Klinker manglede mærkning og dokumentation
Når forbrugere er i gang med et byggeprojekt, skal de kunne gennemskue, at de indkøbte klinker egner sig til formålet. Det har vist sig at være problematisk for mange af de i alt 18 produkter, som Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret i løbet af 2022. Der blev undersøgt mærkning, dokumentation og brugsvejledninger for ti produkter fra webbutikker og otte produkter fra fysiske butikker.
Kontrollen viste, at der var problemer både med mærkning, brugsvejledning og dokumentation. 10 af de 18 produkter fejlede på et eller flere af disse områder.
- Tre af klinkerne var ikke mærket med ydeevne, eksempelvis slidstyrke eller brandegenskaber, eller der var fejl i deklarationen af ydeevnen. Dermed har dem, der køber klinkerne ikke nogen chance for at vide, om produktet er ok til det, de vil bruge det til, siger produktchef Kirstine Gottlieb fra Sikkerhedsstyrelsen.
For de produkter, hvor der ikke var korrekte oplysninger om ydeevne, krævede Sikkerhedsstyrelsen, at dokumentationen og mærkningen blev bragt i orden. I tre tilfælde reagerede forhandlerne ikke på Sikkerhedsstyrelsens krav, og derfor er de blevet pålagt at stoppe salget af klinkerne.
Derudover var der en række produkter, hvor CE-mærkning manglede eller var ufuldstændig, for eksempel fordi fabrikantens navn og adresse manglede. Der var også nogle produkter, der ikke havde dansk brugsvejledning. Også i de tilfælde krævede Sikkerhedsstyrelsen, at forholdene blev bragt i orden, for at klinkerne kunne sælges lovligt. Her har nogle af forhandlerne sørget for den nødvendige mærkning og dokumentation, mens andre frivilligt har valgt at stoppe salget af klinker, hvor dokumentation eller mærkning var mangelfuld.
- En stor del af de klinker, vi har kontrolleret, er produceret i Tyrkiet, Italien og Spanien, men forhandles af danske forhandlere. De skal leve op til EU’s regler om produktsikkerhed, men de skal også leve op til særlige danske krav, blandt andet at der skal være en brugsvejledning på dansk. Hvis der ikke er en brugsvejledning på et sprog, som forbrugerne forstår, kan det være svært at montere klinkerne korrekt på gulvet eller væggen. Og de har heller ikke information om, hvordan klinkerne skal behandles korrekt, når de er taget i brug, siger Kirstine Gottlieb.
------
FAKTA:
Resultater af kontrollen
I alt 18 produkter er kontrolleret i 2022.
8 produkter var i orden.
For 1 produkt blev forhandleren vejledt om ændringer.
6 produkter blev bragt i orden ved at forhandleren rettede op på mangler.
For 3 produkter fik forhandleren krav om at stoppe salget.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
