
Royal designer og blogger bringer Vestafrika ind på den røde løber
66 meter i ti forskellinge prints - så meget forskelligt stof havde kjoledesigneren Jesper Høvring at vælge imellem, da han skulle finde ud af, hvordan han skulle forvandle stoffet fra et gademarked i byen Cotonou i Benin til en kjole til den røde løber.
Farverne og oplevelserne fra markedet i Benin tager Mette Marie Lei Lange med sig på den røde løber i aften til Elle Style Awards i DRs Koncerthus, hvor hun kommer i den specialsyede kjole af Jesper Høvring, der blandt også designer for H.K.H. Kronprinsesse Mary.
"Jeg synes, det kunne være sjovt at få en designer til at lave en Haute Couture-kjole ud af stof fra Benin til 11 kr. pr. meter, fordi det på fineste vis illustrerer, at livet i Benin er langt mere end fattigdom, men fyldt med farver, livsglæde og glimmer – ligesom det stof, jeg har med hjem,” fortæller Mette Marie Lei Lange, der er ambassadør for Plan BØRNEfonden.
Og der skulle kun et opslag på Facebook til for, at Jesper Høvring helt uopfordret takkede ja til udfordringen:
“Jeg valgte selvfølgelig at gå med på projektet, fordi jeg synes, det er et vigtigt projekt. Der er så mange børn i verden, der ikke har det godt, og hvis jeg kan hjælpe med denne lille ting og derved skabe noget opmærksomhed, så er der ikke andet at sige end “ja, tak!”, fortæller Jesper Høvring og tilføjer:
”Og så er jeg vildt glad for resultatet! Hun ser forrygende ud i det fantastiske stof fra markedet i Benin."
Giv et bud et kjolen
Men det er ikke bare en kjole til den røde løber, som Jesper Høvring og Mette Marie Lei Lange samarbejder om. I slutningen af sommeren vil kjolen blive bortauktioneret til en heldig dansker, og alle de midler, som den har samlet sammen, kommer til at gå ubeskåret til Plan BØRNEfondens arbejde for børn og unge i nogle af verdens fattigste lande.
På rejsen til Benin i Vestafrika mødte Mette Marie Lei Lange blandt andre sit 4-årige sponsorbarn Mouridridath og kvindelige iværksættere, der med støtte fra Plan BØRNEfonden blandt andet er blevet undervist i at drive en virksomhed som eksempelvis skrædder.
”Jeg håber, at vi med det her kan sætte lande som Benin ind i en ny sammenhæng, der får nogle nye til at interessere sig for, hvordan andre lever, og hører, hvor lidt der skal til,” siger Mette Marie Lei Lange.
”I Benin oplevede jeg, at der skal ikke meget til at give det skub, som gør, at børn, unge, familier og lokalsamfund kan klare sig selv og ikke længere skal leve i fattigdom.”
Nøgleord
Kontakter
For yderligere informationer kontakt venligst BØRNEfondens presseansvarlige Marie Torp Christensen på telefon 5060 5457 eller mail mach@bornefonden.dk.
Billeder
Information om BØRNEfonden
BØRNEfonden har i 46 år arbejdet i nogle af verdens fattigste lande og er i dag en af Danmarks største privatfinansierede udviklingsorganisationer. I samarbejde med lokalsamfund, organisationer og myndigheder arbejder BØRNEfonden i 15-20 år i hvert lokalområde for at sikre en bæredygtig fremtid for børn, unge og familier. Med et fælles mål om at støtte endnu flere af verdens udsatte børn og unge fusionerer BØRNEfonden i 2018 med Plan Danmark og bliver til Plan BØRNEfonden.
Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Dansk tv-vært sparker de unge i gang21.6.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En helt ny podcast om FN’s 17 Verdensmål skal gøre op med, at det kun er et fåtal af de unge danskere mellem 18 og 25 år, som kender til og engagerer sig i den fælles plan for en mere bæredygtig verden. Derfor sætter PlanBørnefonden jagten ind på en bedre verden sammen med radio-, tv- og podcastværten Esben Bjerre.
BØRNEfonden takker af i Kap Verde19.1.2018 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
Efter 28 års udviklingsarbejde i Kap Verde trækker BØRNEfonden sig nu ud af den lille østat i Atlanterhavet. Organisationens ambassadør, tv-værten Bubber, har netop besøgt landet for med egne øjne at se den forskel, som BØRNEfonden og organisationens støtter har gjort.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.
TOPMØDE I SENEGAL: Byt brudekjoler ud med skoleuniformer24.10.2017 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder verdens første topmøde mod børneægteskaber sted i det afrikanske land Senegal. I Danmark bliver vi gift på grund af kærlighed. Men mange steder i verden er der intet romantisk ved ægteskabet. I de værste tilfælde er der tale om børn, som bliver gift, ude af stand til at rumme de følelser og forventninger, der følger med et ægteskab.
DrengeAkademiet rykker til Togo6.10.2017 08:49:06 CEST | Pressemeddelelse
LøkkeFondens DrengeAkademi har hjulpet mange fagligt udfordrede drenge til at rykke sig langt – både fagligt, socialt og personligt. Nu bliver konceptet bag LøkkeFondens unikke, danske læringsmetoder afprøvet i det fattige, vestafrikanske land Togo.