KØBENHAVN BEKÆMPER LANGE SAGSBEHANDLINGSTIDER MED ROBOTTER
Skip, Færdignan, LukkeLise, Absalon, Ændrea og ByggeBob.
En hær af robotter arbejder bag kulissen for at sikre, at de byggeansøgninger Københavns Kommune modtager kommer hurtigere igennem sagsbehandlingsprocessen.
Senest er Færdignan, der kan sende de færdige afgørelser ud og Skip, der sender mangelbreve ud, kommet til. Og der er flere på vej.
Robotter kan nemlig hjælpe med at spare tid i byggesagsbehandlingen.
Og ved overførselssagen valgte budgetpartierne Ø, K, R, V, Å, LA og DF at afsætte yderligere 11,2 mio. kr. til en øget digitaliseringsindsats, så der kan blive skruet endnu mere op for digitale løsninger og robotter.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er glad for, at der er afsat et rekordstort beløb til at udvikle smarte, digitale løsninger og robotter:
”Det skal gå hurtigere med at få en byggetilladelse, end det gør i dag. Sagsbehandlingstiden skal kort og godt ned, og den er godt på vej. Robotter kan hjælpe med at spare tid i sagsprocessen, og derfor er de en vigtig brik i Københavns indsats for at få bugt med lange sagsbehandlingstider, og jeg er glad for, at der er politisk opbakning til at udvikle smarte, tekniske løsninger og robotter, for vi kan se, at det batter,” siger hun.
Forvaltningen følger byggesagsområdet tæt og bruger en prognosemodel, der gør det muligt at regne på, hvordan sagsbunken og sagsbehandlingstiden udvikler sig under forskellige forudsætninger. Ifølge prognosen vil sagsbunken være afviklet i juli 2023, hvor de nationale servicemål også vil være overholdt – i gennemsnit – for nye sager.
Fakta
Robotterne er en del af en lang række initiativer, som Teknik- og Miljøforvaltningen har sat i værk for at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesagsområdet, Forvaltningen fasttracker f.eks. nogle sagstyper og straksafklarer andre. Forvaltningen har også en aftale med en ekstern partner, der tager sig af noget af det sagsforberedende arbejde. Der er også blevet oprettet et kontaktcenter, hvor byggeansøgere kan ringe ind og få en status på deres byggesag.
Forvaltningen har også styrket dialogen med byggeansøgerne for at minimere fejl i byggeansøgningerne. I øjeblikket er der sagsforlængende fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.
Det skyldes først og fremmest, at den enkelte ansøger, efter indførelsen af det nationale bygningsreglement BR18, selv er blevet ansvarlig for at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og for at indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse. Det er der mange, der synes er vanskeligt, og de nationale vejledninger til kommuner og borgere er ikke fulgt med udrulningen af BR 18.
Robotterne
Det er Københavns Kommunes KIT Robotics, der har stået for udviklingen af robotterne.
Skip: Robotten Skip sender et mangelbrev ud, hvis der mangler et dokument i en byggeansøgning, eller alle felter ikke er udfyldt.
Færdignan: Robotten Færdignan møder byggeansøgerne først i den afsluttende fase. Han står for at sende afgørelser ud.
Lukkelise: Robotten LukkeLise lukker automatisk gamle sager, så byggesagsbehandlerne ikke skal bruge tid på at gøre det manuelt.
Ændrea: Robotten Ændrea kan gennemse et enormt materiale og se, om der er nye oplysninger, byggesagsbehandleren skal forholde sig til. De hurtige robotøjne hjælper med at spare sagsbehandlerressourcer.
ByggeBob: Robotten ByggeBob vil gerne have orden i sagerne. Hvis et dokument er indscannet forkert, vender han det f.eks. om, så byggesagsbehandlerne ikke skal gøre det manuelt. ByggeBob kan også oprette nye sager. Det tog tidligere 40- 45. min. for en medarbejder at oprette en sag manuelt. Byggebob har kun brug for ca. 5 min, og han arbejder hele døgnet.
Absalon: Robotten Absalon træder til i den afsluttende fase, så hvis der kommer nye dokumenter på en sag kort inden afgørelse, lægger robotten dem på sagen.
Nøgleord
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkInformation om Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Nu træder de nye regler for brændeovne i kraft11.10.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen har godkendt Københavns Kommunes nye forskrift for brændeovne. De nye regler træder i kraft allerede nu. Har man en ældre brændeovn eller pejseindsats fra før 1. juni 2008, skal den være sløjfet eller udskiftet inden for de næste 12 måneder, da det herefter vil være ulovligt at anvende den.
Københavns Kommune vil mindske affald ved flytninger23.9.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kender det alle sammen. Man står overfor en flytning og på kort tid er der flyttekasser, møbler og sorte sække med blandet affald alle vegne. Og selvom møblerne ikke fejler noget, så ender de som stort indbo i sidste øjeblik. Hver år flytter 90.000 husstande i Københavns Kommune og det skaber en del usorteret affald. Derfor vil Københavns Kommune nu i et nyt forsøg give et flyttekit til københavnere, der står overfor en flytning. Et flyttekit, der skal gøre det nemmere at organisere flytningen og få sorteret affaldet i processen.
Forbud mod ældre brændeovne: Nu er de nye regler for brændeovne klar17.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med ældre og forurenende brændeovne i landets hovedstad. Efter en høringsrunde har politikerne på Københavns Rådhus nu godkendt et nyt forskrift, som forventes at få betydning for 3.200 brændeovnsejere i byen.
Ny stander med bioposer skal gøre det nemmere at sortere madaffald16.9.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det nemmere at hente bioposer til dit madaffald i hovedstaden. Fra i dag går Københavns Kommune i gang med at sætte standere med bioposer op i gårdene i København. På standeren kan man også finde grønne køkkenkurve og holdere, så det bliver nemmere i det daglige at få fat i sorteringsudstyr til dit madaffald.
Hovedstadsborgmestre: Ny rapport viser, hvad der skal til for at sikre København mod stormflod5.9.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En netop offentliggjort rapport fra Sund & Bælt viser, hvordan København og nabokommunerne bedst muligt sikrer sig mod en kommende stormflod. Rapporten viser, hvor omfattende værn der skal til, for at byen bliver sikret 100 %. At sikre hovedstaden mod stormflod er ikke billigt. Der er behov for, at vi står sammen og finder på fælles løsninger, lyder det fra fire borgmestre fra de udsatte kystkommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum