Klimaudfordringen står fortsat stærkt i danskernes bevidsthed

88 procent af danskerne betragter i dag de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og 66 procent svarer, at politikernes indsats for at imødegå klimaforandringerne får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg.
Det fremgår af 2022-udgaven af CONCITOs Klimabarometer, der siden 2010 har målt og analyseret udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen.
”På trods af mange andre alvorlige udfordringer har danskerne ikke glemt klimakrisen og bekymringen er stigende, ikke mindst blandt de unge. Det stiller krav til de politiske partier på tværs af rød og blå blok om en øget klimaindsats i Danmark og internationalt, og det sender et klart signal om, at de forskellige kriser bør håndteres sammen,” siger CONCITOs direktør Christian Ibsen.
Stor klimabekymring samt forventning om politisk handling
På spørgsmålet ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?” svarer 43 pct. ”meget alvorligt” og 45 pct. ”i nogen grad alvorligt”. På spørgsmålet ”I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at imødegå klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg?” svarer 30 pct. ”i høj grad”, 36 pct. ”i nogen grad” og 19 pct. ”i mindre grad”.
Klimapolitik anses af 45 pct. at være et vigtigt valgtema, kun overgået af sundhedspolitik som 58 pct. anser for at være et vigtigt valgtema.
”Klima har bidt sig fast som et tema, danskerne ønsker politisk handling på. Vi så det ved klimavalget i 2019, og den interesse er fortsat, hvilket utvivlsom hænger sammen med, at klimaforandringerne bliver stadig tydeligere,” siger Christian Ibsen.
Pæn accept af vedvarende energi i lokalområdet
2022-udgaven af klimabarometeret viser også, at danskerne er positivt stemt i forhold til energiløsninger som vindmøller og solceller, også nær deres egen bopæl. Under 10 pct. svarer, at de ”slet ikke” er villige til at acceptere vindmøller på land, store havmølleparker, solcelleanlæg eller CO2-lagre i undergrunden nær deres bopæl. I forhold til landvindmøller specifikt, svarer knap 35 pct. at de enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er villige til at acceptere landvindmøller nær deres bopæl. Medtager man svarkategorien ”i nogen grad”, er der markant flertal på 68 for at acceptere landvindmøller nær sin bopæl.
”Danskernes synes generelt at være mere positive overfor vedvarende energianlæg end den offentlige debat ofte giver indtryk af. Det er godt nyt i en situation, hvor Danmark har store planer for udbygningen af den vedvarende energi på land og til havs samt CO2-lagring i undergrunden”, siger Christian Ibsen.
Halvdelen er positive overfor nationalt reduktionsmål for forbrugsudledninger
Klimabarometeret spørger igen i år danskerne om, hvorvidt man anser det for nødvendigt at ændre levevis eller om teknologien alene kan håndtere klimaudfordringen. Her svarer 63 pct., at det er nødvendigt, at vi ændrer levevis mod 11 pct., der peger på, at teknologi alene kan håndtere klimakrisen.
Danskerne har et af verdens højeste klimaaftryk – vi udleder hver især i gennemsnit 17 tons CO2 årligt. I relation til dette svarer 50 pct., at de er positive overfor et nationalt reduktionsmål for drivhusgasudledningerne fra danskernes forbrug, mens 47 pct. går ind for et tilsvarende mål på kommunalt niveau.
”En stor del af vores forbrugsudledninger kan mindskes gennem ændrede forbrugsmønstre, men det betyder ikke, at ansvaret er individuelt. Det er et fælles ansvar for politikere, virksomheder og borgere at ændre vores forbrugsmønstre og livsstil i tilstrækkelig grad. Derfor er det opløftende med en stærk opbakning til et nationalt reduktionsmål for vores forbrugsudledninger”, siger hovedforfatter på klimabarometer-rapporten og adfærdsanalytiker i CONCITO, Mikael Bellers Madsen.
2022-målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark i juni-juli 2022 blandt 1009 repræsentativt udvalgte danskere. Den måler gennem mere end 100 spørgsmål danskernes holdning til alt fra CO2-afgifter til energianlæg på land og til havs samt hvad der giver livskvalitet i hverdagen.
Kontakter
Christian IbsenDirektør CONCITO
Tlf:25441247ci@concito.dkMichael Minter
Tlf:26166414Tlf:26166414mm@concito.dkGhita BorringSeniorkonsulent Kommunikation
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
KV 2025: Klimaet står også på stemmesedlen22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. november går danskerne til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Det er en oplagt mulighed for at sætte retningen for et grønnere og bedre Danmark. CONCITO har udpeget fem områder, hvor vælgerne kan kigge efter politikere, der vil handle lokalt og ambitiøst for klimaet.
Brøndby Kommune styrker grøn dannelse blandt børn og unge6.10.2025 09:58:12 CEST | Pressemeddelelse
Brøndby Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolerne i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere og elever nye muligheder for at blive engageret i klima og bæredygtighed i undervisningen både på skolerne og i de eksterne læringsmiljøer i kommunen.
Ny analyse: Danmark skal skærpe sit klimamål for 203525.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør hæve ambitionsniveauet i klimapolitikken, hvis vi skal fastholde tempoet i den grønne omstilling og bevare rollen som grønt foregangsland. En ny analyse fra CONCITO viser, at et klimamål på 90 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2035 er både muligt og nødvendigt.
Store gevinster ved at få EUs biler, bygninger og virksomheder over på grøn strøm2.9.2025 08:02:34 CEST | Pressemeddelelse
Elektrificering af industri, transport og bygninger er et guldæg i den grønne omstilling. Men selvom EU’s elproduktion er renere end nogensinde, har elektrificering i EU stået i stampe i årtier. Dette til trods for at der er store gevinster at hente ved elektrificering, viser en ny analyse fra CONCITO.
Middelfart tager nyt skridt for at sikre grøn dannelse af børn og unge4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt, Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere, elever og virksomheder i lokalområdet nye muligheder for at tænke bæredygtighed ind i både undervisning og erhvervspraktik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum