Klimaændringer kan ændre fremtiden for tomater til forarbejdning
7.6.2022 14:56:20 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Selvom den er karakteriseret som en frugt, har tomaten de ernæringsmæssige værdier af en grøntsag, og den anses faktisk for at være en af de vigtigste grøntsager i verden i forhold til dyrkningsarealer, kommerciel anvendelse og forbrug. Der findes to typer dyrkede tomater. Den ene er tomater til frisk konsum, bedre kendt som de friske tomater, vi køber i forretningerne. De dyrkes normalt dyrket i et kontrolleret miljø i drivhuse. Den anden type bliver dyrket på åben mark og høstes mekanisk. De bruges blandt andet til dåsetomater, ketchup, tomatpuré osv. den er bedre kendt som forarbejdningstomater.
”Forarbejdningstomaterne dyrkes på åbne marker, hvilket betyder, at vi ikke kan kontrollere det miljø, de vokser i. Det gør produktionen sårbar over for klimaforandringer,” forklarer professor Davide Cammarano fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
I en ny undersøgelse udført i samarbejde med University of Texas, Purdue University, University of Salerno, University of Florida og NASA Goddard Institute for Space Studies forudsiger han store ændringer i tomatforarbejdningsindustrien på grund af de temperaturstigninger fremtiden ser ud til at byde på pga. klimaforandringerne.
Væsentlig indflydelse på fremtidigt udbud
Tomater dyrkes i mange forskellige dele af verden, men tre lande dominerer produktionen af forarbejdningstomaterne: Californien i USA, Italien og Kina.
"Vi ønskede at give en modelbaseret vurdering af, hvordan klimaændringer påvirker produktionen af forarbejdsningstomater. Og Kina, Italien og Californien står for mere end 65 % af den globale produktion, så naturligvis fokuserede vi på disse tre regioner,” forklarer Davide Cammarano.
Forskellige projekterede klimascenarier blev brugt i undersøgelsen, men alle pegede på en fremtid, hvor produktionen af forarbejdningstomater vil ændre sig dramatisk inden for de næste 30-40 år.
"Vores procesbaserede tomatmodel projekterer, at produktionen i de tre lande vil falde med 6% i 2050 sammenlignet med basisperioden 1980-2009," siger Davide Cammarano.
Temperaturstigningen er skurken
Som alle andre afgrøder har tomater en optimal temperatur for dyrkning, og temperaturen for optimal udvikling og udbytte ligger mellem 22 og 28 °C afhængig af vækststadiet. Derfor vil den forventede stigning i temperatur gøre det for varmt at dyrke tomaterne, og produktionen til ifølge undersøgelsen falde med 6%.
"Hvis temperaturen stiger, som vores fremskrivninger viser, kan vi se ind i en fremtid, hvor det nordlige Californien og Italien måske ikke vil være i stand til at opretholde det nuværende niveau for forarbejdningstomater. Det vil ske som følge af for høje temperaturer samt vandressourcebegrænsninger," siger Davide Cammarano.
Køligere regioner som det nordlige Kina og de nordlige dele af Californien ser ud til at kunne drage fordel af temperaturstigningerme og kan i virkeligheden opnå en konkurrencefordel. Ifølge professoren kan vi faktisk se en fremtid, hvor der efter 2050 ikke længere dyrkes tomater i Italien. I stedet for vil forarbejdningstomater skulle importeres fra Kina eller måske endda dyrkes i helt nye regioner.
»Tomater vil fortsat blive dyrket, men formentlig i andre regioner end nu, så udbuddet er ikke truet som sådan. Men det er vigtigt at huske på, at en stor andel af af tomatforarbejdningsindustrien i øjeblikket er placeret i Italien, og de skal derfor forberede sig på en fremtid med begrænset udbud af tomater fra lokale regioner,” siger Davide Cammarano.
Behov for forandring for at bevare en bæredygtig produktion
Ifølge prognoserne fra denne undersøgelse udgør klimaændringer et stort problem for forarbejdning af tomater, og inden for de næste 30 år vil Italien som eksempel ikke længere være i stand til at producere tomater.
"Dette forårsager et problem i forsyningskæden for industrien. Hvis de vil blive i Italien, bliver de nødt til at få tomater fra andre regioner. Logistisk giver det et problem, ligesom det er også temmelig dyrt både i forhold til økonomi og helt sikkert også i forhold til CO2-udledning at transportere tomaterne,” forklarer Davide Cammarano.
I en efterfølgende undersøgelse sigter han mod at undersøge potentielle nye regioner til dyrkning af forarbejdningtomat, hvilket ikke kun vil være et studie af temperaturstigninger rundt omkring i verden.
"Tomater har brug for mere end den korrekte temperatur for at vokse, de har brug for en given mængde vand, de rigtige jord- og næringsforhold og selvfølgelig også landmænd, der ved, hvordan man dyrker grøntsager," forklarer han.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Professor Davide Cammarano, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf..: +45 9352 2545 eller e-mail: davide.cammarano@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Yderligere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, iClimate, University of Texas, Purdue University, University of Salerno, University of Florida, and NASA Goddard Institute for Space Studies
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: “Processing tomato production is expected to decrease by 2050 due to the projected increase in temperature” er publiceret i Nature Food. Publikationen er skrevet af Davide Cammarano, Sajad Jashidi, Gerrit Hoogenboom, Alex C. Ruane, Dev Niyogi, and Domenico Ronga.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen27.3.2026 08:55:56 CET | Pressemeddelelse
Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.
Ny teknologi kan være et nyt håb i kampen mod PFAS27.3.2026 08:06:39 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
