Klimarådet får ny forperson og to nye medlemmer
10.11.2026 12:07:34 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har efter indstilling fra Klimarådet udpeget ny forperson og to nye medlemmer af Klimarådet. Det sker, da to af de nuværende medlemmers mandat udløber.
Bo Jellesmark Thorsen bliver ny forperson for Klimarådet den 1. december 2026. Han er dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og professor i anvendt økonomi ved Københavns Universitet. Han har været medlem af Klimarådet siden 2023 og næstforperson siden 2025.
Han afløser Peter Møllgaard, hvis sidste udpegningsperiode udløber den 30. november 2026. Derudover udtræder Marie Trydeman Knudsen af rådet den 1. marts 2027.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har efter indstilling fra Klimarådet derudover udpeget to nye medlemmer af Klimarådet.
De to nye medlemmer er:
- Birgitte Sloth, professor ved Økonomisk Institut på Syddansk Universitet. Hun forsker i mikroøkonomi og har blandt andet beskæftiget sig med anvendt økonomisk teori inden for miljø- og energiområdet.
- Henrik Hauggaard-Nielsen, professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Han arbejder blandt andet med omstillinger i arealanvendelse samt fødevareproduktion og -forbrug.
De nye medlemmer udpeges for fireårige perioder med tiltrædelse den 1. december 2026 og den 1. marts 2027.
”Klimarådet spiller med deres uafhængighed og stærke faglighed en vigtig rolle for den danske klimaindsats. Jeg vil gerne ønske Bo Jellesmark Thorsen tillykke med hvervet som forperson og byde de to nye medlemmer velkommen. Jeg ser frem til et godt samarbejde og til at modtage jeres bidrag til, hvordan vi kan gøre Danmarks klimaindsats endnu bedre. Samtidig vil jeg gerne rette en stor tak til Peter Møllgaard og Marie Trydeman Knudsen. I har været med gennem en periode, hvor dansk klimapolitik har taget store skridt fremad, og hvor Klimarådet har fået en endnu mere central rolle. Tak for jeres mangeårige indsats og vigtige faglige bidrag,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Fakta om Klimarådet:
- Klimarådet har til opgave at bistå klima-, energi- og forsyningsministeren i fastsættelse af nationale klimamålsætninger, at give årlige anbefalinger med vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør klimamålene, at gøre status over Danmarks internationale målsætninger og at kommentere den årlige klimastatus og -fremskrivning.
- Klimarådets medlemmer udpeges for en periode på fire år. Genudpegning kan ske én gang. Forpersonen og nye medlemmer af Klimarådet vælges ved indstilling af Klimarådet selv og udpeges herefter formelt af klima-, energi- og forsyningsministeren. Rammerne for Klimarådets arbejde er beskrevet i klimaloven fra 2020.
Kontakt:
Pressen kan kontakte +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms) for yderligere oplysninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa rejser til COP316.11.2026 14:12:14 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsministeren rejser 8.-10. november til Antalya i Tyrkiet for at ledsage H.M. Dronningen til COP31.
Presseinvitation: Briefing om COP3120.10.2026 14:19:27 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP31.
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum