Klimaændringer kan ændre fremtiden for tomater til forarbejdning

Selvom den er karakteriseret som en frugt, har tomaten de ernæringsmæssige værdier af en grøntsag, og den anses faktisk for at være en af de vigtigste grøntsager i verden i forhold til dyrkningsarealer, kommerciel anvendelse og forbrug. Der findes to typer dyrkede tomater. Den ene er tomater til frisk konsum, bedre kendt som de friske tomater, vi køber i forretningerne. De dyrkes normalt dyrket i et kontrolleret miljø i drivhuse. Den anden type bliver dyrket på åben mark og høstes mekanisk. De bruges blandt andet til dåsetomater, ketchup, tomatpuré osv. den er bedre kendt som forarbejdningstomater.
”Forarbejdningstomaterne dyrkes på åbne marker, hvilket betyder, at vi ikke kan kontrollere det miljø, de vokser i. Det gør produktionen sårbar over for klimaforandringer,” forklarer professor Davide Cammarano fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
I en ny undersøgelse udført i samarbejde med University of Texas, Purdue University, University of Salerno, University of Florida og NASA Goddard Institute for Space Studies forudsiger han store ændringer i tomatforarbejdningsindustrien på grund af de temperaturstigninger fremtiden ser ud til at byde på pga. klimaforandringerne.
Væsentlig indflydelse på fremtidigt udbud
Tomater dyrkes i mange forskellige dele af verden, men tre lande dominerer produktionen af forarbejdningstomaterne: Californien i USA, Italien og Kina.
"Vi ønskede at give en modelbaseret vurdering af, hvordan klimaændringer påvirker produktionen af forarbejdsningstomater. Og Kina, Italien og Californien står for mere end 65 % af den globale produktion, så naturligvis fokuserede vi på disse tre regioner,” forklarer Davide Cammarano.
Forskellige projekterede klimascenarier blev brugt i undersøgelsen, men alle pegede på en fremtid, hvor produktionen af forarbejdningstomater vil ændre sig dramatisk inden for de næste 30-40 år.
"Vores procesbaserede tomatmodel projekterer, at produktionen i de tre lande vil falde med 6% i 2050 sammenlignet med basisperioden 1980-2009," siger Davide Cammarano.
Temperaturstigningen er skurken
Som alle andre afgrøder har tomater en optimal temperatur for dyrkning, og temperaturen for optimal udvikling og udbytte ligger mellem 22 og 28 °C afhængig af vækststadiet. Derfor vil den forventede stigning i temperatur gøre det for varmt at dyrke tomaterne, og produktionen til ifølge undersøgelsen falde med 6%.
"Hvis temperaturen stiger, som vores fremskrivninger viser, kan vi se ind i en fremtid, hvor det nordlige Californien og Italien måske ikke vil være i stand til at opretholde det nuværende niveau for forarbejdningstomater. Det vil ske som følge af for høje temperaturer samt vandressourcebegrænsninger," siger Davide Cammarano.
Køligere regioner som det nordlige Kina og de nordlige dele af Californien ser ud til at kunne drage fordel af temperaturstigningerme og kan i virkeligheden opnå en konkurrencefordel. Ifølge professoren kan vi faktisk se en fremtid, hvor der efter 2050 ikke længere dyrkes tomater i Italien. I stedet for vil forarbejdningstomater skulle importeres fra Kina eller måske endda dyrkes i helt nye regioner.
»Tomater vil fortsat blive dyrket, men formentlig i andre regioner end nu, så udbuddet er ikke truet som sådan. Men det er vigtigt at huske på, at en stor andel af af tomatforarbejdningsindustrien i øjeblikket er placeret i Italien, og de skal derfor forberede sig på en fremtid med begrænset udbud af tomater fra lokale regioner,” siger Davide Cammarano.
Behov for forandring for at bevare en bæredygtig produktion
Ifølge prognoserne fra denne undersøgelse udgør klimaændringer et stort problem for forarbejdning af tomater, og inden for de næste 30 år vil Italien som eksempel ikke længere være i stand til at producere tomater.
"Dette forårsager et problem i forsyningskæden for industrien. Hvis de vil blive i Italien, bliver de nødt til at få tomater fra andre regioner. Logistisk giver det et problem, ligesom det er også temmelig dyrt både i forhold til økonomi og helt sikkert også i forhold til CO2-udledning at transportere tomaterne,” forklarer Davide Cammarano.
I en efterfølgende undersøgelse sigter han mod at undersøge potentielle nye regioner til dyrkning af forarbejdningtomat, hvilket ikke kun vil være et studie af temperaturstigninger rundt omkring i verden.
"Tomater har brug for mere end den korrekte temperatur for at vokse, de har brug for en given mængde vand, de rigtige jord- og næringsforhold og selvfølgelig også landmænd, der ved, hvordan man dyrker grøntsager," forklarer han.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Professor Davide Cammarano, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf..: +45 9352 2545 eller e-mail: davide.cammarano@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Yderligere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, iClimate, University of Texas, Purdue University, University of Salerno, University of Florida, and NASA Goddard Institute for Space Studies
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: “Processing tomato production is expected to decrease by 2050 due to the projected increase in temperature” er publiceret i Nature Food. Publikationen er skrevet af Davide Cammarano, Sajad Jashidi, Gerrit Hoogenboom, Alex C. Ruane, Dev Niyogi, and Domenico Ronga.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fagligt grundlag skal ruste borgere og myndigheder til at håndtere ulve i Danmark20.10.2025 13:18:27 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd – både ved naturlig og problematisk adfærd.
Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.
Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner3.10.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.
PFAS i dansk hjortevildt udgør ikke en sundhedsrisiko1.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.
Nyt forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød30.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
