Klimaneutralitet kræver massiv satsning på nye teknologier
Det er fundamentalt, at vi intensiverer i udviklingen af nye teknologier for, at Danmark senest i 2045 kan være et klimaneutralt samfund. Derfor skal der fra politisk hold satses på en række umodne, men lovende teknologier, lyder anbefalingerne i rapporten ’IDAs Klimasvar 2045’.
Ingeniørforeningen IDA og forskere på Aalborg Universitet kan i dag præsentere Danmarks første gennemregnede bud på klimaneutralitet i 2045 på energi- og transportområdet, og rapporten slår fast, at der er brug for handling nu.
”Vi flytter målstregen og understreger, at ny teknologi ikke skal være afgørende for at nå Danmarks klimamål i 2030, men at der omvendt skal investeres massivt her og nu for at have en chance for at blive helt klimaneutrale i 2045,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Modsat regeringens omdiskuterede planer om at bruge endnu umodne teknologier til at nå Danmarks 70-procentsklimamål i 2030 ud fra den såkaldte hockeystavsmodel, nuancerer ’IDAs Klimasvar 2045’ således, at ny teknologi først og fremmest bør være et redskab til fuld klimaneutralitet i 2045. ’IDAs Klimasvar 2045’ peger blandt andet på storskala brintanlæg og intelligent opladning af elbiler som nogle af de initiativer, der skal realiseres. Med rapportens forslag bliver Danmark klimaneutralt også hvad angår den danske andel af internationale fly og skibstransport indenfor rammerne af en bæredygtig anvendelse af biomasse.
”Teknologiudvikling kræver tid og ressourcer, og jo længere vi venter, jo mindre tid får vi til at udvikle og vælge de rigtige løsninger. Risikoen er, at vi bliver afhængige af løsninger, som ikke er optimale, eksempelvis at indfange CO2 uden at kunne bruge den,” siger Thomas Damkjær Petersen.
CO2-fangst spiller en hovedrolle i rapporten, men i første omgang frem til 2030 bør man satse på den cirkulære løsning, hvor CO2 genbruges til grønne brændsler. Det bør prioriteres, at så stor en del af den indfange CO2 som muligt bruges til at fortrænge forurenende brændstoffer fra fly og anden tung transport ved hjælp af såkaldt Power-to-X, som også stiller endnu højere krav til udbygningen af grøn strøm fra hav og land. Først på den lange bane kan vi blive nødt til at acceptere end-of-pipe-løsningen, hvor CO2en lagres, og i så fald er det afgørende at inddrage befolkningen i, hvor det i givet fald skal deponeres.
“Vi skal have begravet den hockeystav. Vores beregninger viser, at velkendte teknologier kan indfri 2030-målet om at reducere Danmarks udslip med 70 procent, men det kræver, at et politisk flertal blandt andet får skubbet meget mere el ind i transportsektoren. Det er vigtigt ikke at lægge for mange æg i den teknologiske udviklingskurv før 2030, for det er løsninger, som vi får hårdt brug for på den anden side. Og der skal investeres i udviklingen nu for, at Danmark efter 2030 kan blive foregangsland og lykkes med at blive helt klimaneutrale,” siger Henrik Lund, der er er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og en af hovedforfatterne bag 2045-rapporten.
Rapporten understreger, at en ambition om dansk klimaneutralitet i 2050, som er nedfældet i klimaloven, er for sent i den forstand, at verden endnu ikke har fået knækket kurven til at få reduceret mængden af udledninger. ’IDAs Klimasvar 2045’ kræver investeringer for 5-600 milliarder kroner over de næste 9 år frem til 2030 og yderligere 600-700 milliarder kroner i perioden fra 2030 til 2045. Beregningerne viser, at hvis omstillingen teknisk set gennemføres på den rigtige måde, er den uden nævneværdige samfundsøkonomiske omkostninger, fordi de penge, der bruges på investeringer, stort set tjenes ind på sparede udgifter til brændsler.
Blandt de konkrete tiltag i ’IDAs Klimasvar 2045’ er:
- Væk fra import og afbrænding af biomasse. Vi skal udvikle og afprøve nye biomasse teknologier til grønne brændsler i transporten.
- Elektrificering af transportsektoren, også af tung transport. E-roads til lastbiler, så de kan oplade imens de kører.
- En markant satsning på Power-to-X. Storskala elektrolyse. og elektrofuels inklusive CO2-fangst, som er en vigtig teknologi for både CO2-anvendelse (CCU) og CO2-lagring (CCS).
- Fortsat stor udbygning med vind fra de nuværende ca. 6 GW op til 11 GW i 2030 og ca. 19 GW i 2045.
- Vi skal forholde os til den danske andel af internationale fly og skibstransport.
Kontakter
Tina Splidsboel, presserådgiverIngeniørforeningen, IDA
Tlf:60666700tsp@ida.dkLinks
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Søgningen til ingeniørstudierne stormer frem15.3.2024 18:55:58 CET | Pressemeddelelse
Igen i år søger et stigende antal unge mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Årsopgørelsen lokker it-kriminelle frem fra mørket8.3.2024 14:30:20 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT åbner for adgang til årsopgørelsen, sidder de it-kriminelle klar i kulissen, advarer it-sikkerhedsekspert
Skrøbelige planer for at indfri klimamålene bekymrer Ingeniørforeningen29.2.2024 11:14:44 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets serviceeftersyn af regeringens klimaindsats – rådets årlige statusrapport – afspejler en bekymrende skrøbelighed i planerne for at indfri de danske klimamål, mener Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA. Hun efterlyser mere robusthed i de forudsætninger, planerne bygger på.
Kvinders startløn halter efter mændenes9.2.2024 08:00:37 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige startløn for nyuddannede kvinder indenfor STEM-fagene er lavere end deres mandlige kollegers startløn. Det viser nye tal fra IDA.
Ambitiøs digitaliseringsstrategi8.2.2024 14:51:24 CET | Pressemeddelelse
Ny strategi for den hjemlige digitalisering tager fat flere om vigtige emner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum