Klimapanel: Energieffektivitet og mere sol og vind er centrale værktøjer til at nedbringe CO2-udledninger
4.4.2022 17:00:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
De menneskeskabte udledninger bliver ved med at stige, og det sker fortsat primært i verdens rigeste lande. Hvis vi skal leve op til Parisaftalens målsætning om at holde os under 1,5 grads temperaturstigning, er der derfor brug en stærk reduktion i udledningen af drivhusgasser – og det gør vi f.eks. ved at erstatte fossile energikilder med grøn energi. Sådan lyder det blandt andet i FN’s Klimapanels tredje delrapport, der stiller skarpt på, hvilke muligheder der er for at begrænse verdens udslip af drivhusgasser og afværge klimaforandringer.
Rapporten peger på flere løsninger. Der er bl.a. behov for at omstille energisystemer til at bruge mere sol- og vindenergi, udnytte energien mere effektivitet og benytte nye, grønne teknologier til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Heldigvis slår rapporten fast, at de grønne løsninger mange steder allerede er en rentabel investering.
”Vi udleder flere drivhusgasser, end kloden kan holde til, og vi har derfor et kæmpe ansvar for at skubbe hårdt på den grønne omstilling og vise, at krisen kan løses. Heldigvis har Danmark længe investeret i de værktøjer, der ifølge IPCC er en del af løsningen. Vi får grøn strøm fra vores vindmøller og solceller, ligesom vi er verdensførende i energieffektivitet – og har de samme store ambitioner, når det gælder fangst og lagring af CO2. Rapporten viser, at den grønne vej er den rigtige vej at gå,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Rapporten er tredje del af den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel IPCC. Den første delrapport blev udgivet i august sidste år og omhandlede omfanget af klimaforandringerne og temperaturstigningen, mens den anden delrapport omhandlede konsekvenserne af klimaforandringerne og behovet for klimatilpasning.
Læs tredje del af IPCC’s sjette hovedrapport her.
FAKTA
- The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) blev oprettet af FN's særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP) i 1988
- Cirka hvert 7. eller 8. år udgiver IPCC en opsummering af den videnskabelige litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer. Forskere fra hele verden bidrager til rapporterne.
- Klimapanelets sjette hovedrapport er delt op i tre delrapporter og en samlet synteserapport, som udkommer til efteråret.
- Den første delrapport udkom i august sidste år og gav en status på klimaets tilstand, mens anden delrapport blev udgivet i februar i år og havde fokus på konsekvenserne ved klimaforandringerne samt mulighederne for tilpasning.
- Den tredje delrapport beskriver mulighederne for at begrænse udledningen af drivhusgasser og peger på teknologiske løsninger, der kan hjælpe med dette.
- Til efteråret udkommer en synteserapport der afslutter IPCC’s sjette Hovedrapport. Rapporterne spiller ind i klimaforhandlingerne ved COP27.
Nøgleord
Kontakter
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny aftale skal gøre Danmark grønnere i stuerne og på vejene14.11.2026 11:17:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har med Alternativet og Enhedslisten indgået en aftale, der skal gøre det grønne valg lettere og billigere og tilgængeligt for flere. I aftalen er penge til, at flere borgere kan skifte gasfyret og fossilbilen ud. Partierne er også enige om at indføre et stop for nyinstallation af olie- og gasfyr i hjemmene hurtigst muligt.
Nu bliver akutplan for elnettet taget i brug for første gang13.11.2026 10:01:10 CET | Pressemeddelelse
Energinet tildeler igen plads i elnettet. Det sker med de nye redskaber fra akutplanen, som gør det muligt at prioritere pladsen til det, der er vigtigst for Danmark.
Klimarådet får ny forperson og to nye medlemmer10.11.2026 12:07:34 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har efter indstilling fra Klimarådet udpeget ny forperson og to nye medlemmer af Klimarådet. Det sker, da to af de nuværende medlemmers mandat udløber.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa rejser til COP316.11.2026 14:12:14 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsministeren rejser 8.-10. november til Antalya i Tyrkiet for at ledsage H.M. Dronningen til COP31.
Presseinvitation: Briefing om COP3120.10.2026 14:19:27 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP31.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
