Klimaministeriet indgår aftale med tyske RWE om at bygge Danmarks hidtil største havvindmøllepark
25.1.2022 15:35:45 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Thor Wind Farm I/S vandt udbuddet, da både udenlandske og danske energiselskaber i december 2021 kappedes om Thor Havvindmøllepark i den danske Nordsø. Thor Wind Farm I/S er en del af tyske RWE, der er blandt verdens største selskaber inden for vindkraft, og har nu retten til at opføre og drive Thor. Og det bidrager ikke blot med 1 GW grøn strøm i danske stikkontakter. Det er også begyndelsen på et nyt kapitel i udbygningen af dansk vindkraft. For havvindmølleparken og forbindelsen til land bliver for første gang opført uden et dansk støttebeløb. I stedet forventes Thor Wind Farm I/S at genere 2,8 mia. kr. til den danske stat, når de første møller på Thor begynder at snurre og producere til elmarkedet.
”Jeg er utrolig glad for aftalen med RWE og Thor Wind Farm I/S om Thor Havvindmøllepark, for den viser, at dansk vindenergi er en god forretning på verdensmarkedet. Da vi for 30 år siden byggede Danmarks første havvindmøllepark, var det, fordi vi havde en vision og en tro på potentialet i havvind. Nu ser vi, at udbygningen ikke alene drives af politisk vilje, men også i af en helt ny grad af store markedskræfter. Vindkraft er ikke kun godt for klimaet, det kan også være en virkelig god forretning”, siger Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister.
Danmark er et strategisk vækstmarked
For tyske RWE er Thor Havvindmøllepark med til at underbygge selskabets målsætning om at tredoble sin vindkraftkapacitet på verdensplan frem mod 2030. RWE er i forvejen engageret i den danske havvindmøllepark, Rødsand 2, som ligger syd for Lolland.
”Skandinavien og især Danmark er et vigtigt strategisk vækstmarked for os. Danmark har ikke kun meget favorable vindforhold men også store ambitioner om at etablere endnu mere havvind. Vi glæder os til at arbejde sammen med den danske regering og andre samarbejdspartnere og vil i de kommende måneder gå i gang med forundersøgelser. Med Thor har vi nu to projekter ved den danske kyst og bidrager dermed væsentligt til Danmarks grønne omstilling, siger Pål Coldevin, Executive Vice President for Offshore Development Nordics, Poland and Baltics ved RWE Renewables.
Koncessionsaftalen med RWE er nu underskrevet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med deltagelse af klimaminister Dan Jørgensen og Energistyrelsen på vegne af den danske stat. Koncessionen giver ret til at opføre og drive havvind i området i Nordsøen i minimum 30 år. De samlede investeringsomkostninger anslås at være ca. 15,5 mia. kr., og det forventes, at Thor Wind Farm I/S har betalt 2,8 mia. kr. til den danske stat i løbet af en kort årrække, efter møllerne begynder at snurre i Nordsøen med fuld drift inden udgangen af 2027.
Klimaministeriets pressetelefon: + 45 41 72 38 05
Nøgleord
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
