Klimaudfordringen står fortsat stærkt i danskernes bevidsthed

88 procent af danskerne betragter i dag de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og 66 procent svarer, at politikernes indsats for at imødegå klimaforandringerne får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg.

Det fremgår af 2022-udgaven af CONCITOs Klimabarometer, der siden 2010 har målt og analyseret udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen.

”På trods af mange andre alvorlige udfordringer har danskerne ikke glemt klimakrisen og bekymringen er stigende, ikke mindst blandt de unge. Det stiller krav til de politiske partier på tværs af rød og blå blok om en øget klimaindsats i Danmark og internationalt, og det sender et klart signal om, at de forskellige kriser bør håndteres sammen,” siger CONCITOs direktør Christian Ibsen.

Stor klimabekymring samt forventning om politisk handling

På spørgsmålet ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?” svarer 43 pct. ”meget alvorligt” og 45 pct. ”i nogen grad alvorligt”. På spørgsmålet ”I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at imødegå klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg?” svarer 30 pct. ”i høj grad”, 36 pct. ”i nogen grad” og 19 pct. ”i mindre grad”.

Klimapolitik anses af 45 pct. at være et vigtigt valgtema, kun overgået af sundhedspolitik som 58 pct. anser for at være et vigtigt valgtema.

”Klima har bidt sig fast som et tema, danskerne ønsker politisk handling på. Vi så det ved klimavalget i 2019, og den interesse er fortsat, hvilket utvivlsom hænger sammen med, at klimaforandringerne bliver stadig tydeligere,” siger Christian Ibsen.

Pæn accept af vedvarende energi i lokalområdet

2022-udgaven af klimabarometeret viser også, at danskerne er positivt stemt i forhold til energiløsninger som vindmøller og solceller, også nær deres egen bopæl. Under 10 pct. svarer, at de ”slet ikke” er villige til at acceptere vindmøller på land, store havmølleparker, solcelleanlæg eller CO2-lagre i undergrunden nær deres bopæl. I forhold til landvindmøller specifikt, svarer knap 35 pct. at de enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er villige til at acceptere landvindmøller nær deres bopæl. Medtager man svarkategorien ”i nogen grad”, er der markant flertal på 68 for at acceptere landvindmøller nær sin bopæl.

”Danskernes synes generelt at være mere positive overfor vedvarende energianlæg end den offentlige debat ofte giver indtryk af. Det er godt nyt i en situation, hvor Danmark har store planer for udbygningen af den vedvarende energi på land og til havs samt CO2-lagring i undergrunden”, siger Christian Ibsen. 

Halvdelen er positive overfor nationalt reduktionsmål for forbrugsudledninger

Klimabarometeret spørger igen i år danskerne om, hvorvidt man anser det for nødvendigt at ændre levevis eller om teknologien alene kan håndtere klimaudfordringen. Her svarer 63 pct., at det er nødvendigt, at vi ændrer levevis mod 11 pct., der peger på, at teknologi alene kan håndtere klimakrisen.

Danskerne har et af verdens højeste klimaaftryk – vi udleder hver især i gennemsnit 17 tons CO2 årligt. I relation til dette svarer 50 pct., at de er positive overfor et nationalt reduktionsmål for drivhusgasudledningerne fra danskernes forbrug, mens 47 pct. går ind for et tilsvarende mål på kommunalt niveau.

”En stor del af vores forbrugsudledninger kan mindskes gennem ændrede forbrugsmønstre, men det betyder ikke, at ansvaret er individuelt. Det er et fælles ansvar for politikere, virksomheder og borgere at ændre vores forbrugsmønstre og livsstil i tilstrækkelig grad. Derfor er det opløftende med en stærk opbakning til et nationalt reduktionsmål for vores forbrugsudledninger”, siger hovedforfatter på klimabarometer-rapporten og adfærdsanalytiker i CONCITO, Mikael Bellers Madsen.

2022-målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark i juni-juli 2022 blandt 1009 repræsentativt udvalgte danskere. Den måler gennem mere end 100 spørgsmål danskernes holdning til alt fra CO2-afgifter til energianlæg på land og til havs samt hvad der giver livskvalitet i hverdagen.