Klimaledere fra hele verden skal følge COP26 til dørs i København
6.5.2022 14:51:45 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Op mod 40 af verdens fremmeste klimaledere mødes i København til May Ministerial 12. og 13. maj. Det er det nuværende britiske COP-formandskab samt det indgående egyptiske formandskab, der har bedt Danmark om at være vært. Mødet har fokus på implementeringen af resultaterne fra sidste års klimatopmøde i Glasgow og skal lægge de første trædesten frem mod COP27 i Egypten i november.
”Jeg er utrolig stolt over, at Danmark er blevet bedt om at være vært. Det er en anderkendelse af vores klimaindsats og vores rolle i det globale klimadiplomati. COP26 i Glasgow var afgørende, da mødet fastlagde vores fælles høje visioner for den globale klimaindsats. Nu skal vi samle op på forpligtelserne og se på, hvordan vi gennemfører de løfter, vi gav i Glasgow, så vi baner vejen for succes ved COP27 i Egypten. Mødet i København er derfor et vigtigt bindeled, hvor vi tager de første vigtige skridt mod at levere på vores store klimaambitioner,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Det er første gang siden COP26 i Glasgow, at de mest relevante klimaministre og fremtrædende politiske stemmer samles. Den nuværende britiske COP-præsident Alok Sharma deler formandskabet ved mødet med den tiltrædende egyptiske COP-præsident Sameh Shoukry, ligesom FN’s klimachef Patricia Espinosa bl.a. også deltager.
Det er COP-præsidentskabet, der har besluttet indholdet for mødet. De overordnede temaer bliver at følge op på og implementere visionerne fra klimapagten i Glasgow, herunder fokus på at holde målet om 1,5 grader i live, sikre mere klimafinansiering samt se nærmere på arbejdet med klimatilpasning.
REGISTRERING TIL PRESSEMØDE
Pressemødet finder sted i Moltkes Palæ fredag 13. maj kl. 13.30. Det vil også være muligt at følge pressemødet via live stream.
For tilmelding: Send mail med navn, medie, kontaktoplysninger samt om man deltager fysisk eller virtuelt til esmal@kefm.dk. Link til livestream vil blive sendt ud på dagen.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver ved Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Esther Margrethe Lynard, på esmal@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
