført på den første byggeplads, byggeriet af Børnehuset Else i Ørestad, hvor Enemærke og Petersen er hovedleverandør.
- Når medarbejderne tjekker ind, kan kommunens indsatsteam se, hvem der opholder sig på byggepladserne samt deres ansættelsesforhold - og sætte ind med en kontrol med kort varsel.
- Den næste byggeplads venter kommunen at starte op i januar 2020. I alt tre byggepladser og en rengøringskontrakt skal indgå i projektet. Indsatsteamet har erfaret, at der er stor risiko for social dumping indenfor netop disse to brancher.
- Pilotprojektet indføres på baggrund af erfaringer i bl.a. Norge og Sverige, hvor hhv. skattemyndighederne og arbejdstilsynet stiller krav om ID-kort.
- Projektet koster i alt to millioner kroner. Når det er gennemført, evalueres forsøget. Derefter skal Københavns Borgerrepræsentation tage stilling til, om ordningen skal udrulles til byggepladser og andre arbejdspladser, hvor der vurderes at være størst risiko for social dumping.
Fakta – Københavns Kommunes indsats mod social dumping
- Københavns Kommune har siden 2011 sat ind mod social dumping med klausuler i kommunens kontrakter. Siden 2014 har et indsatsteam kontrolleret arbejdsforholdene hos kommunens leverandører. 1. januar 2018 oprustede kommunen med en ny hotline og et nyt, internt indsatsteam, som afslører langt flere tilfælde af snyd.
- I 2018 gennemførte indsatsteamet 569 kontroller – både besøg og dokumentkontroller – på bl.a. byggepladser, i kantiner og rengøring. Der er fundet overtrædelser i 70 procent af de 321 dokumentkontroller. Til sammenligning var dette tal i 2017, før kontrollen blev målrettet arbejdspladser med mistanke om social dumping, ’kun’ 5,5 procent.
- I 2019 er der ved slutningen af 3. kvartal gennemført 531 kontroller. Knap halvdelen af kontrollerne er ikke færdigberegnet, men der er foreløbigt fundet overtrædelser i 52 procent af de færdigberegnede dokumentkontroller.
- I næsten alle afsluttede sager har indsatsteamet sikret tilbagebetaling til de underbetalte medarbejdere. I 2018 har kommunen krævet en tilbagebetaling på 3.183.310 kr. Det samlede tal for 2019 er ikke opgjort.
- Når indsatsteamet finder tegn på social dumping, går de først i dialog med arbejdsgiver og giver mulighed for at bringe orden i forholdene. Sker det ikke, kan kommunen kræve en bod og i sidste ende opsige kontrakten.
Nøgleord
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester Lars Weiss i Kyiv: ”Det gør kæmpe indtryk på mig at se de ar, Rusland påfører Ukraine og det ukrainske folk”28.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns overborgmester Lars Weiss er netop kommet hjem fra et officielt besøg i Kyiv. Her mødtes han blandt andet med Kyivs borgmester Vitali Klitschko.
Står klar om få år: Nyt kystlandskab på Lynetteholm får et ekstra løft23.9.2025 12:41:35 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune afsætter 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre.
17-årige Louise er Europas bedste blomsterdekoratør: Nu har hun fået særlig hæder19.9.2025 13:47:18 CEST | Pressemeddelelse
Louise Søltoft Pedersen blev fredag hædret på Københavns Rådhus med pandekager og fejring.
Otte mulige metrolinjer undersøgt: Sådan kan de komme til at se ud16.9.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Københavns Kommune har tidligere lagt sig fast på, hvilke otte mulige kommende metrolinjer, der skal undersøges nærmere. Nu er en ny detaljeret analyse klar.
Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner8.9.2025 09:52:12 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterer i dag en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye fyrtårn for life science, biotechnologi og kvante.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum