Copenhagen Marathon: Kenyansk kvinde knuser løbsrekorden
10.5.2026 14:08:29 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Mens den første over stregen ved søndagens maratonløb forpassede løbsrekorden med sølle fem sekunder, kunne vinderen af kvindernes løb, Mercy Chebwogen, kappe over et minut af den tidligere rekord. I kampen om det danske mesterskab triumferede to helt nye navne fra arrangørklubben Sparta.

2 timer, 22 minutter og 8 sekunder. Så hurtigt har ingen kvinde nogensinde før løbet et maraton på dansk jord.
Det var ikke desto mindre, hvad Mercy Chebwogen søndag kunne nøjes med, da hun i skarp konkurrence med andre afrikanere viste sig som den bedste kvinde på dagen. Hun løb ikke mindst klogest og afstod fra at gå med det vanvittige udgangstempo, som indikerede en sluttid klart under 2:20 timer. I stedet dukkede hun pludselig op i førergruppen ved 25 km og så sig siden ikke tilbage, efterhånden som konkurrenterne betalte en høj pris for det hårde udlæg.
Dagen glemmer hun næppe. Hun debuterede nemlig på maratondistancen og fyldte samtidig 30 år. En kommentar kunne den stærkt udmattede kenyaner dog efterfølgende ikke kvittere med.
Sølle fem sekunder fra bonus
Det kunne første mand over målstregen til gengæld, etiopiske Tadesse Kassa, der forpassede løbsrekorden – og dermed en ekstra bonus på 4000 euro – med sølle fem sekunder.
”Manglede jeg fem sekunder? Jamen, jeg gav alt. Der var ikke mere i mig. Jeg er bare utrolig glad for at vinde. Det havde jeg ikke regnet med, og det er helt sikkert den vigtigste sejr i min karriere,” lød det fra den 22-årige løber, hvis sejr helt indtil det sidste syntes truet af kenyaneren Vincent Mutai, som for andet år i træk løb over målstregen som nr. 2.
Helt nye navne løber med DM-guldet
Det indlagte DM havde også skiftende føringer. I lang tid lignede 38-årige Jacob Dahl fra Sparta en vinder, men med 500 meter igen måtte han se sig overhalet af den 15 år yngre klubkammerat Valdemar Meiling, som med bare tre års seriøs træning nu kan kalde sig dansk mester.
”På forhånd havde jeg ikke talt om medaljer. Jeg gik bare efter at løbe mit eget løb. Det lykkedes, selvom jeg missede nogle flasker ved væskedepoterne,” lød det fra den 23-årige medicinstuderende i hans første interview nogensinde.
Det samme var tilfældet for den danske mester hos kvinderne, Luna Andrea Paltorp. Ved 30 km var Sparta-løberen 45 sekunder fra den førende, men kunne i sidste ende sejre med et forspring på 20 sekunder ned til Sophie Sode Lorentzen (Nordtrim).
Tiden blev så god som 2:36.56. For bare to år siden løb hun med for sjov – dengang i 2:59. Hvad kan det ikke blive til for den 29-årige løber, der til daglig passer et job som presserådgiver for Enhedslisten?
”Ja, det tænker jeg selvfølgelig lidt over nu, hvor jeg står her som dansk mester. Det vigtigste for mig er dog, at det stadig er lystbetonet at løbe. At det er et frirum, et åndehul.”
22.424 stillede til start i maratonløbet, som dermed var det største nogensinde på dansk grund.
FAKTA: Vindertider ved Copenhagen Marathon 2026
Mænd
1. Tadesse Kassa ETH 2:08.26
2. Vincent Mutai KEN 2:08.30
3. Dejene Weyfen ETH 2:09.14
9. Omar Hassan, AGF 2:12.17
18. Valdemar Meiling, Sparta 2:18.32 - DM-guld
19. Jacob Dahl, Sparta 2:18.50 – DM-sølv
21. Martin Egebjerg Olesen 2:19.48 – DM-bronze
Kvinder
1. Mercy Chebwogen KEN 2:22.08 - løbsrekord
2. Tigist Gashaw BRN 2:23.07
3. Fantu Shugi ETH 2:24.38
11. Luna Andreas Paltorp, Sparta 2:36.56 – DM-guld
12. Sophie Sode Lorentzen, Nordtrim 2:37.16 – DM-sølv
13. Kathrine Højgaard, KIF – 2:38.15 – DM-bronze
Nøgleord
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder



Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.600 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Massive interest in Copenhagen Marathon: More than 80,000 runners apply for an entry11.6.2026 12:21:53 CEST | Press release
Interest in running a marathon through the streets of Copenhagen has never been greater than it is for the 2027 edition.
Massiv interesse for Copenhagen Marathon: Over 80.000 løbere har søgt om et startnummer11.6.2026 12:16:41 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har interessen for at løbe maraton i de københavnske gader været større end til 2027-udgaven.
World Athletics Road Running Championships in Copenhagen to deliver lasting positive impact28.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
When the world’s fastest runners arrive in Copenhagen for the World Athletics Road Running Championships in September 2026, it will be about far more than medals. The organisers are launching concrete initiatives to minimise the event’s climate footprint while creating long-term health benefits for vulnerable groups across Denmark.
VM i København vil tage samfundsansvar med varig effekt28.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når verdens hurtigste løbere rammer København til verdensmesterskaberne i september, handler det ikke kun om medaljer. Arrangørerne iværksætter konkrete tiltag for at minimere klimaaftrykket og skabe varige sundhedsfordele for udsatte grupper over hele landet.
Hovedstaden fyldes af løbere, walkere og heppere til Royal Run 2. pinsedag21.5.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run kommer til København og Frederiksberg på mandag den 25. maj. Det medfører trafikale påvirkninger, så arrangørerne opfordrer til at tage offentlig transport, når man vil benytte en af de 50.000 gode grunde til at tage del i festen i gaderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum