København er klar til maratonfest

Marathon i maj og halvmaraton i september – og altid på en søndag. Selvom Københavns to store internationale løbeevents ligger solidt forankret i kalenderen, er der stadig plads til forbedringer. I år introducerer Copenhagen Marathon en ny og forbedret rute, som folder sig ud mere centralt i København og er dermed også mere publikumsvenlig.
Den nye rute indbyder til rekorder
Med omlægningen er ruten tilmed gjort hurtigere. Derfor håber arrangørerne fra Sparta Atletik & Løb på nye løbsrekorder, der skal bekræfte Copenhagen Marathon som ikke bare det vigtigste, men også hurtigste maratonløb i de nordiske lande. Da Berhane Tsegay fra Eritrea i fjor krydsede målstregen i 2:08,23 timer, var der således tale om den hurtigste maratontid nogensinde i de nordiske lande. Løbsrekorden hos kvinderne stammer også fra i fjor, hvor kenyaneren Helah Kiprop bare skulle bruge 2:24,10 timer på at tilbagelægge de klassiske 42,195 km.
”Det er altid en stor oplevelse at se nogle af verdens bedste løbere folde sig ud. Og vi er stolte af, at vores lille hovedstad har etableret sig på den store, internationale løbescene med et så stærkt elitefelt, som vi har i år. Og med den nye rute ser vi ind i nogle endnu hurtigere tider end tidligere,” lyder det fra Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.
Skal nogen kunne slå rekorden hos mændene, er Reuben Kiprop Kipyego et godt bud. Den 26-årige kenyaner har adskillige topplaceringer på cv’et, hvor han også er noteret for tre gange at have løbet under 2:05 timer. Hos kvinderne er Juliet Chekwel fra Uganda et godt bud på den nye rekordholder. Hun vandt blandt andet bronze i holdkonkurrencen til VM Cross i Aarhus for fire år siden, og hun har en personlig rekord på 2:23,13.
Stærkt DM-felt på plads
Årets danske mesterskab er igen i år indlagt i søndagens maratonløb, og særligt hos mændene er der lagt op til en åben dyst. Andreas Lommer fra Odense Atletik er forsvarende mester, men fynboen kan se frem til stærk modstand fra AGF-løberne Rune Bækgaard og Jacob Sommer Simonsen.
Aarhus-klubben har en endnu hurtigere løber til start i skikkelse af etiopiskfødte Omar Hassan. Trods ophold i Danmark siden 2016 har han fortsat ikke dansk statsborgerskab og kan dermed ikke vinde DM-guld. Ifølge reglerne kan han dog vinde holdguldet (hvor en klubs tre hurtigste tider tæller).
Også hos kvinderne kan guldet gå til en Aarhus-løber. Karen Ehrenreich er klar favorit til at genvinde titlen, og med sin seneste forbedring – i Sevilla i februar - til 2:34,15 timer rangerer den 38-årige Aarhus 1900-løber nu som den 8. hurtigste danske kvinde gennem tiden.
”Det skal blive spændende at se, hvad Karen kan præstere på søndag. Hun forbereder sig optimalt som ingen anden, og hidtil har hun jo leveret varen hver gang,” lyder det fra landstræner i løb, Kersti Jacobsen, der selv vandt Copenhagen Marathon tilbage i 1988.
Tryk her for at se årets starliste til CPH Marathon
Nøgleord
Kontakter
Thor Thestrup SchnetlerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:28453831thor@sparta.dkBilleder
Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
African runners set to dominate a record-breaking Copenhagen Marathon8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fast times expected in Copenhagen on Sunday where the biggest marathon race ever on Danish will take place.
Afrikanske superløbere fører rekordstort maratonløb an8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndagens Copenhagen Marathon er på forhånd rekordstort. Om det også bliver rekordhurtigt, er op til en række østafrikanske løbere.
Copenhagen Marathon: Tag del i festen i gaderne – eller kom nemmest udenom6.5.2025 14:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Festlig underholdning, heppende tilskuere, imponerende løbere og trafikale ændringer. Der bliver gang i gaderne, når omkring 20.000 løbere indtager hovedstaden til Copenhagen Marathon på søndag. Bliv klogere her.
Historisk stor åbning for DHL Stafetten København6.3.2025 15:37:22 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange virksomheder sikret sig plads til billetsalgets åbning. 20.000 hold – og dermed 100.000 personer – bookede sig ind i løbet af få timer, og 70% af alle pladser er nu solgt på blot to dage.
For første gang i Danmark: Halvmaraton sælges via lotteri6.3.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Indtil d. 20. marts kl. 23.59 er det muligt at skrive sig op i lotteriet om de eftertragtede startnumre til VM på halvmaratondistancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum