BØRNEfonden

Køb en hotdog og støt BØRNEfonden

Del
Så er det igen tid til at sætte tænderne i en hotdog for en god sag. Om få uger tørner Danmarks bedste pølsemænd og dygtigste kokke sammen i den årlige og prestigefyldte konkurrence om den eftertragtede pris – hotdogprisen.

For andet år i træk har den velgørende event, Hotdog DM, valgt at donere hele overskuddet til BØRNEfonden. Når de pølseglade gæster køber en hotdog, vil de derfor støtte BØRNEfondens arbejde i verdens fattigste lande.

Hotdog DM 2016 er en del af Food Festivalen i Aarhus. Her konkurrerer en perlerække af dygtige gastronomer og traditionelle pølsemænd side om side i at lave årets traditionelle hotdog og årets moderne hotdog. Sidste år indeholdt sidstnævnte spændende og anderledes ingredienser såsom myrer, laks og soya.
Også i år er konkurrencen benhård. En af de kendte og dygtige kokke, der tager kampen op, er Jeppe Foldager fra restauranten Alberto K i København. Han har vundet hotdog-mesterskabet de seneste to år – og har i år store planer om at gøre det igen.

I år går hele arrangementets omsætning til et projekt i BØRNEfonden, der vil forbedre sundhedstilstanden og reducere fejlernæring blandt mindst 1000 spædbørn og småbørn i Burkina Faso. Unge mødre vil bl.a. blive oplyst og undervist i god ernæring og ad den vej få livsvigtig viden, der kan gavne deres børns helbred.
BØRNEfonden vil bl.a. organisere støttegrupper bestående af mødre fra lokalsamfundet, som skal hjælpe andre mødre og familier med at sørge for god ernæring til deres børn. Derudover vil vi uddanne mere end 100 frivillige og sundhedsarbejdere, så også de fremover kan oplyse familier om god ernæring.

Burkina Faso er et af verdens fattigste lande, og fejlernæring er et stort problem i landet – især i landområderne, hvor BØRNEfonden arbejder. 35 % af alle dødsfald blandt børn under fem år i landet skyldes fejl- og underernæring.

Hotdog DM har været afholdt siden 2008. Sidste år slog omsætningen alle rekorder – og BØRNEfonden modtog knap 230.000 kroner. Den flotte donation gjorde det muligt for organisationen at bygge to børne- og sundhedscentre i Mali, hvor mødre til småbørn kan få den fornødne viden om ernæring.

I år finder Hotdog DM sted søndag d. 4. september kl. 11.00 ved Kokkescenen på Food Festival i Aarhus.

For at støtte BØRNEfonden skal du først købe adgangsbillet til Food Festival og derefter en kupon til Hotdog DM. Kuponen til Hotdog DM kan kun købes på Food Festival ved Kokkescenen.

For kommentarer kontakt:
Head of Communication and Public Affairs, Anna Rørbæk: 26210326 / aro@bornefonden.dk


BØRNEfondens programlande er Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo. Med medarbejdere i Afrika og København arbejder BØRNEfonden for at sikre en bæredygtig fremtid for børn og lokalsamfund ved at understøtte børn og unges udvikling, sikre sundhed, uddannelse og stimulere de lokale økonomier. Vi tror på langsigtede løsninger for at opnå bæredygtig udvikling og skabe robuste samfund. Derfor er vi til stede i lokalområderne i 15-20 år og overdrager løbende alle aktiviteter til lokale borgere og myndigheder.

Information om BØRNEfonden

BØRNEfonden
BØRNEfonden
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

70 22 12 11http://bornefonden.dk/

Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye