Køb julegaven i genbrug og få byttemærke på
8.11.2022 07:15:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Gaver behøver ikke nødvendigvis at være nye og i original emballage.
Hos Blå Kors, som driver mere end 50 genbrugsbutikker over hele landet, oplever man, at flere og flere danskere vælger at gå på jagt efter julegaver i deres lokale genbrugsbutik.
"Mange danskere er bevidste om at handle bæredygtigt og ønsker ikke, at julen bliver en forbrugsfest, der ligger miljøet til last. I genbrugsbutikker kan man samtidig finde både det unikke, specielle og noget til en fornuftig pris," siger Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.
For nogle kunder kan der dog være en barriere ved at handle genbrug - nemlig at gaverne ikke kan byttes. Derfor har Blå Kors i en periode valgt at indføre bytteservice i alle genbrugsbutikker på Sjælland.
"Vi ønsker at give vores kunder god service. Bekymringen om, at ens mor eller tante allerede har en Holmegaard-vase eller ikke kan passe kjolen, fylder hos nogle kunder, så det vil vi gerne forsøge at imødekomme ved at sætte et byttemærke på, så de har mulighed for at bytte gaven," siger Anders Christensen.
Bytteservicen kører som en forsøgsordning og gælder for alle varer over 50 kroner, som kan byttes i den genbrugsbutik, hvor de er købt.
Blå Kors har i dag 11 sjællandske genbrugsbutikker i Slagelse, Næstved, Bjæverskov, København, Rødovre, Søborg, Ølstykke, Hillerød og Humlebæk.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


